På herregården Glorup i Svindinge sogn ved Nyborg, er der som på alle gamle herregårde meget spøgeri. Der er således fortalt, at det er galt i kjøkkenet om natten, man kan høre det tumle og støje med alle slags kjøkkentøj, som skulde det gå i stykker. p. jensen.
På herregården Fjellebro (Herringe s.) hører folk undertiden, at der ved nattetider kommer en vogn rumlende ind i gården, men der cr sjælden noget at se. Man har dog før set, at det er en karet med 4 sorte heste for, som kommer, men ellers véd man intet at fortælle derom. p. jensen.
Fjellebro er en herregård i Herninge sogn, hvis borggård er omgiven af temmelig brede grave. For mange år siden blev gravene ryddede, og efter den tid så man tit om aftenen et lys brænde ude midt i disse; før rydningen så man det aldrig. p. jensen.
Skrædder Johan Mortensen siger, at mens han var hjemme i sin faders hus, der la tæt ved herregården Fjet bro,sa han tit om aftenen et lys brænde ude midi over gra\ omkring garden. Forend ue blev ryddede, var der aldi noget at se, men da rydningen var sket, brændte det der al tid til ud på aftenen. p. Jen*
Ved herregården Skjoldemose i Stenstrup sogn er en skov, som kaldes Mændenes Løkker. I denne skov påviser man et sted, som man kalder Herregårdsholmen, hvor Skjoldemose før har ligget. Her omkring ved Herregårdsholmen er der spøgeri. Især har man set spøgelser ride der omkring på hvide heste. På en vej, der går gjennem skoven forbi Herregårdsholmen, er...
Herregården Lykkesholin i Ellested sogn, Svendborg amt, har sit spøgeri såvelsom alle andre gamle herresæder. Husmand Chr. Rasmussen i Gulev Sølt har fortalt mig, at 0der er en port ind til borggården, som aldrig kan være lukket. Årsagen dertil kjender han ikke, men nogen natlig færd er det nok, som er skyld deri. Inde i borggården hører man dæ også...
I gravene omkring herregården Soby-Søgård er der en fæl stor lindorm, som arbejder på at få gården undergravet, så at den kan synke, hvilket også vil nå sig en gang ved juletid. De gamle herskaber har derfor heller ikke villet bo på gården til hojtiden, fortæller man, men er rejst anden steds hen. Undertiden bliver vandet i gravene tykt og plumret, det...
Der var ved en af herregårdene her i det sydlige Fijen en lindorm, som havde taget ophold i et hult træ tæt ved gården. Når malkepigerne kom her forbi med mælkespandene, havde den for vane at gå ud af træet og hen til spandene, hvor den da drak så meget mælk, den vilde. Man turde nemlig ikke forstyrre den, da den så kunde blive farlig; men når man lod...
Forhen var østergårde en stor herregård, nu er det jo i to gårde. Den gang var der skov helt fra Rokkjær og om til Uglev. Der var også skov ved Helligris, den gik derfra og helt nord til Egebjærg i Hvidbjærg. niels andersen, søndbjærc.
da.etk.DS_03_0_01954
Man fortæller, at der på herregården Egeskov er indmuret en jomfru, som var kjæreste med røgteren og nu spøger der. V. Bennike.
På Nørre-Halne hede i Biersted og hen ad herregården Vang findes mange spor af indkast eller forskandsninger, hvor man mener, at Svenskerne har haft lejr. Nik. Chr.
Der har været en herregård i Silkeborg. Her har en gang boet en herredsfoged. Der har også boet én i Løvlund. Tingstedet har vist været i Løvlund. kristen Mikkelsen, eikjær, grene.
da.etk.DS_03_0_01683
Den brink, der er lige syd for Odsgård stuehus, kaldes endnu Abildgårdsbakke, så der har været abildgård, mens gården var en herregård, men det er endda en tid siden. r. n.
Skavange har en gang været en herregård, som de gjorde hove til. Der var grave og al ting om den, og det er til syne den dag i dag. hans fladbirk, søheden.
Fra Jællinghøjene går der underjordiske gange omtrent en mil i nordost til en lille herregård, som kaldes Højgård, og her findes nogle gamle sammensunkne stenkjældere. Igjennem disse gange skal der løbe guldføl. nik. chr.
da.etk.DS_03_0_01031
Der var en stuepige på en herregård, som stjal en guldsaks, hvorfor hun blev til en glente. Derfor er det, at glenterne al tid har en kloftet hale. M. Rosenkjær.
Alle herregårde, der er rundt omkring i landet, har Fanden sat. Da han kom over Fyen, havde han dem i en pose, og der gik i det samme hul på posen, så en hel del drattede ud. Derfor er der blevet så mange herregårde ovre på Fyen. Jelijærg højskole-
Pa en herregård nede ved Nymindegab havde de i hovtiden en vogn. der blev trukken op som et urværk, og når den havde kjort en mil, så ringede den, og så kunde den ikke kjore længere. gfi 0g 37. Anders Blelde, Rådvad mark.
Jvoidntp mark var forst ene skov. Så blev der bygget et bus som til en skovfoged, og det er underlig, som det kan vendes om, for nu er det blevet til en herregård. S.-Kongerslev.
