Forhen blev der liget over de døde. Den første nat efter doden sad familien og vågede ved liget. Den sidste, der blev liget over i Lbnborg sogn, var datteren af en kone, som almindelig blev antaget for en hegs. Ebbe Smed, Torstrup.
Røverstuebæk er ovre på Kolonien ved fattiggården. Der er en udgravning, hvor man har antaget, at der forhen har været rovere, men det er nok en ulvegrav. Det har hort til Vinderslevgård, og de drev derud med kreaturerne. Derfor anlagde de en ulvegrav her. J. P. Åbo, Engesvang.
I Heden mellem Barslund og Egelund stod der et Lys og brændte. De troede, at der var Penge, og gav dem til at grave. De kom aldrig så langt ned, før de stødte på et Menneske, der stod ret op. Så blev der kastet et Hul, og Liget blev put derned og tildækket med Jord igjen. De antog, det var en Kræmmer, der var bleven borte. Erik Jensen, Haderis.
For en 40 år siden var der en mand på Fanø, som blev kaldt Lars Kvind, og som folk antog for en heks. Om natten sagde de, flyttede han æ dolstien (a : grænseskjellene) mellem markerne. Da han til sidst fik en sygdom, hvoraf han døde, flyttede han dem i en rævs skikkelse, fordi han ikke selv kunde komme. a. k. greibe.
Da Jens Kristensen en aften gik gjennem Tingedal, så han, at Ole Dals gård var flyttet op på bakken ved en hoj. Han kunde se, hvordan salsen vendte, nemlig i syd og nord. Derfor antager de fleste, at denne gård en gang vil brænde og derpå blive flyttet op på bakken. Villads Andersea. Trabjærg.
På unge Rasmus Pedersens mark i Bal fandtes for et par år siden en lille høj, hvorpå der brændte lys om natten. Manden antog da, at der var en skat begravet i den, og begyndte at grave, samt førte jorden bort til de side steder på sin mark. Han fandt nok en krukke med broncesager, men ikke andet, og han må vel sagtens have gjort en fejl i at grave om...
Hvem der bider af et nyt stykke mad, inden han har spist det andet op, har en fastende ven på (ved) vejen. Mort. E.
Jens Nielsens moder i Bjaruplund, Ane hedder hun. fortieller, at mens kun som barn var hjemme i Hårup og gik og vogtede kreaturer nede i heden ved Gudenå, så hun to store grå hunde komme svømmende over åen og løbe hen og tage en kalv, som de så splittede ad. Hun lob så stærkt hun kunde hjem og fortalte det, og da der kurt efter blev skudt to ulve i...
Oppe sønden æ præstes vej, der går fra Oudum til Fabjæry, blev for få år siden fundet en benrad i en høj. Nu antog de, det var en kræmmer, de fandt, som skal være bleven slået ihjel der, og de havde nogen snak om, at et par her i sognet havde gjort det. Hesten skulde være kommen igjennem Øster-Mølle i Fabjærg med saddel på, og siden hørte man ikke mere...
På Skovridergården Krogslund ved Gram så' man flere Gange et Lys ved Nattetid komme ud af Lunden det er en Skov, der grændser til Slotshaven i Gram, og så gå med en Sti tværs over Markerne ned til Åen, hvor det altid blev borte. Jeg antager, det var midt i Halvfjerdserne, det Lys blev set. Netop på det samme Sted var en Bøgter fra en Gård i Skjoldager...
Min kones moders faster var bleven syg, og konerne i nabolaget mente alle, at det var, fordi en heks havde forhekset hende; men de antog, at dersom der blev hentet jord fra kirkegården ved nattetide, og denne jord blev lagt på hende, så vilde hun komme sig igjen. Men hvem skulde hente denne jord? Én af dem tilbød sig da, det var en anden af min kones...
En pige tjente i gårde med en forvalter, og siden kom hun til at tjene ham som husholder på en gård, han havde kjøbt. En gang var han taget ud en tur, og hun lå i sit kammer. Da lød det for hende, som det kom slæbende ind i storstuen med noget. "Er det dig, Povl?" spurgte hun. Det svarede ikke. Da han kom hjem, fortalte hun, hvad hun havde hørt. Så sagde...
Hr. Jacob Knudsen, den sidste katholske præst, antog reformationen, men blev 2 år efter dræbt i sit hus af Knud Urne til Søgård. Han fik i det mindste skyld derfor, og skal have gjort det, fordi han og Podebusk, Kjørup, samt Qwitzow, Sandager, ikke kunde vinde nogle bøndergårde fra ham i proces. Da han var død, fik de dem. Jakob Rasmussen.
Det vil ske en lille-juleaften, at Sejrø synker. Men et stykke længere i vest over mod Mols vil der komme en anden ø op, som hedder Sejrø. Det vil nok blive til navnløs skræk for Molboerne, når de ser den ø, da de vil antage den for et uhyre, som vil komme og sluge deres land. Efler fortælling af gårdmand A. Pedersen, Seira. ole jensen, ulstrup.
Da Junget præstegård har tilforn lagt norden eller nordost for Junget kirke, så er det troligt, at den, før den blev flyttet, havde del i Junget hede eller og Jungetgårds, som jeg holder det sagn for rigtigst, at præstegården fik her en del af Jungetgårds mark i stedet for der, men intet hede, med mindre man da kan antage, at den bekom en liden hedelod....
Imens a tjente i Brøndum, var der tre mænd, der kom og vilde gå hjem en aften. Midt i gaden var en grusgrav, og så siger de til hinanden: «Hvem har været så uordentlig at lade deres øg etå ude i aften ?» Da de kom hen til øget, havde det intet hoved, de kunde ikke finde det. Så blev det antaget for en helhest, og da de kom hjem, blev de alle tre syge....
I Vantinge kirke skal der være et kirkelam. Det har et foderleje oppe på hvælvingerne og varslede ofte for husene i gammel tid, når nogen skulde do. En aften så en mand der i byen, at der uden for hans hus løb et dyr, som han antog for en kanin, og han kaldte på sin kone, for at hun skulde hjælpe ham at fange den, men i det samme blev dyret usynligt, og...
Guldbruden er en væsel, som er meget hyppig i Vigsnces, hvor den antages for at være giftig. En gang, fortæller de, var der en kone, der havde ladet sin ovn stå åben om natten, og da huu næste dag skulde bage i den, foer der en stor guldbrud ud af ovnen og op på konen, spyede forgift på hende og bed hende, så hun døde tre dage efter. F. L. Grundtvig.
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
