501 datasets found
Danish Keywords: sår Place of Narration: Kværndrup Fyen
Når man bar sår i åben stub, går arrene aldrig af. P. J.
da.etk.DS_04_0_02004
Når vi skal smøre plaster til noget vovt (sår), må vi ikke bruge gammelt linned af en særk, for så kommer det sig ikke, men der imod af en gammel skjorte. P. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02002
For at få en lé rigtig god til at skjære skal smeden hærde den i mimerdug (o: den dug, der falder sankt-Hans nat). Der var en smed, som forsøgte det, og han fik også leen meget god, men der var det slemme ved don, at dersom nogen kom for skade at skjære sig på den, var såret ikke til at få lægt. P. Jeusen.
da.etk.DS_06_0_01149
Pastor Strcjberg, der skal have været præst i SønderBrobg (Svendborg amt) i begyndelsen af dette århundrede, var en klog mand på mange ting, men man siger, at han for resten førte et liderligt levnet. Det var en gang, lige i begyndelsen af århundredet, at jordemoderen der i sognet blev skudt af en karl for kjæresteries skyld, og blandt andre, som ved den...
En frugtsommelig kone må ikke gå over ild, da får barnet sår. M. J. Skov. Ø.-Åbølling.
da.etk.JAT_03_0_01827
Dem, der havde onde sår, de blev fritaget for at være soldat. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
da.etk.JAH_03_0_00140
Den gamle herre på Gunderupgård gik altid med et såret øjenbryn. Det var et tyvebrænde, og han havde en for sig i slaveriet og skulde også hvert år til Kjøbenhavn. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
da.etk.JAH_02_0_00311
Sidder moderen på en klædning, hvori dererknapper, får barnet sår. Tødsø. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02267
Stålormen vil slå morgen, hojmiddag og aften, lige når sol går ned, og lige sådan netop idet den kommer. Andre tider kan de ikke slå. Såret er uhelbredeligt. Påbøl.
da.etk.DS_02_E_00173
På Forhåbningslund, en gård i Ryslinge sogn, findes endnu et stade eller spiltov, hvor man ikke kan være sikker på at have nogen hest stående, uden at der sker noget galt med den. Det er i dette stade, "majorens" hest har stået, og efter den kan ingen anden være der. Den nuværende ejers fader kjøbte gården omkring ved 1830, og blev straks af gårdens...
Amtskriveren på Viskum rider hen ad 0 bakker så stærkt, at skoene klaprer under hesten, og han har mange hunde i følge med sig. Han skal til Søkjæret at sætte skjel af. Bønderne sår hørfrø for ham, og så kan han ikke færdes ad vejen, men så flyver han i luften. johan jensen, mollerup.
da.etk.DS_05_0_01441
Lovstilk er god for hugormslag. Det både gives ind og gnides på såret. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02110
Har man sår, skal man lade en bund slikke sig, så kommer man sig. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02003
I Kirkeby sogn ved Svendborg levede en gang en kjæmpe, som kaldtes Stærke-Esp en. Han blev født i et lille hus i Slæbæk og levede der hos sin moder, som var bleven enke. Om sommeren måtte han for en del passe koen på marken, og kom da tit ned til stranden med den, og her traf det sig så en gang, at der kom en havfrue op af vandet og fik ham til at patte...
da.etk.JAH_02_0_00392
Mens a gik i skole, var næsten alle børn både fnattede og lusede. De blev aldrig vaskede og gik ligefrem og grov i deres eget niog. Hamderne sad i ét bullenskab og sår, og så gik de og stirrede med fingrene. Bertel Krog, V.-Hassing.
da.etk.JAT_03_0_00083
Vi havde en pige fra Andsager et år, hun havde onde sår i hovedet, og det blev ikke anderledes, i den tid hun var hos os. Der sad ligesom vandtårer i kanten af hendes hår. Peder Kristian i Hodde, der er på vor alder, blev fri for soldat, for det han havde onde sår. Frederik og Niels Horsbøl. Torstrup.
da.etk.JAH_03_0_00142
Aen, der kommer ud fra Vester-Tørslev sø ved Holmgårdene, forsvinder under jorden i nærheden af disse gårde og kommer op igjen et stykke sønden for. De både pløjer og sår og kjører over den. marie nielsen.
da.etk.DS_03_0_01881
Bliver man bidt af en hugorm, skal man skynde sig ned til et vand, for det gjor hugormen, og kommer den først, doer man af såret, ellers kommer man sig. Sønderjylland. V. Bennike.
da.etk.DS_02_E_00132
Ligstrå skulde brændes. Lysene, der stod og brændte for liget ved begravelsen, skulde gjemmes, for de var lægende for sår. J. M. Tind.
En lille pige i Vester-Kjelst havde onde sår på æ hele krop. Det sad i én kage, og hendes moder skulde gnide på hende bestandig. Hun gik lidt i skole, men ikke ret meget. Det var strængt at se på hende, og hun dode Også af det. Gunde Gundesen. Kjelst.