Når en følhoppe er bleven bedækket i næde, antager man, at den går lamgere med foliet, end når dette ikke har fundet sted. p. Jensen.
Når hestene bliver bremsegale og ofte gnider næsen stærkt på nabohesteu eller andre gjenstande, antager man, at do bar orm i næsen og derfor vil klo denne.
Hr. Jacob Knudsen, den sidste katholske præst, antog reformationen, men blev 2 år efter dræbt i sit hus af Knud Urne til Søgård. Han fik i det mindste skyld derfor, og skal have gjort det, fordi han og Podebusk, Kjørup, samt Qwitzow, Sandager, ikke kunde vinde nogle bøndergårde fra ham i proces. Da han var død, fik de dem. Jakob Rasmussen.
I en gård nede i Gndbjærg, Gudme herred, var det i lange tider, at hestene ikke rigtig vilde trives. De stod og støjede og var urolige i stalden, men gik man så der ind, var der aldrig noget at opdage, alt var roligt. Nogle antog, at hestene var forheksede, men en pige, som tjente der i gården, var ikke af den mening, hun troede derimod, at det var »den...
Ind ad Romsøs midte findes en høj banke, der er bevokset med træer. På bankens øverste top ser man en fordybning i jorden, og om natten brænder her et lys, hvorfor man antager, at her ligger en skat skjult. p. jensen, kværndrup.
Der var en mand henne ved Ojæstelev, som kuude gjøre lidt heksekunster. Hau kom en gang hjem fra kjøbstaden og havde et hvedebrød med hjem til et barn, han havde. Men inden de vel ser dem til, er hvedebrødet borte og kan ikke findes. Han antog straks, at det var tjenestepigen, der havde taget det, men i hvor hårdt de end gik på hende, så vilde huu ikke...
I Lydinge, Krarup sogn, boede en mand, som de kaldte Hans Jen. Bag om hans have gik vejen hen til Peder Møllers gård. og på denue vej modte en mand en aften et lam, som han antog for et rigtigt lam og derfor vilde gjenne det; men idet han slog til det med sin stok, drog det ind i Hans Jens humleplet, hvor det gjorde en farlig st6j. Nogle cage efter døde...
Ude i de store heder, der opfylder den nordostlige del af Jandrup sogn, ligger tæt ved Varde-Nymindegab-vejen en gruppe af høje, som kaldes Støvshøje. Somme har set en mængde små drenge og en stor mand midt iblandt dem. En mand så en aften en stor ild mellem højene, og han mener, at det kan have været forbrand for Niels Thomsens gård i Kjærup. Nogle...
Han antager, at Når man af samtlige kjærner i et æble udsøger den største, og pa passende made lægger den i jorden, sa vil der opvokse et træ, som uden forædling vod podning vil bære gode frugter. Man savner ikke eks. herpå. Filippasæblet tin Hundstrup på Fyén er i firserne fremkommen på denne måde. P. Jessen.
Der levede i begyndelsen af dette århundrede tre troldhekse i Kværndrup by, sagde man. Der boede nemlig én i hver byende og én i midten. I den sydlige byende boede Haren Skjernings, i midten boede Maren Ottens og i norden byende var Karen Lavse. Af disse tre var Maren Skjernings mest frygtet for sine skarnsstykker. Der fortælles således om eu mand, der...
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
Der har for mange år tilbage i gårdejer Anders Pedersens skov i Volstruj) i en lille stærmose, ret ud for enden af den vej, der fører ind til Henrik Hansens gård, stået 7 krumpne elle på en »stabbe«, men de er nu ryddede. Her under disse elle var der begravet en del svenske krigsfolk (fra 1659), som var blevne slåede ihjel af beboerne i Volstrup på vejen...
Der var ved en af herregårdene her i det sydlige Fijen en lindorm, som havde taget ophold i et hult træ tæt ved gården. Når malkepigerne kom her forbi med mælkespandene, havde den for vane at gå ud af træet og hen til spandene, hvor den da drak så meget mælk, den vilde. Man turde nemlig ikke forstyrre den, da den så kunde blive farlig; men når man lod...
For mange år siden skulde kirkeklokkerne i Kværndrup gjøres i stand, da de ikke var rigtig vellydende. En hr. Essi blev antaget hertil og fik udleveret en del sølv og messing til at lappe med. Han stak imidlertid disse gode sager i sin egen lomme og lempede dem med kobber og bly. Da man så skulde til at ringe med klokkerne, var de alt for døde i klangen,...
Da Lybækkerne var her i Fyen (1535), forsamlede de Favrskov og Kjærte mænd sig for at drage ud at slå en afdeling af dem. Men da mændene kom til Kjærte bjærge, en gold landstrækning i Kjærte sogn, satte de sig ned på en hælde (skråning) at spise davre, ti det var tidlig om morgenen. Da så de i synskredsen noget mørkt, som de antog for at være en skov,...
Landevejen mellem Fraide og Birkum skråner langsomt opad, og det højeste punkt kaldes Galgebakken. En gang, fortæller man, havde en røgter her fanget en soldat, da han kunde fa penge for at aflevere ham til herremanden, men soldaten vilde værge sig, og stak derfor røgteren ihjel med sin sabel. Soldaten blev lige godt fanget, og på det sted, hvor han...
Vesten ud fra Trunderup by (Kværndrup s.) lober Rokkergyden (Rakkergyden), og tæt ved denne og nær ved byen findes en lille eng, som kaldes Rokkerkjæret eller Rokkeret. Her omkring har der også været fortalt, at der var spøgeri. Der skal nemlig gå en hovedløs mand ved enden af Rokkergyden. I en dam på gårdejer Niels Knudsens grund, der står i forbindelse...
Fra Trunderup by, Kværndrup sogn, og vesterud mod Svendborg - Odense landevejen går Rokkergyden (Rakkergyden.) Tæt ved gyden nord for byen ligger Rokkerkjæret, der nu er en eng, og umiddelbart op til denne ned mod Stervbogården findes en dam, hvor der i lange tider har ligget et menneskeligt kranium. Det bar været for dagens lys flere gange, når dammen...
Sønden forTrasborg iTjæreborg og ind til Sneum skjel ligger Valdemars hede. De antager, at det navn er fra den tid, da kong Valdemar drev jagt her. mathias pedersen, allerup.
da.etk.DS_03_0_01830
Henne i Rerringe sogn blev beboerne en gang enige om at ville søge at få udryddet alt det kryb, der var i sognet (o: rotter, mus, hugorme, snoge o. s. v.), og da der til den tid var en klog mand i sognet, henvendte de dem til ham. Han var også villig til at besorge det væk, men han stillede flere betingelser. Således forlangte han først, at beboerne...
