Oven over bem. begravelse er en hvælvning i tårnet, hvorpå, da det der liggende sand og grus i begyndelsen af det seculo blev nedryddet, fandtes en gammel hel benrad af et dødt menneske neden under, som ingen vidste, hvorledes det didhen kunde være kommet. Beskrivelse af Vilslev 17«6.
da.etk.DS_04_0_01596
I Rerslev sogn findes en lang dysse, der kaldes Langedys. Dog skal navnet ikke være kommet af dens form, men af en kjæmpe, som skal hvile der under, ved navn Esben Lange. Fra min barndom kan jeg huske begyndelsen af et vers om ham: Esben bispen Lange! der ligger en sten på din pande. a. n.
Over skoledøren i Grarup stod i begyndelsen af 1800 ugedagenes navne med følgende bogstaver: S. M. D. M. 1). F. S., altså på tysk, skjøndt børnene ikke læste tysk i skolen. De fortolkede da bogstaverne sådan: Så må da mennesket dø for synden, eller også i omvendt orden: Så fører da mennesket døden med sig. Pastor .leusen, Ringenæs.
En ejer af By bjærg hed Søren Ammitsbøl og var der i århundredets begyndelse. Hans gravsten findes på Velling kirkegård omtrent midt for den østre side. Omkring graven var i sin tid sat et træstakit, opsat af Andreas Lang, som var gift med Ammitsbøls enke. Da Lang gik fra gården, efterladende sig en stor del bedrøvede kreditorer, blev ejeren af...
I Købelev Skov fandtes i Begyndelsen af forrige Århundrede en Plads, hvor der hvert År blev henlagt et Læs Hegning, og det blev lagt skiftevis af Ejerne af de forskjellige Skovparter. Det skulde bevirke, at en Forbryder, som en Præst fra Købelev havde nedmanet, ikke skulde gå igjen. Lærer Mortensen. Brandstnip. Købelev S., Lollands Nørre H.
da.etk.DSnr_05_0_00522
I Nordfyen fortælles, at Hertugen af Augustenborg sad forvaret på Grevskabet Gyldensten i Begyndelsen af Treårskrigen 184850, men da Folk begyndte at fatte Mistanke derom, blev han sejlet over til Æbelø i en Tønde, hvorfra han blev udskibet. A. E. Jakobsen. Nørre-Sandager S., Skovby H.
I den sydlige Del af Løjt Kirkeby på det Sted, hvor den store Præstegård er beliggende, lå i Følge Sagnet et Kloster. Denne Bydel nævnes endnu med Navnet Kloster. I forrige Århundredes Begyndelse fandtes her endnu Murlevninger i Jorden, som måske hidrørte fra Klosteret. J. H. Riis, Barsmark. Løjt S., Åbenrå A.
Eu mand fra Mariager-egnen var hos konen i Vindblæs for at få råd for en finger, der var gået edder i. Han sagde, at da han kom til hendes bopæl, holdt der hen ved 12 vogue med syge meunesker lang vejs fra, og det varede længe, inden han kunde komme for. Så blev han fort ind i et lille mørkt kammer, hvor hun gav ham noget til fingeren og begyndte derpå...
Maren Splid i Ribe havde en broder, der hed Splid og boede på Splidsholm. Ligesom sin soster befattede han sig med sorte kunster. Således fortadles. at han narrede de omkring Splidsholm boende bonder til afslutte en kontrakt med sig om at inddige så meget af deres jord, sora..... Et par bonder kom gfende lidt efter prækenens begyndelse til kirken, og de...
På Bjørnsholm er der et værelse, hvori marsk Stig Andersen siges at være død. Der tør ingen ligge om natten, ti der er spøgeri. En dame, som lå i værelset, så tydelig en mand gå op og ned ad gulvet, men da hun talte til ham, forsvandt han. Nogle, som en anden gang lå der, hørte en hæftig banken og skraben mod døren. De råbte om hjælp, og da man kom til...
Kapitainen på Lyngsbælcgård skal være kommen for nær til en skindstampe, der var imellem Handrup og Lyugsbæk, og der blev han malet ihjel. På den plads er endnu et hus, som kaldes Stampen, men skindstampen er lagt ned for længe siden. Så gik han igjen, og præsten i Vistoft, der var klog, han kom og læste ham ned og lagde en bred sten over ham, og så...
da.etk.DS_04_0_00697
Endrupholm i Skadst herred ejedes i begyndelsen af forrige århundrede af en herremand, der var meget rig og blev adlet under navn af Ehrenfeldt. Denne mand har der på egnen ikke noget godt eftermæle. Han havde med urette frataget bønderne et stykke jord, som ban lod indgjærde, men derfor går han nu også igjen ved Omme markskjel, og kommer man der forbi...
da.etk.DS_04_0_00525
Odin har fra begyndelsen af bygget Odense. Da byen var færdig, grundede Odin over, hvad navn han skulde give den, men han kunde ikke blive enig med sig selv derom. Da besluttede han at få det afgjort på følgende måde. Han vilde bede sin kone ud at bese den ny by, og det første ord, hun så sagde, det skulde være byens navn. De gik ud og så dem om, men...
da.etk.DS_03_0_02130
Kolby kås er bygget af en degn i Kolby, Rasmussen, der for resten også havde Sandholm i forpagtning af grevskabet og levede i begyndelsen af dette århundrede. Han byggede den på is om vinteren og lod stenene synke igjennem. På den måde kom de just ikke til at ligge meget regelmæssigt. Siden blev bassinet udgravet. Forhen lå Kolbys både, 56 stykker,...
da.etk.DS_03_0_01797
Iældre tid har Bisgård været provstegård. Men så i begyndelsen af forrige århundrede klagedes der over, at den var for stor at overtage for en præst, han kunde ikke besætte den, og tillige med var den forfalden. Da blev det ordnet sådan, at der blev udlagt en gård i Besser til præstegård. Men da den var vel lille, blev der udlagt nok en gård, og...
da.etk.DS_03_0_01602
Den gang, da Stege vold skulde anlægges, vilde det i begyndelsen slet ikke lykkes. Tilsidst vidste man intet andet råd end at begrave et uskyldigt barn levende under den. Da ingen forældre var villige til at give deres barn, tog man en lille forældreløs pige, satte hende ved et lille bord og gav hende legetøj, og medens hun morede sig dermed, kastede man...
Gården Sønder-Sogård i Torring er også set i forbrand adskillige gange. En mand har fortalt, at branden var så stor, at han kunde se luerne spejle sig i den neden for gården liggende Horn sø. I begyndelsen af firserne skete der et lynnedslag i gården, hvorved udhusene nedbrændte. Stuehuset reddedes, men folk siger, at dette også nok skal brænde, da det...
I begyndelsen af forrige århundrede brændte Sjelle præstegård. Ilden var påsat af en pige, der tjente i præstegården. Hun blev brændt for sin udåd på en hoj, og der lyste i mange år efter hojblus (vættelys) til tegn på pigens uskyldighed. Hun var nemlig bleven forgjort af en student, og det lå i forhekselsen, at hun skulde øve denne misgjærning. Han var...
da.etk.DS_02_J_00175
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
