I det 18de århundrede rendte en greve af den mothske æt sig fordau'vet ved at forfølge en fattig mand fra Ørby, der gik hjem med en børreu pinde fra skoven. Løbet fandt sted ad en markvej, der udmunder i den sydlige ende af Ørby. Efter den tid blev greven aldrig mere rask og døde snart efter. Efter Jens Hjulmand. A. Pedersen.
Endrupholm i Skadst herred ejedes i begyndelsen af forrige århundrede af en herremand, der var meget rig og blev adlet under navn af Ehrenfeldt. Denne mand har der på egnen ikke noget godt eftermæle. Han havde med urette frataget bønderne et stykke jord, som ban lod indgjærde, men derfor går han nu også igjen ved Omme markskjel, og kommer man der forbi...
da.etk.DS_04_0_00525
Min fader hed Bærtel Vig, og han var nævnt efter en karl, der var fodt i vor gård, og hed Bærtel Klemmensen. Det går helt tilbage til det sekstende århundrede. Da denne her forste Bærtel var et barn, skal der have været Tyrker her i laudet, og de vilde slå alle de små drenge ihjel, de kuude få fat på. Bærtel var kun to år den gang, han gik med en rod...
I det tolvte århundrede begyndte det med den sandflugt, da Brønningbjarge og Holmsbjærge de blev dannede. Så blev det sådan ved. Siden kom Tolumbjærge ogStavsholmbjærge her forosten. Så kom 155c. Da skal der have været sådan en sandtlugt, at manden i Kirkegård, der græssede hans to køer i Tolum bjærge, måtte tage i halen af dem, for ellers kunde han ikke...
Kolby kås er bygget af en degn i Kolby, Rasmussen, der for resten også havde Sandholm i forpagtning af grevskabet og levede i begyndelsen af dette århundrede. Han byggede den på is om vinteren og lod stenene synke igjennem. På den måde kom de just ikke til at ligge meget regelmæssigt. Siden blev bassinet udgravet. Forhen lå Kolbys både, 56 stykker,...
da.etk.DS_03_0_01797
Iældre tid har Bisgård været provstegård. Men så i begyndelsen af forrige århundrede klagedes der over, at den var for stor at overtage for en præst, han kunde ikke besætte den, og tillige med var den forfalden. Da blev det ordnet sådan, at der blev udlagt en gård i Besser til præstegård. Men da den var vel lille, blev der udlagt nok en gård, og...
da.etk.DS_03_0_01602
Den store lade på Bisgård siges at være bygget i det sekstende århundrede, og tømmeret skal være tilhugget i Norge af en mester der Hvert stykke tømmer var nummereret og mærket efter den plads, det skulde indtage i laden, og dog kunde ingen her hjemme stille det op, man kunde ikke hitte rede i det. Der blev da sendt bud efter den norske mester, og han...
Men i fordum dage skal der på Homå hede have standen adelige gårde, hvor mange og af hvad navn vides ikke. Gårdenes åsteder sees her og der, såvel som agerrenene. Beboerne derpå haver søgt til Homå, og siges at have mødt ved samme kirke adelige personer med syv karme. Jeg holder for, at det ikke har været herregårde, men små landsbyer eller enstedgårde,...
På Lærkebanken ret før man kommer til Viby, ligger den gamle kirkegård. Her lå indtil slutningen af forrige århundrede sognets ældste kirke; men præsten blev kjed af at præke i to kirker (Udby og denne), og da Viby var gammel og brøstfældig, tog han det som påskud og lod den bryde ned. Men kort efter fik han lusesyge og døde. Kirkegården er nu kun en...
I begyndelsen af forrige århundrede brændte Sjelle præstegård. Ilden var påsat af en pige, der tjente i præstegården. Hun blev brændt for sin udåd på en hoj, og der lyste i mange år efter hojblus (vættelys) til tegn på pigens uskyldighed. Hun var nemlig bleven forgjort af en student, og det lå i forhekselsen, at hun skulde øve denne misgjærning. Han var...
da.etk.DS_02_J_00175
I det sekstende århundrede var der stor sandflugt i klitterne nord for Husby kirke. Klitrækken sender der en tunge ud, som strækker sig en halv mil op i landet, og derom fortæller sagnet følgende. Husbyboerne havde nede ved stranden fundet et havlig, som de kjørte op til Husby kirke o. s. v. Den kloge mand .... Hvis det var havmanden, som han troede, så...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Har kirkeklokken en pibende klang, vil et menneske snart blive bgravet. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01555
