Har man naversbor i fødderne, er det godt at tage et stykke træ og lægge der over og så bore deri. p. j.
da.etk.DS_04_0_01985
Imellem Ferup og Vrå i Lejrskov sogn ligger en lille bøgeskov, Risbøge. Her har man undertiden set en menneskeskikkelse uden hoved gå om natten. En gang så en mand også en stor sort hund komme ud fra skoven, og hans egen hund, der lignede den fremmede, luskede ængstelig uden om. Selv i nutiden skynder mange sig der forbi om aftenen. p. jensen, kværndr.
Tandpine kureres ved at skjære samtlige sine negle på hænder og fødder og komme alt det afskårne i en pennepose, som man så tager med sig hen på en anden sognegrund, hvor man borer hul i et træ og anbringer penneposen der. Sålænge den bliver siddende der, får vedkommende ikke tandpine. p. Jensen.
Skarns folk kan gjøre noget ved græsset, som køerne æder, så at man ikke kan få smør af fløden. Det er sagt, at det ligner mest noget aske, som bliver strøet på græsset. En klog mand har en gang givet folk her i byen det råd, at de i sådanne tilfælde skulde kjærne om torsdag aften, så vilde skarnsstykkerne ingen indflydelse have. p. Jensen.
Osten for Trunderup ligger en skov, som kaldes Nord torp. En kone ir& Kværndrup gik en gang herud for at malke til middag. Og da hun ikke bavde gået i kirke efter en barselfærd, var der noget inde i skoven, det lignede mest et langt, hvidklædt menneske, der lagde armene, slåene i lås, på skovgjærdet og råbte: «Skynd dig, du hedenske kvinde, det er...
Lamdrup Kohave, Svindinge, som for hundrede år siden var et størt overdrev til fællesgræsning for Lamdrup bymænd, er nu dels skov, dels agerland; men i den tid pigerne gik herud for at malke, var der en gang en pige, som flere gange traf en fremmed mand derude, som hun snakkede med. Det faldt hende dog omsider underligt, og så fortalte hun om ham hjemme....
En mand, som nu bor i Kragelund, fortæller, at mens han tjente i Osteregnen, så han en aften en mand komme gående gjennem byen, han lignede ikke noget almindeligt menneske, meu snarere et frygteligt uhyre. Denne skikkelse gik op i kirken, hvor den forsvandt. Oppe i tårnet ved klokken var et leje omtrent som et hundeleje, og det var en almindelig mening i...
Eæven rover ikke fra den mand, på hvis mark han bor. Måren røver ikke i den gård, hvor den bor. P. Jensen, N. Kr. Pedersen, Or.
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
I den gård, som nu tilhører Anders Pedersen, der bor i Volstrup, boede også hans farfader af samme navn, og han gik igjen. Forend han døde (han hængte sig i sengebåndet), var der nogen uenighed imellem ham og hans søn og kom over et føl, som den unge vilde have skulde gå til gavne, endskjøndt faderen sagde, det var ingen ting til, og at de hellere måtte...
Der levede for få år siden en mand henne i Ringe, Gudme herred, som havde en dragedukke (drejedukke), og den gav ham penge hver dag, det fortælles, at den gav 24 skilling om dagen. Folk, som havde set denne dragedukke, sagde, at den lignede en hestebille (o: skarnbasse) og lå i en æske på ryggen. Manden, der havde den, blev meget mager og udtæret, og det...
Det var oprindelig bestemt, at Kværndrup kirke, som nu ligger midt i byen på en høj banke, skulde have været bygget på en lignende banke inde i Rubbjærgskoven (under Egeskov) ret inden for det østlige skovled. Banken her i skoven kaldes endnu Kirkebanken eller Flintebanken og ligger vest for Kværndrup by. Men bygningen her vilde ikke skride fremad, ti...
En mand brændte kulmile ved en mosekant, hvor der stod en del ellebuske. Han fik da at se, at der sad en ellepige henne på en elletrumpe. Hun var at se til forfra en rigtig kjon pige, men bag til lignede hun en elletrumpe. Manden tog nu en brand fra kulmilen og stak hende bagfra med den, og hun sprang da op og hujede og løb ad ellemosen til. Men det...
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
Gamle Kirsten Hans Jorgens i Trunderup, min mormoder, siger, at hun aldrig bar kunnet se spøgeri eller sådant noget, for så havde hun nok fået noget at se en gang i hendes unge dage. Det var nemlig en aften, at hun og hendes søster Stine gik hjemme fra deres faders gård i Volstrup, Ringe sogn, og ned efter Mads Pedersens, hvor der skulde være gilde, de...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Om tirsdag og torsdag må ingen gjerning begyndes, såsom kvæg udslåes, pløjes ell. lign. Jeg bad en gang min røgter efter vinteren at lade mine far ud pæ græs, ban gik ned i gården Og råbte til de andre folk: Nu kan man bore, at præsten er gal, han siger, jeg skal lukke fårene ud, og det er torsdag i dag*. En anden gang i foråret befalede jeg min karl at...
En mand, der bor på Ejer mark, fortæller, at en aften han skulde følge en ung pige hjem, som havde hjulpet hans kone at slagte, og de gik tværs over marken og var komne tæt til landevejen, da ser de noget komme ud fra vejen, som går ind til Tammestrup. Det syntes at ligne en lukket vogn med tændte lygter. De stod da stille, for de tænkte, det var manden...
Karen Jespersen ude i Høje-Dong i Lunde sogn har fortalt mig følgende tildragelse meget omstændelig. Det var den 9. april 1868, en søndag aften, at hun fulgte sin datter på vej fra Høje-Dong og efter Lunde (Karen er ugift, datteren bor nu i Fåborg.) De gik da igjennem den såkaldte Pavegyde, og da de næsten var nået ud til Svendborg-landevejen, til...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
