På herregården Glorup i Svindinge sogn ved Nyborg, er der som på alle gamle herregårde meget spøgeri. Der er således fortalt, at det er galt i kjøkkenet om natten, man kan høre det tumle og støje med alle slags kjøkkentøj, som skulde det gå i stykker. p. jensen.
På herregården Fjellebro (Herringe s.) hører folk undertiden, at der ved nattetider kommer en vogn rumlende ind i gården, men der cr sjælden noget at se. Man har dog før set, at det er en karet med 4 sorte heste for, som kommer, men ellers véd man intet at fortælle derom. p. jensen.
Fjellebro er en herregård i Herninge sogn, hvis borggård er omgiven af temmelig brede grave. For mange år siden blev gravene ryddede, og efter den tid så man tit om aftenen et lys brænde ude midt i disse; før rydningen så man det aldrig. p. jensen.
Skrædder Johan Mortensen siger, at mens han var hjemme i sin faders hus, der la tæt ved herregården Fjet bro,sa han tit om aftenen et lys brænde ude midi over gra\ omkring garden. Forend ue blev ryddede, var der aldi noget at se, men da rydningen var sket, brændte det der al tid til ud på aftenen. p. Jen*
Ved herregården Skjoldemose i Stenstrup sogn er en skov, som kaldes Mændenes Løkker. I denne skov påviser man et sted, som man kalder Herregårdsholmen, hvor Skjoldemose før har ligget. Her omkring ved Herregårdsholmen er der spøgeri. Især har man set spøgelser ride der omkring på hvide heste. På en vej, der går gjennem skoven forbi Herregårdsholmen, er...
I slutningen af forrige århundrede, da jorderne i Kværndrup sogn blev udskiftede, var der én på Egeskov, som hed Nellemann. Denne mand blev beskyldt for at have begået nogle uretfærdigheder med tre jordpletter i Kværndrup vænge, som den gang lå ind under selve gården og kun var et overdrev. Til straf for dette har han ikke kunnet få ro i sin grav, men...
Til herregården Ørbæklunde i Fyen kom der en ung fyr sidst i forrige århundrede .som skriverdreng. Han var snild og tjente sig snart op, så han få år efter blev ridefoged. Det viste sig nu, at han var et ondt og slet menneske, og da han døde, kunde ingen være der på gården, da han gik igjen. Folkene måtte til sidst søge hjælp hos præsten. Han kom da op...
I det tolvte århundrede begyndte det med den sandflugt, da Brønningbjarge og Holmsbjærge de blev dannede. Så blev det sådan ved. Siden kom Tolumbjærge ogStavsholmbjærge her forosten. Så kom 155c. Da skal der have været sådan en sandtlugt, at manden i Kirkegård, der græssede hans to køer i Tolum bjærge, måtte tage i halen af dem, for ellers kunde han ikke...
Men i fordum dage skal der på Homå hede have standen adelige gårde, hvor mange og af hvad navn vides ikke. Gårdenes åsteder sees her og der, såvel som agerrenene. Beboerne derpå haver søgt til Homå, og siges at have mødt ved samme kirke adelige personer med syv karme. Jeg holder for, at det ikke har været herregårde, men små landsbyer eller enstedgårde,...
Ane Dorte Per Klavsens, som levede i hospitalet i Kværndrup i første halvdel af dette århundrede, fortalte, at der var en gammel syg kone der i hospitalet, som ikke kunde dø, der var sagtens gjort kunster ved hende. (Måske det var den til andre tider så ilde omtalte Kareu Lavse, hvorom der også fortælles, at hun ikke kunde dø). Men til samme tid var der...
Der levede i begyndelsen af dette århundrede tre troldhekse i Kværndrup by, sagde man. Der boede nemlig én i hver byende og én i midten. I den sydlige byende boede Haren Skjernings, i midten boede Maren Ottens og i norden byende var Karen Lavse. Af disse tre var Maren Skjernings mest frygtet for sine skarnsstykker. Der fortælles således om eu mand, der...
Pastor Strcjberg, der skal have været præst i SønderBrobg (Svendborg amt) i begyndelsen af dette århundrede, var en klog mand på mange ting, men man siger, at han for resten førte et liderligt levnet. Det var en gang, lige i begyndelsen af århundredet, at jordemoderen der i sognet blev skudt af en karl for kjæresteries skyld, og blandt andre, som ved den...
da.etk.DS_06_0_01164
Ved den sydlige kirkelåge til Kværndrup kirkegård lå i begyndelsen af dette århundrede Kristian Møllers hus. Når der om dagen havde været en eller anden begravet, kunde man der i huset om aftenen straks vide, om vedkommende havde levet redeligt, ti havde han (eller hun) ikke det, så kom han om aftenen og smækkede med kirkelågen, så man kunde høre det...
I Kværndrup vænger, Kværndrup sogn, der hvor Filipgyden og Vængervejen stoder sammen, er der nord for Filipgyden og syd for Vængervejen en plet jord rimeligvis det højeste af marken som kaldes Tromskirke. Her på denne plet, fortæller man, skal der være begravet en del svenske krigsfolk, som af sognets folk blev slåede ihjel i en og samme nat til et...
da.etk.DS_04_0_00461
I dn gamle Ravndrup smeds gårde (gårdsplads) lå for mange år tilbage en meget stor sten, den var så stor som et lille hus i det, der sad ovenfor jorden, og så var der jo da også noget under jorden. I denne sten sad et aftryk af en meget stor hånd med alle dens fem fingre, der var trykket tydelig ind i stenen. Om denne sten fortælles, at den af en (altså...
For omtrent halvhundrede år siden, fortalte Abelone Offers i Egeskov , så jeg og en anden pige en aften et gjenfærd i Kværndrup. De fulgtes nemlig ad på Odense-Svendborg landevejen, der går gjennem Kværndrup, og lige som de var kommen ud for hospitalet, så de ovre på den modsatte side af vejen ind til kirkegården en kvindeskikkelse stå og lægge armene på...
Herregården Lykkesholin i Ellested sogn, Svendborg amt, har sit spøgeri såvelsom alle andre gamle herresæder. Husmand Chr. Rasmussen i Gulev Sølt har fortalt mig, at 0der er en port ind til borggården, som aldrig kan være lukket. Årsagen dertil kjender han ikke, men nogen natlig færd er det nok, som er skyld deri. Inde i borggården hører man dæ også...
I gravene omkring herregården Soby-Søgård er der en fæl stor lindorm, som arbejder på at få gården undergravet, så at den kan synke, hvilket også vil nå sig en gang ved juletid. De gamle herskaber har derfor heller ikke villet bo på gården til hojtiden, fortæller man, men er rejst anden steds hen. Undertiden bliver vandet i gravene tykt og plumret, det...
Der var ved en af herregårdene her i det sydlige Fijen en lindorm, som havde taget ophold i et hult træ tæt ved gården. Når malkepigerne kom her forbi med mælkespandene, havde den for vane at gå ud af træet og hen til spandene, hvor den da drak så meget mælk, den vilde. Man turde nemlig ikke forstyrre den, da den så kunde blive farlig; men når man lod...
Møllegården i Trunderup, Kværndrup sogn, lå i slutningen af forrige århundrede i byens nordende, nu er deu den sydligste gård i byen. Den bkv flyttet en gang, da den brændte, og da blev ilden dog standset, for det var noget, Niels Møllegård forstod sig på. Man mente, han havde forskrevet sig til Fanden, og derfor var bleven til en heksemester. Da han...
