Henne mellem Krarup og Sofælde(\ Krarup sogn) findes en mark, som man kalder Lillefeldt, og nær ved Lillefeldt ligger en meget stor banke, hvor folk underti den har set sære ting. Man har fortalt mig, at Morten Stenhugger således en gang har set nogen kjore ud af banken i karet.
da.etk.DS_01_0_00134
Når en følhoppe er bleven bedækket i næde, antager man, at den går lamgere med foliet, end når dette ikke har fundet sted. p. Jensen.
Følger vi vejen, der går fra Bobjærg til Lunde, så kommer vi lidt uden for Bobjærg over en lille bæk, og derefter går vejen så at sige gjennem en grusgrav. Til venstre for vejen og ikke langt fra grusgraven er en lille banke, som kaldes Mobjærg. Denne banke har man før set stå på fire gloende pæle, og inde under banken kunde man så se bjærgmændene holde...
Når hestene bliver bremsegale og ofte gnider næsen stærkt på nabohesteu eller andre gjenstande, antager man, at do bar orm i næsen og derfor vil klo denne.
På Vestsiden af Komsø, der hvor Landingsstedet findes, har der neden for Banken ligget en Borg, som kaldtes Trolleborg. Der findes endnu Murlevninger af den. Det er efter denne gamle Borg, at Landingsstedet har sit Navn. Nord for Trolleborg, og kun få hundrede Alen derfra, findes Murlevninger af en anden gammel Borg; for få År siden stod der noget...
I en gård nede i Gndbjærg, Gudme herred, var det i lange tider, at hestene ikke rigtig vilde trives. De stod og støjede og var urolige i stalden, men gik man så der ind, var der aldrig noget at opdage, alt var roligt. Nogle antog, at hestene var forheksede, men en pige, som tjente der i gården, var ikke af den mening, hun troede derimod, at det var »den...
Ind ad Romsøs midte findes en høj banke, der er bevokset med træer. På bankens øverste top ser man en fordybning i jorden, og om natten brænder her et lys, hvorfor man antager, at her ligger en skat skjult. p. jensen, kværndrup.
Der var en mand henne ved Ojæstelev, som kuude gjøre lidt heksekunster. Hau kom en gang hjem fra kjøbstaden og havde et hvedebrød med hjem til et barn, han havde. Men inden de vel ser dem til, er hvedebrødet borte og kan ikke findes. Han antog straks, at det var tjenestepigen, der havde taget det, men i hvor hårdt de end gik på hende, så vilde huu ikke...
I Lydinge, Krarup sogn, boede en mand, som de kaldte Hans Jen. Bag om hans have gik vejen hen til Peder Møllers gård. og på denue vej modte en mand en aften et lam, som han antog for et rigtigt lam og derfor vilde gjenne det; men idet han slog til det med sin stok, drog det ind i Hans Jens humleplet, hvor det gjorde en farlig st6j. Nogle cage efter døde...
Den gang Rasmus Kristoffersens gård i Gislev brændte, lå den lige over for kroen på den anden side laudevejen, og ikke langt fra den vej, som her løber om efter kirken. Her lå ved denne vej et gammelt hus, som under branden var i stor fare, men så kom pastor Colding ridende i det samme, og han råbte til folkene, at de skulde gjøre plads, han vilde hjem...
Der har for mange år tilbage i gårdejer Anders Pedersens skov i Volstruj) i en lille stærmose, ret ud for enden af den vej, der fører ind til Henrik Hansens gård, stået 7 krumpne elle på en »stabbe«, men de er nu ryddede. Her under disse elle var der begravet en del svenske krigsfolk (fra 1659), som var blevne slåede ihjel af beboerne i Volstrup på vejen...
Det var oprindelig bestemt, at Kværndrup kirke, som nu ligger midt i byen på en høj banke, skulde have været bygget på en lignende banke inde i Rubbjærgskoven (under Egeskov) ret inden for det østlige skovled. Banken her i skoven kaldes endnu Kirkebanken eller Flintebanken og ligger vest for Kværndrup by. Men bygningen her vilde ikke skride fremad, ti...
Øst for Kværndrup by ligger en banke på præstegårdens mark, tilplantet med gran, hvori der før har været trolde. Det var en gang for mange år siden, at nogle karle, som passede alle byens får, havde drevet disse sammen ved denne banke, og derpå lavet sig en ild at ligge ved om natten. Men inden de ser dem til, var der kommen en trold ud af banken og...
Stejlebjærg kaldes en høj grusbanke øst for Kværndrup by. Her boede i gamle dage kongen over alle de fynske nisser. En gang om året var der storstads: Stejlebjærg stod på fire guldpæle, og underneden banken var en blændende belysning. Enkelte kunde se små væsener bevæge sig der inde og hore strængeleg. En nærliggende banke kaldes Flaebjcerg, den var...
Han antager, at Når man af samtlige kjærner i et æble udsøger den største, og pa passende made lægger den i jorden, sa vil der opvokse et træ, som uden forædling vod podning vil bære gode frugter. Man savner ikke eks. herpå. Filippasæblet tin Hundstrup på Fyén er i firserne fremkommen på denne måde. P. Jessen.
Der levede i begyndelsen af dette århundrede tre troldhekse i Kværndrup by, sagde man. Der boede nemlig én i hver byende og én i midten. I den sydlige byende boede Haren Skjernings, i midten boede Maren Ottens og i norden byende var Karen Lavse. Af disse tre var Maren Skjernings mest frygtet for sine skarnsstykker. Der fortælles således om eu mand, der...
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
En Karl gik og pløjede på Måbjærgs-Bankerne på Høje Mark, Lunde Sogn, tæt ved Skjellet ind til Bobjærg Mark. Der kom da nogle Bjærgfolk ud af den ene Banke, den, der er længst mod Syd og længst fra Vejen, og bød ham noget at drikke. Han tog også mod det, men drak ikke og kastede Drikken ud bag over sig, men noget deraf ramte den ene Hest, da han jo havde...
Her i Tjæreboig har været en kongsgård. Pladsen kaldes endnu Borggård, og derfra udgår en mængde gamle veje nord på ad Varde. Nord for Sneum kirke har der fra oldtiden af været et vadested over åen, og der er endnu overkjørsel den dag i dag. Imellem Borggård og vadestedet, som ligger i vest og øst for hinanden, ligger en hede, som kaldes Wolmers hede, og...
For mange år siden skulde kirkeklokkerne i Kværndrup gjøres i stand, da de ikke var rigtig vellydende. En hr. Essi blev antaget hertil og fik udleveret en del sølv og messing til at lappe med. Han stak imidlertid disse gode sager i sin egen lomme og lempede dem med kobber og bly. Da man så skulde til at ringe med klokkerne, var de alt for døde i klangen,...
