Når du borer kukmanden forste gang fastende, så skider han dig på tungen. Mort. E.
Har man naversbor i fødderne, er det godt at tage et stykke træ og lægge der over og så bore deri. p. j.
da.etk.DS_04_0_01985
Tandpine kureres ved at skjære samtlige sine negle på hænder og fødder og komme alt det afskårne i en pennepose, som man så tager med sig hen på en anden sognegrund, hvor man borer hul i et træ og anbringer penneposen der. Sålænge den bliver siddende der, får vedkommende ikke tandpine. p. Jensen.
Der var fire murere, som arbejdede i en kirke ovre på Sjælland. Ude på kirkegården var et kapel, hvori lå et lig; det var én, som de kaldte for den rødskjæggede forvalter. Han havde nemlig været så slem efter at snyde folk, den gang han levede. Forvalteren lå og gabede så meget forskrækkeligt, og så sagde de her murere til en dreng, at de vilde give ham...
Eæven rover ikke fra den mand, på hvis mark han bor. Måren røver ikke i den gård, hvor den bor. P. Jensen, N. Kr. Pedersen, Or.
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
I den gård, som nu tilhører Anders Pedersen, der bor i Volstrup, boede også hans farfader af samme navn, og han gik igjen. Forend han døde (han hængte sig i sengebåndet), var der nogen uenighed imellem ham og hans søn og kom over et føl, som den unge vilde have skulde gå til gavne, endskjøndt faderen sagde, det var ingen ting til, og at de hellere måtte...
Lygtemanden vidste de gamle meget at fortælle om. Sådan var det en aften hen på sommeren, da kom der en mand, Jep hedte han nok, gangende over markerne inde fra Frcderits af, og lige da han kommer op på Lerholt og kunde skimte byen neden for, så hør han én banke ligesom på en tojrstage ovre i marken ved siden af. Han råber så : «Æ ;et dæ Hans eller...
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Karen Jespersen ude i Høje-Dong i Lunde sogn har fortalt mig følgende tildragelse meget omstændelig. Det var den 9. april 1868, en søndag aften, at hun fulgte sin datter på vej fra Høje-Dong og efter Lunde (Karen er ugift, datteren bor nu i Fåborg.) De gik da igjennem den såkaldte Pavegyde, og da de næsten var nået ud til Svendborg-landevejen, til...
Der bor endnu en gammel mand i Høje, Lunde sogn, som hedder Hendrik Sten, og han fortæller, at han en gang i sin ungdom har set en flok ellefolk (eller bjærgmænd). Det var en aften, sådan lige i tusmørket, at han så en 7, 8 stykker af dem komme henne fra Lillevonesbankerne (o: Lide-Vandmosebankerne) og gå over den vestlige vej, der forer fra...
En gang skulde de have hispevisitats i Snedsted. Da de dækkede middagsbordet, lagde stuepigen den store sølv-suppeske foran bispens plads, og da der blev gjort hende opmærksom på, at det ikke var rigtigt, svarede hun: A troede, den ske var til den fornemste. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Biskop Munter kom en gang ned i en handskemagerbjælder og kjøbte sig et par handsker. Men da han nu så, at de var sammensyede ved de Jange fingre, så sagde han: Ja, lille jomfru, det er vist nogle meget rare handsker, men jeg kan dog vist ikke bruge dem, for jeg skal sige Dem, jeg plejer gjærne at gå med hænderne på ryggen, og det kan jeg ikke godt, når...
Præsten i Søndeihoved på Fanø var i Kjøbenhavn, og der mødte han en af sine ungdomsvennor, som hilste ham med: Hvad, Fanden, er du her! Han svarode: Tys, tys, tag ikke Herren din Guds navn forfængeligen. Sigurd Muller, Kolding.
Der var nogle forsømte børn, de kaldte degnedrengene, de kunde ikke blive konfirmede, fordi de ikke kunde noget. Min bedstefader foreslog så, at de skulde have lidt privat undervisning af læreren for en lille betaling. Den skulde sognet så udrede. Men den rigeste mand vilde ikke gå med til det. Så sagde en sømand, der sad ved siden af ham: Du skal blive...
I Roskilde skjældte friskolens og borgerskolens drenge latinskoledrengene ud for skoftegnavere. Tyder på den tid, da de sang for dørene. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Rektor Sigurd Mullers bedstefader har fortalt, at følgende salme blev indsendt til salmekommissionen: Men derimod min ødsle kok kan aldrig få af retter nok, er dertil meget lækker én ting fuld tung kan hun kræve af min næve til sin føde og endda end mer forøde.
Lever af en hane og ikke af en vibe, kurrer de i Varde, de snurrer vel i Ribe, lever af en hare og ikke af en stork, fyrer de i Lyne, så fodier de i Bork, lever af en hare og ikke af en ål, ålen går i mudder, og haren går i kål, Lever af en drage, her vanted1 jeg et rim, ledte først i Esbøl, og fandt det i Vim. Fremsagt af Søreu Jensen fra Siget, Mosbøl,...
Den, der forst får sine koer ud pintsemorgen, er natravn, men den, der får dem sidst ud, er svinepisker. M. E.
da.etk.JAT_04_0_00304
