For at være nogenlunde sikker pa at avle god hør skal man sa den d. 3dje maj. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00138
Har en ko fået skarn i sig (er oppustet, har trommesyge), er det et sikkert middel at indgive don et gyldenplaster indsvøbt i et skræppeblad. Gyldenplaster består af menneskets exerementer. P. densen.
For at være sikker på, at øllet kommer til at gjære, skal man komme eu glød i karret, før urten hældes på. p. Jensen.
Englænderne lå under krigen i århundredefs begyndelse også med deres krigsskibe i Store-Belt og skod derfra op på de buse og gårde, der lå nær ved stranden i egnen ved Skalkendrup. I egnen her omkring (nord for Nyborg) bar der været holdt flere små fægtninger, den største i en mark, der hedder Kanebæk. Når nogen arbejder sent om aftenen i denne mark, kan...
Volines aften og Volmes dag må vi ikke låne noget ud eller give noget bort, da vi så ikke er sikre imod at blive forheksede. Alt det tøj, som året rundt er lånt ud, må være hjemme til højtiderne, for ellers slider heksene det op på farten til Bloksbjærg. P. Jensen.
Der var en gang en væver, som havde påtaget sig at væve et stykke tøj, og det skulde være færdigt til en bestemt tid, hvad han sikkert havde lovet, men så døde han, inden han blev færdig. Natten efter at han var død, hørte man imidlertid, at væven gik, men da man så efter, var der ingen at se ved væven. Egentlig spøgeri var det ikke, forklarede...
Der levede i begyndelsen af dette århundrede tre troldhekse i Kværndrup by, sagde man. Der boede nemlig én i hver byende og én i midten. I den sydlige byende boede Haren Skjernings, i midten boede Maren Ottens og i norden byende var Karen Lavse. Af disse tre var Maren Skjernings mest frygtet for sine skarnsstykker. Der fortælles således om eu mand, der...
Pastor Strcjberg, der skal have været præst i SønderBrobg (Svendborg amt) i begyndelsen af dette århundrede, var en klog mand på mange ting, men man siger, at han for resten førte et liderligt levnet. Det var en gang, lige i begyndelsen af århundredet, at jordemoderen der i sognet blev skudt af en karl for kjæresteries skyld, og blandt andre, som ved den...
da.etk.DS_06_0_01164
Ved den sydlige kirkelåge til Kværndrup kirkegård lå i begyndelsen af dette århundrede Kristian Møllers hus. Når der om dagen havde været en eller anden begravet, kunde man der i huset om aftenen straks vide, om vedkommende havde levet redeligt, ti havde han (eller hun) ikke det, så kom han om aftenen og smækkede med kirkelågen, så man kunde høre det...
I dn gamle Ravndrup smeds gårde (gårdsplads) lå for mange år tilbage en meget stor sten, den var så stor som et lille hus i det, der sad ovenfor jorden, og så var der jo da også noget under jorden. I denne sten sad et aftryk af en meget stor hånd med alle dens fem fingre, der var trykket tydelig ind i stenen. Om denne sten fortælles, at den af en (altså...
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
For omtrent halvhundrede år siden, fortalte Abelone Offers i Egeskov , så jeg og en anden pige en aften et gjenfærd i Kværndrup. De fulgtes nemlig ad på Odense-Svendborg landevejen, der går gjennem Kværndrup, og lige som de var kommen ud for hospitalet, så de ovre på den modsatte side af vejen ind til kirkegården en kvindeskikkelse stå og lægge armene på...
I Stenstrup by og sogn, Svendborg amt, levede for en del år tilbage en mand, som for betaling skaffede karleue, som skulde på session, et frilod. Han tog gjerne 5 daler for hver. Når en karl havde sådan et falsk lod i hånden, når han på sessionen skulde trække det sædvanlige nr., var det ham umuligt at få noget andet lod i hånden end det, han havde. En...
I den gård, som nu tilhører Anders Pedersen, der bor i Volstrup, boede også hans farfader af samme navn, og han gik igjen. Forend han døde (han hængte sig i sengebåndet), var der nogen uenighed imellem ham og hans søn og kom over et føl, som den unge vilde have skulde gå til gavne, endskjøndt faderen sagde, det var ingen ting til, og at de hellere måtte...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
På Forhåbningslund, en gård i Ryslinge sogn, findes endnu et stade eller spiltov, hvor man ikke kan være sikker på at have nogen hest stående, uden at der sker noget galt med den. Det er i dette stade, "majorens" hest har stået, og efter den kan ingen anden være der. Den nuværende ejers fader kjøbte gården omkring ved 1830, og blev straks af gårdens...
Afdøde husmand Hans Hansen i Svendstrup, der i regelen blev kaldt Tindre-Haus H. på grund af hans yndlingsed: F. tindre mig, tjente for ungkarl hos en gårdmand i Rettestrup, som man ikke vidste andet navn til end Mads Basherumpe, men derimod vidste man helt sikkert, at han stod i åbenbart ledtog med den Onde selv. Mads kjørte ikke sjelden bort og kom...
Der var en gammel præst i et sogn ved Mariager fjord, der gjærne spurgte degnen, når han kom til kirke: Er der nogen i dag? Han svarede: Ja, der er en halv snes stykker. De har sku ingen konduite, for der var ikke en halv snes stykker fra begyndelsen af. Snedsted.
da.etk.JAH_06_0_00708
Der var kun to mænd i Torning sogn, der kunde skrive ved dette århundredes begyndelse. Ole Christensen lærte sin søn Christen Olesen at skrive et krumt C og et trindt O, og på den vis kom han ind i skrivekunstens hemmeligheder. A. Margr. Eskildsdatter, Torning.
da.etk.JAH_06_0_00069
Imellem Ellum (der hører til Kloster) og Tykskov (til Abild) skal have stået en kirke, kaldet Koldemoskirke, som efter sigende blev nedbrudt ved reformationens begyndelse. a. l.
da.etk.DS_03_0_00687
