I det vand, som koen første gang efter kælvningen drikker, bliver der lagt en læggekuiv (foldekniv), for at den ikke skal skades af hekse. P. Jensen.
Herved tilsiges i den Herre Jesu Christi Nazaraei Navn, at alle de Orme, som der piner og plager dette Barn, fortaerer dets Kiød og drikker dets Blod, disse skal st(r)ax forsvinde, lige så sandt som Jomfru Marie var en reen Møe, skal disse Orme i denne Time døe det skee så sandt som at Gud er almaegtig og ikke lyver i sit Ord. I Navn G. F.s, i Navn G....
Nav solen trækker vand eller drikker, sa får vi regn og uvejr. 1>. Jensen.
Hikke kan man fordrive, når man drikker af ølpotten og lader øllet løbe over et knivsblad ind i munden, p. Jensen.
Hikke. Det hjælper også at drikke tre gange i træk af potten, og for hver gang man har drukket se op under bunden af den. P. jenSen.
Dersom en frugtsommelig kone drikker ef en krogskål, så får barnet en stor mund. Eu krogskål er en træske med en meget stor kop og et kort skaft forsynet med en krog, hvorved deu kan hænges op. Deu bruges således til at øse vand op af bryggekjedlen med, og når mau brygger, vil det være fristende at smage på urten ved hjælp af denne ske. P. Jensen.
En Karl gik og pløjede på Måbjærgs-Bankerne på Høje Mark, Lunde Sogn, tæt ved Skjellet ind til Bobjærg Mark. Der kom da nogle Bjærgfolk ud af den ene Banke, den, der er længst mod Syd og længst fra Vejen, og bød ham noget at drikke. Han tog også mod det, men drak ikke og kastede Drikken ud bag over sig, men noget deraf ramte den ene Hest, da han jo havde...
Vi må aldrig kjøre rundt med hænderne på samme måde, som en garnvinde går. P. Jensen.
En præst kom en aften i tanker om, at kan havde glemt hans bog oppe på alteret i kirken. Det var ved midnatstid, og så går han ned og siger det til folkene, om ingen vilde gå op og hente den bog, men ingen turde. Så siger han til pigen, om hun ikke vilde hente den. Jo, det turde hun godt, endogså uden lys. En af karlene var hendes kjæreste, og han får i...
Omkring ved 1883 var min Svigerforældre komne til at bo i Fjendstrup, Maglebrænde Sogn. Min Svigerfader hedder Niels Peder Larsen. De kunde samle et Par Pund Smør om Ugen, som de solgte for en halv Krone Pundet. Da de havde boet et Par År der, blev det en Gang ud på Foråret umuligt for dem at få Smør. Konen kjærnede, og Fløden stod op af Kjærnen, men...
B. S. Ingemanns Fader var jo Præst i Torkildstrup på Falster og var bekjendt for at kunne mane. Ude i Sognet ligger en stor Gård, som hedder Skjørringe, og Fruen der lå for Døden. Hun havde gjort en stor Synd, så hun mente ikke at kunne dø i Fred, og der sad også en Ugle på hendes Seng. Der blev så sendt Bud efter Provst Ingemann, han skulde komme og...
A var en Dreng på 10 År og gik der hjemme i Barde og passede Får. Der var en Høj på Marken, vi kaldte Siorehøj, og en Eftermiddag, det småregnede, da så a, lav a nu gik ved Fårene og så mig lidt omkring, te der stod en Hest henne ved Siden af Højen med sådan et sært højt Saddeltøj på, og ved Siden af stod Rytteren med et Tornister på Ryggen og i...
Anton Jensen fra Snejbjærg fortæller, at da han som Dreng var ved en Farbroder, der havde taget ham til sig det var nede i Barde ; da så han en Dag en Rytter holde ved en Høj, der lå et lille Stykke fra Gården. Han så ham i flere Minutter, og så gik han ind og sagde det til Farbroderen. »Sikke Sludder, Dreng,« sagde han, men fulgte dog med ud. Men da...
I Nørre Omme Fjalde har i ældre Tid været en Biskole, og der har jeg været Lærer. Der boede en Mand, som hed Kæseler, og Folk kaldte ham til daglig den gamle Tysker. Hans Tale var halv tysk og halv dansk, og så havde han en forfærdelig brummel Stemme. I sin Tid skulde han have været Slavefoged i Vestindien og have været forfærdelig grov til at bruge...
Ved Marri-Bak i Gjellerup går der Spøgeri, og en Jomfru skal have sagt: Atten Alen fra denne Bakke har jeg begravet min Skat. Kristen Abildtrup fortæller, at der lidt nord for den lå en meget stor Sten. Han og flere havde som Drenge gravet ved den for at få den væltet, men de måtte lade den ligge. Ved den Sten skal Folk have hørt en Røst, der tydelig...
Min Bedstemoder Maren Nielsdatter i Lille-Albæk gik i de senere År altid med en lille rå Kartoffel i Lommen. Hun troede, det var godt mod Gigt. Hun gik også meget tit med et Stykke sort Uldgarn om Håndleddet. Det var for en forsprængt Hånd, som hun en Gang havde fået. H. P. Hansen, Herning. Snejbjærg S., Hammerum H. Jeg har også set Folk gå med sort...
Gamle Per Eriksen i Lund fortalte: Da a tjente i ) . . . . skulde a hver Søndag Morgen se i æ Kjæmmekam for Manden, men var der kun én Lus, måtte a ikke undlive den, for det var så godt for Hovedpine, sagde den gamle. Peter Fenger, Herning. Hammerum H.? ) Stednavnet er ikke husket.
Ved en Auktion, som holdtes af Herredsfogden i Hammerum Herred Casper Møller på Højris, bød en Mand fra Rind på noget og fik det slået til. Da han nu nævnede sit Navn, og hvor han var fra, sagde Herredsfogden: »Nå, det er det Guds Får fra Rind.« Dertil svarer Manden: »Ja, a vel da hælder væær en Gus Foer i Rend end en Hælvedes Rallibok o Hywwris.«...
Lige ved Gjødstrup Sø i Snejbjærg ligger et Voldsted af en gammel Borg, som kaldtes Tårnborg. Her boede en Gang en Ridder, som havde et sygt Barn, og det ønskede han døbt en Søndag. Men Præsten nægtede det, og da udslyngede Ridderen den Forbandelse, at der ikke mere skulde fødes Børn i Gjødstrup Præstegård, og hvis der kom Børn, skulde de fødes Idioter....
Pastor Wellejus i Vorgod kunde ikke udtale Bogstavet 1. Når han skulde bede for Kongehuset, sagde han, at han også bad for Enkedronningen Karonine Amanie. Han var en meget tarvelig Præst og holdt meget af en stor Snaps. Han red stadig til Nørre-Vium til Tjeneste. En Dag mødte han på denne Tur Madsen på Skrumsager og beklagede sig over sit besværlige...
