1,067 datasets found
Danish Keywords: betyde sikker Place of Narration: Kværndrup Fyen
Drømmer vi om vand. eller at \i skal erer vand, så betyder det modgang. P. jensen.
da.etk.JAT_03_0_01477
Det betyder så meget godt, når vi drømmer, at vi kysser en gammel mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01441
Når en drømmer om lus, betyder det penge. Ovstrup. J- M.. P. J.
da.etk.JAT_03_0_01445
For at være nogenlunde sikker pa at avle god hør skal man sa den d. 3dje maj. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00138
Har en ko fået skarn i sig (er oppustet, har trommesyge), er det et sikkert middel at indgive don et gyldenplaster indsvøbt i et skræppeblad. Gyldenplaster består af menneskets exerementer. P. densen.
da.etk.DS_07_0_01781
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01536
Når vi drømmer om æbler eller anden slags frugt, betyder det sygdom. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01463
For at være sikker på, at øllet kommer til at gjære, skal man komme eu glød i karret, før urten hældes på. p. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00806
Det betyder andet vejr. når den fede sod fra skorstenen og ildstedet giver sig til at løbe.
da.etk.JAT_01_0_00360
Volines aften og Volmes dag må vi ikke låne noget ud eller give noget bort, da vi så ikke er sikre imod at blive forheksede. Alt det tøj, som året rundt er lånt ud, må være hjemme til højtiderne, for ellers slider heksene det op på farten til Bloksbjærg. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Stormer det under en brudefærd, vil brudefolkene komme til at støde mod hinanden hele livet igjennem. p. .T.
Gamle skomager Svartz i Stenstrup, som nu er dod for mange år siden, har fortalt, at da han i sin tid gjorde strandvagt, var det en dag, bedst som han gik der, at han mærkede, det gav et sært sæt eller ryk i hans ene side, men han vidste jo ikke, hvad det havde at betyde, for senere, da han var kommen hjem, ti da blev det først opklaret, at i det samme...
Når en kone taber sit skjørt, det betyder, at manden tager fremmede guder, men om det end synes utroligt, at en kone kan tabe sit skjørt, så er det dog ganske sikkert, at borgmester Yillum Jensen Rosenvinges første hustru i Odense tabte sit skjørt i kirken og fandt det aldrig, men den tid var de åbne for til og bundne sammen, j. B.
Der var en gang en væver, som havde påtaget sig at væve et stykke tøj, og det skulde være færdigt til en bestemt tid, hvad han sikkert havde lovet, men så døde han, inden han blev færdig. Natten efter at han var død, hørte man imidlertid, at væven gik, men da man så efter, var der ingen at se ved væven. Egentlig spøgeri var det ikke, forklarede...
I Stenstrup by og sogn, Svendborg amt, levede for en del år tilbage en mand, som for betaling skaffede karleue, som skulde på session, et frilod. Han tog gjerne 5 daler for hver. Når en karl havde sådan et falsk lod i hånden, når han på sessionen skulde trække det sædvanlige nr., var det ham umuligt at få noget andet lod i hånden end det, han havde. En...
da.etk.DS_06_0_00742
I den gård, som nu tilhører Anders Pedersen, der bor i Volstrup, boede også hans farfader af samme navn, og han gik igjen. Forend han døde (han hængte sig i sengebåndet), var der nogen uenighed imellem ham og hans søn og kom over et føl, som den unge vilde have skulde gå til gavne, endskjøndt faderen sagde, det var ingen ting til, og at de hellere måtte...
Når man drømmer om æg, betyder det fortrædeligheder. N. C. Andreassen, P. J., Ann. .1.
da.etk.JAT_03_0_01471
I Stenstrup (Sunds H. Svendborg A.) ligger Kirken ikke langt fra Præstegården og Kroen. Her på Kroen havde en gammel Handelsmand for en Snes År siden (altså i 60erne) taget Ophold en Nat, men han fik kun lidt Hvile og mindre Søvn, ti om Natten mellem Kl. 1 og 2 hørte han Kirkeklokkerne ringe, og da det forekom ham noget underligt, stod han op og kaldte...
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
da.etk.DS_04_0_00946