Når en følhoppe er bleven bedækket i næde, antager man, at den går lamgere med foliet, end når dette ikke har fundet sted. p. Jensen.
Når hestene bliver bremsegale og ofte gnider næsen stærkt på nabohesteu eller andre gjenstande, antager man, at do bar orm i næsen og derfor vil klo denne.
I en gård nede i Gndbjærg, Gudme herred, var det i lange tider, at hestene ikke rigtig vilde trives. De stod og støjede og var urolige i stalden, men gik man så der ind, var der aldrig noget at opdage, alt var roligt. Nogle antog, at hestene var forheksede, men en pige, som tjente der i gården, var ikke af den mening, hun troede derimod, at det var »den...
Ind ad Romsøs midte findes en høj banke, der er bevokset med træer. På bankens øverste top ser man en fordybning i jorden, og om natten brænder her et lys, hvorfor man antager, at her ligger en skat skjult. p. jensen, kværndrup.
Der var en mand henne ved Ojæstelev, som kuude gjøre lidt heksekunster. Hau kom en gang hjem fra kjøbstaden og havde et hvedebrød med hjem til et barn, han havde. Men inden de vel ser dem til, er hvedebrødet borte og kan ikke findes. Han antog straks, at det var tjenestepigen, der havde taget det, men i hvor hårdt de end gik på hende, så vilde huu ikke...
I Lydinge, Krarup sogn, boede en mand, som de kaldte Hans Jen. Bag om hans have gik vejen hen til Peder Møllers gård. og på denue vej modte en mand en aften et lam, som han antog for et rigtigt lam og derfor vilde gjenne det; men idet han slog til det med sin stok, drog det ind i Hans Jens humleplet, hvor det gjorde en farlig st6j. Nogle cage efter døde...
Han antager, at Når man af samtlige kjærner i et æble udsøger den største, og pa passende made lægger den i jorden, sa vil der opvokse et træ, som uden forædling vod podning vil bære gode frugter. Man savner ikke eks. herpå. Filippasæblet tin Hundstrup på Fyén er i firserne fremkommen på denne måde. P. Jessen.
Der levede i begyndelsen af dette århundrede tre troldhekse i Kværndrup by, sagde man. Der boede nemlig én i hver byende og én i midten. I den sydlige byende boede Haren Skjernings, i midten boede Maren Ottens og i norden byende var Karen Lavse. Af disse tre var Maren Skjernings mest frygtet for sine skarnsstykker. Der fortælles således om eu mand, der...
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
Vi må aldrig kjøre rundt med hænderne på samme måde, som en garnvinde går. P. Jensen.
For mange år siden skulde kirkeklokkerne i Kværndrup gjøres i stand, da de ikke var rigtig vellydende. En hr. Essi blev antaget hertil og fik udleveret en del sølv og messing til at lappe med. Han stak imidlertid disse gode sager i sin egen lomme og lempede dem med kobber og bly. Da man så skulde til at ringe med klokkerne, var de alt for døde i klangen,...
En præst kom en aften i tanker om, at kan havde glemt hans bog oppe på alteret i kirken. Det var ved midnatstid, og så går han ned og siger det til folkene, om ingen vilde gå op og hente den bog, men ingen turde. Så siger han til pigen, om hun ikke vilde hente den. Jo, det turde hun godt, endogså uden lys. En af karlene var hendes kjæreste, og han får i...
Omkring ved 1883 var min Svigerforældre komne til at bo i Fjendstrup, Maglebrænde Sogn. Min Svigerfader hedder Niels Peder Larsen. De kunde samle et Par Pund Smør om Ugen, som de solgte for en halv Krone Pundet. Da de havde boet et Par År der, blev det en Gang ud på Foråret umuligt for dem at få Smør. Konen kjærnede, og Fløden stod op af Kjærnen, men...
Herved tilsiges i den Herre Jesu Christi Nazaraei Navn, at alle de Orme, som der piner og plager dette Barn, fortaerer dets Kiød og drikker dets Blod, disse skal st(r)ax forsvinde, lige så sandt som Jomfru Marie var en reen Møe, skal disse Orme i denne Time døe det skee så sandt som at Gud er almaegtig og ikke lyver i sit Ord. I Navn G. F.s, i Navn G....
B. S. Ingemanns Fader var jo Præst i Torkildstrup på Falster og var bekjendt for at kunne mane. Ude i Sognet ligger en stor Gård, som hedder Skjørringe, og Fruen der lå for Døden. Hun havde gjort en stor Synd, så hun mente ikke at kunne dø i Fred, og der sad også en Ugle på hendes Seng. Der blev så sendt Bud efter Provst Ingemann, han skulde komme og...
A var en Dreng på 10 År og gik der hjemme i Barde og passede Får. Der var en Høj på Marken, vi kaldte Siorehøj, og en Eftermiddag, det småregnede, da så a, lav a nu gik ved Fårene og så mig lidt omkring, te der stod en Hest henne ved Siden af Højen med sådan et sært højt Saddeltøj på, og ved Siden af stod Rytteren med et Tornister på Ryggen og i...
Anton Jensen fra Snejbjærg fortæller, at da han som Dreng var ved en Farbroder, der havde taget ham til sig det var nede i Barde ; da så han en Dag en Rytter holde ved en Høj, der lå et lille Stykke fra Gården. Han så ham i flere Minutter, og så gik han ind og sagde det til Farbroderen. »Sikke Sludder, Dreng,« sagde han, men fulgte dog med ud. Men da...
I Nørre Omme Fjalde har i ældre Tid været en Biskole, og der har jeg været Lærer. Der boede en Mand, som hed Kæseler, og Folk kaldte ham til daglig den gamle Tysker. Hans Tale var halv tysk og halv dansk, og så havde han en forfærdelig brummel Stemme. I sin Tid skulde han have været Slavefoged i Vestindien og have været forfærdelig grov til at bruge...
Ved Marri-Bak i Gjellerup går der Spøgeri, og en Jomfru skal have sagt: Atten Alen fra denne Bakke har jeg begravet min Skat. Kristen Abildtrup fortæller, at der lidt nord for den lå en meget stor Sten. Han og flere havde som Drenge gravet ved den for at få den væltet, men de måtte lade den ligge. Ved den Sten skal Folk have hørt en Røst, der tydelig...
Min Bedstemoder Maren Nielsdatter i Lille-Albæk gik i de senere År altid med en lille rå Kartoffel i Lommen. Hun troede, det var godt mod Gigt. Hun gik også meget tit med et Stykke sort Uldgarn om Håndleddet. Det var for en forsprængt Hånd, som hun en Gang havde fået. H. P. Hansen, Herning. Snejbjærg S., Hammerum H. Jeg har også set Folk gå med sort...
