Har man naversbor i fødderne, er det godt at tage et stykke træ og lægge der over og så bore deri. p. j.
da.etk.DS_04_0_01985
Den gang fæsygen var her i det Ki. århundrede, var der en herre pa Frisenrold, hans kreaturer dode alle sammen. Sa siger han: Ja, er Vorherre mand for at rydde dem ud, sa er jeg mand for at sætte dem ind igjen. Han satte også besætning ind pany, men sa dode den, og nu var han færdig, han kunde ikke besætte gården tredje gang. Det hus, som a nu bor i,...
Tandpine kureres ved at skjære samtlige sine negle på hænder og fødder og komme alt det afskårne i en pennepose, som man så tager med sig hen på en anden sognegrund, hvor man borer hul i et træ og anbringer penneposen der. Sålænge den bliver siddende der, får vedkommende ikke tandpine. p. Jensen.
I slutningen af forrige århundrede, da jorderne i Kværndrup sogn blev udskiftede, var der én på Egeskov, som hed Nellemann. Denne mand blev beskyldt for at have begået nogle uretfærdigheder med tre jordpletter i Kværndrup vænge, som den gang lå ind under selve gården og kun var et overdrev. Til straf for dette har han ikke kunnet få ro i sin grav, men...
Ane Dorte Per Klavsens, som levede i hospitalet i Kværndrup i første halvdel af dette århundrede, fortalte, at der var en gammel syg kone der i hospitalet, som ikke kunde dø, der var sagtens gjort kunster ved hende. (Måske det var den til andre tider så ilde omtalte Kareu Lavse, hvorom der også fortælles, at hun ikke kunde dø). Men til samme tid var der...
Der levede i begyndelsen af dette århundrede tre troldhekse i Kværndrup by, sagde man. Der boede nemlig én i hver byende og én i midten. I den sydlige byende boede Haren Skjernings, i midten boede Maren Ottens og i norden byende var Karen Lavse. Af disse tre var Maren Skjernings mest frygtet for sine skarnsstykker. Der fortælles således om eu mand, der...
Pastor Strcjberg, der skal have været præst i SønderBrobg (Svendborg amt) i begyndelsen af dette århundrede, var en klog mand på mange ting, men man siger, at han for resten førte et liderligt levnet. Det var en gang, lige i begyndelsen af århundredet, at jordemoderen der i sognet blev skudt af en karl for kjæresteries skyld, og blandt andre, som ved den...
da.etk.DS_06_0_01164
Ved den sydlige kirkelåge til Kværndrup kirkegård lå i begyndelsen af dette århundrede Kristian Møllers hus. Når der om dagen havde været en eller anden begravet, kunde man der i huset om aftenen straks vide, om vedkommende havde levet redeligt, ti havde han (eller hun) ikke det, så kom han om aftenen og smækkede med kirkelågen, så man kunde høre det...
I Kværndrup vænger, Kværndrup sogn, der hvor Filipgyden og Vængervejen stoder sammen, er der nord for Filipgyden og syd for Vængervejen en plet jord rimeligvis det højeste af marken som kaldes Tromskirke. Her på denne plet, fortæller man, skal der være begravet en del svenske krigsfolk, som af sognets folk blev slåede ihjel i en og samme nat til et...
da.etk.DS_04_0_00461
I dn gamle Ravndrup smeds gårde (gårdsplads) lå for mange år tilbage en meget stor sten, den var så stor som et lille hus i det, der sad ovenfor jorden, og så var der jo da også noget under jorden. I denne sten sad et aftryk af en meget stor hånd med alle dens fem fingre, der var trykket tydelig ind i stenen. Om denne sten fortælles, at den af en (altså...
Eæven rover ikke fra den mand, på hvis mark han bor. Måren røver ikke i den gård, hvor den bor. P. Jensen, N. Kr. Pedersen, Or.
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
I den gård, som nu tilhører Anders Pedersen, der bor i Volstrup, boede også hans farfader af samme navn, og han gik igjen. Forend han døde (han hængte sig i sengebåndet), var der nogen uenighed imellem ham og hans søn og kom over et føl, som den unge vilde have skulde gå til gavne, endskjøndt faderen sagde, det var ingen ting til, og at de hellere måtte...
For omtrent halvhundrede år siden, fortalte Abelone Offers i Egeskov , så jeg og en anden pige en aften et gjenfærd i Kværndrup. De fulgtes nemlig ad på Odense-Svendborg landevejen, der går gjennem Kværndrup, og lige som de var kommen ud for hospitalet, så de ovre på den modsatte side af vejen ind til kirkegården en kvindeskikkelse stå og lægge armene på...
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
Møllegården i Trunderup, Kværndrup sogn, lå i slutningen af forrige århundrede i byens nordende, nu er deu den sydligste gård i byen. Den bkv flyttet en gang, da den brændte, og da blev ilden dog standset, for det var noget, Niels Møllegård forstod sig på. Man mente, han havde forskrevet sig til Fanden, og derfor var bleven til en heksemester. Da han...
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
I slutningen af forrige århundrede døde i Frørup en gammel præst, Schurmann, og han blev efterfulgt af sin søn; men den gamle gik igjen og spøgede, så den unge måtte til at mane ham ned. Først bad han karlen hente sig en følgrime, og sagde så til ham, at han skulde vende sig om og tage den i hånden og trække bort med; men han måtte ikke se sig om. Ude i...
På den gamle Silhchorg gård skal i forrige århundrede have boet en fru Helle, som var en forjaget adelsdame et eller andet sted fra. Pastor Sommer, Grindsted.
da.etk.DS_04_0_00785
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
