Der levede i begyndelsen af dette århundrede tre troldhekse i Kværndrup by, sagde man. Der boede nemlig én i hver byende og én i midten. I den sydlige byende boede Haren Skjernings, i midten boede Maren Ottens og i norden byende var Karen Lavse. Af disse tre var Maren Skjernings mest frygtet for sine skarnsstykker. Der fortælles således om eu mand, der...
Pastor Strcjberg, der skal have været præst i SønderBrobg (Svendborg amt) i begyndelsen af dette århundrede, var en klog mand på mange ting, men man siger, at han for resten førte et liderligt levnet. Det var en gang, lige i begyndelsen af århundredet, at jordemoderen der i sognet blev skudt af en karl for kjæresteries skyld, og blandt andre, som ved den...
da.etk.DS_06_0_01164
Ved den sydlige kirkelåge til Kværndrup kirkegård lå i begyndelsen af dette århundrede Kristian Møllers hus. Når der om dagen havde været en eller anden begravet, kunde man der i huset om aftenen straks vide, om vedkommende havde levet redeligt, ti havde han (eller hun) ikke det, så kom han om aftenen og smækkede med kirkelågen, så man kunde høre det...
I dn gamle Ravndrup smeds gårde (gårdsplads) lå for mange år tilbage en meget stor sten, den var så stor som et lille hus i det, der sad ovenfor jorden, og så var der jo da også noget under jorden. I denne sten sad et aftryk af en meget stor hånd med alle dens fem fingre, der var trykket tydelig ind i stenen. Om denne sten fortælles, at den af en (altså...
For omtrent halvhundrede år siden, fortalte Abelone Offers i Egeskov , så jeg og en anden pige en aften et gjenfærd i Kværndrup. De fulgtes nemlig ad på Odense-Svendborg landevejen, der går gjennem Kværndrup, og lige som de var kommen ud for hospitalet, så de ovre på den modsatte side af vejen ind til kirkegården en kvindeskikkelse stå og lægge armene på...
Mens jeg opholdt mig på Samsø, avlede mange der deres egen sennep. Den maltes, eftersom den brugtes, og dertil brugtes en kanonkugle eller rund sten. Sennepen med lidt vand kom i et fad, som en pige holdt mellem knæerne, med en svingende bevægelse holdtes da kuglen løbende rundt på fadets sider, og denne gned eller malte da sennepen. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_03_0_00118
I begyndelsen af dette århundrede (1801), kom en engelsk orlogsmand ind lige for Gammel-Skagen. Han satte soldaterne i land, og de blev ført over til Kjøbenhavn som krigsfanger. Men matroserne og befalingsmændene blev på skibet. Så kom der en storm om natten, og de gik væk næsten alle sammen. Der gik en 400 mennesker væk. De har også seet efter penge på...
da.etk.DS_04_0_01631
Kapitainen på Lyngsbælcgård skal være kommen for nær til en skindstampe, der var imellem Handrup og Lyugsbæk, og der blev han malet ihjel. På den plads er endnu et hus, som kaldes Stampen, men skindstampen er lagt ned for længe siden. Så gik han igjen, og præsten i Vistoft, der var klog, han kom og læste ham ned og lagde en bred sten over ham, og så...
da.etk.DS_04_0_00697
Endrupholm i Skadst herred ejedes i begyndelsen af forrige århundrede af en herremand, der var meget rig og blev adlet under navn af Ehrenfeldt. Denne mand har der på egnen ikke noget godt eftermæle. Han havde med urette frataget bønderne et stykke jord, som ban lod indgjærde, men derfor går han nu også igjen ved Omme markskjel, og kommer man der forbi...
da.etk.DS_04_0_00525
Kolby kås er bygget af en degn i Kolby, Rasmussen, der for resten også havde Sandholm i forpagtning af grevskabet og levede i begyndelsen af dette århundrede. Han byggede den på is om vinteren og lod stenene synke igjennem. På den måde kom de just ikke til at ligge meget regelmæssigt. Siden blev bassinet udgravet. Forhen lå Kolbys både, 56 stykker,...
da.etk.DS_03_0_01797
Iældre tid har Bisgård været provstegård. Men så i begyndelsen af forrige århundrede klagedes der over, at den var for stor at overtage for en præst, han kunde ikke besætte den, og tillige med var den forfalden. Da blev det ordnet sådan, at der blev udlagt en gård i Besser til præstegård. Men da den var vel lille, blev der udlagt nok en gård, og...
da.etk.DS_03_0_01602
I begyndelsen af forrige århundrede brændte Sjelle præstegård. Ilden var påsat af en pige, der tjente i præstegården. Hun blev brændt for sin udåd på en hoj, og der lyste i mange år efter hojblus (vættelys) til tegn på pigens uskyldighed. Hun var nemlig bleven forgjort af en student, og det lå i forhekselsen, at hun skulde øve denne misgjærning. Han var...
da.etk.DS_02_J_00175
Englænderne lå under krigen i århundredefs begyndelse også med deres krigsskibe i Store-Belt og skod derfra op på de buse og gårde, der lå nær ved stranden i egnen ved Skalkendrup. I egnen her omkring (nord for Nyborg) bar der været holdt flere små fægtninger, den største i en mark, der hedder Kanebæk. Når nogen arbejder sent om aftenen i denne mark, kan...
I slutningen af forrige århundrede, da jorderne i Kværndrup sogn blev udskiftede, var der én på Egeskov, som hed Nellemann. Denne mand blev beskyldt for at have begået nogle uretfærdigheder med tre jordpletter i Kværndrup vænge, som den gang lå ind under selve gården og kun var et overdrev. Til straf for dette har han ikke kunnet få ro i sin grav, men...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
Ane Dorte Per Klavsens, som levede i hospitalet i Kværndrup i første halvdel af dette århundrede, fortalte, at der var en gammel syg kone der i hospitalet, som ikke kunde dø, der var sagtens gjort kunster ved hende. (Måske det var den til andre tider så ilde omtalte Kareu Lavse, hvorom der også fortælles, at hun ikke kunde dø). Men til samme tid var der...
I Kværndrup vænger, Kværndrup sogn, der hvor Filipgyden og Vængervejen stoder sammen, er der nord for Filipgyden og syd for Vængervejen en plet jord rimeligvis det højeste af marken som kaldes Tromskirke. Her på denne plet, fortæller man, skal der være begravet en del svenske krigsfolk, som af sognets folk blev slåede ihjel i en og samme nat til et...
da.etk.DS_04_0_00461
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
Der var en meget livlig forbindelse mellem NordvestVendsyssel og Norge i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Mange norske drenge kom herover for at tjene og blev så herovre. Voksne karle blev giftede ind her, og omvendt hentede vendsysselske søfolk deres hustruer i Norge. De sejlede i åbne både og hentede korn og salt. Kordegn...
da.etk.JAT_05_0_00024
I begyndelsen af dette århundrede begrov man endnu ligene i klitterne eller æ Bjærge, som Kystboerne kalder dem. Jeg véd ikke bestemt, hvornår det blev påbudt, at de i land drevne lig skulde begraves på kirkegården. År 1811 strandede som bekjendt de to engelske linjeskibe St. Georg og Defence, og ca. 1800 mand druknede, og de mange lig, som da inddrev,...
