Niels Møllegård i Trunderap forstod den kunst at vise sig på to steder til samme tid. Man har således set ham stå og lægge armene på ladedøren og til selv samme tid være ude i marken hos andre folk der. P. J.
På Fravdegård ved Odense boede én, der hed Sehested, som nok kunde lidt sorte kunster. Hau forstod således at afværge ildløs, og ban skal have sikret både præstegården og skolen i Fravde, så de ikke kan brænde. Når han skulde gjøre dette, red han tre gauge rundt om de pågjældende bygninger. Denne tro om Sehested tik ny næring i 1891, da der var ildløs i...
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
For henved hundrede år siden var der noget spøgeri i Herringe by, på den grønne plads ved smedien og kirken, hvor der stod to store linde. Der var flere, som så dette spøgeri, og tilsidst skulde præsten der i byen, som forstod sig på sådant noget, mødes med spøgelset og se at få det manet ned. Han traf det også godt nok og begyndte at læse over...
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
Kloge folk forstår at dølge dyr, som på en eller anden måde er bleven gale. Således dølgede en mand en gang eu gal tyr. Manden stod foran tyren og svingede eller drejede retten om med sin stok, vendt imod tyren, og denne satte sig på bagbenene og brolede fælt, men blev på pletten. Alt imens manden stod der og svingede med stokken, mumlede han noget, som...
Om en vis pastor Schlegel på Lolland fortæller man, at han kunde gjøre en del hemmelige kunster. Han beskrives som en gammel pussak, der i selskaber gjærne gik og stampede omkring for sig selv, og var ved sådanne lejligheder ofte gjenstand for sine kollegers vittigheder og indfald. Således fortælles der, var han engang sammen med sine nabopræster til...
Nogle skibsfolk strandede her for Harboøre, og vi kunde aldrig forstå et ord af hvad de sagde. Så tager den gamle kone ordet og siger: Ja, I kunde lige så godt sige til os, at vi kunde slikke jer i jer røv, for vi forstår aldrig et ord af det. Men det kunde de lige godt forstå, for de rejste sig og viste os deres røv. Ane Kristensdatter, Myrhøj.
I Sjælland i Kulsvieregnen har de et knolletræ bag i vognen. Det er en knippel at slås med. En siger: Ja, det er vel bedst, vi får knolletræet med. Ja, det forstår sig. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Den gamle lade på Lundergård er bleven flyttet til Vestrupgård, og den ny lade blev hugget i Sverig. Men ingen her forstod det hug, og så måtte de have Svenskere her over at sætte den op. Kristen Nielsen. Mosehuse.
Man må ikke lade hønsene gå ude, etter at solen er gået ned, så kan de blive klippet. En kone, som forstår denne kunst, kan stå i sin dør og klippe hønsene over hele byen, og når de bliver klippede, lægger de ikke æg. Lars Frederiksen.
På min fødeegn var en gjengangcr, som ingen kunde få bugt med, fordi det var for gammelt, de gode herrer forstod ikke dets tungemål og kunde derfor ikke få indpas ved det. m. eskesen.
En bondemand skrev til sin kjøbmand følgende brev: Ilva ka 1 gi få 2 ? Kjøbmanden forstod meget godt. hvad han mente, og svarode: 1 mark 4 sk. Han havde jo spurgt om, hvad kjøbmanden vilde give for pundet af uld. P. H. Heegård, Tåstrup,
En ganske ung, meget snaksom pige i Frarup gik og havde noget arbejde for i gården sammen med karlene. Hun sagde så med ét, at hun kunde få alle vognene i »gårdet« til at løbe om af sig selv. Det vilde de jo nok se, og hun mumlede så nogle ord, som hun ikke en gang forstod selv, og vognene tog da også på at løb ruudt i gårdet, så det var rent...
da.etk.DS_07_0_00546
Bådbygger Eskildsen havde under den russiske flådes ophold ved Kjøbenhavn i vinteren 1788-89 ydet den betydelig tjeneste. Erkjendtlig sendte Catharina 2 ham en nådig skrivelse og en ring. Eskildsen sendte så hende snart efter en skildpadde og en neger, der forstod ret at tillave den, ti han vilde vise konen, at han heller ikke var nogen lus. H. Br.
Når man juleaften lod tælleu fra et lys dryppe ned i et fad vand, kunde man af de dannede figurer lære meget om sin fremtidige skjæbne, når man ret forstod at tyde dem. Mikkel Sorensen.
A fik i løn syv daler i penge, tolv alen lærred og et får med sin yngel fodret og græsset, et fjerdingkar hørfro sået og de træsko, a behøvede. Sådan var pigernes løn. Karlene fik ti daler, seks alen vadmel og tolv alen lærred, men ingen får gTæsset. Kirstine .kspersdatter, Hvilsted.
En Tybo havde engang flyttet nogle Mærkepæle, så at hans Lod var blevet større. Han gjorde det ved Nat, og da han gik hjem, syntes han, at Fanden fulgte efter ham; og da han gik ind ad Døren, fulgte Fanden med i Skikkelse af en sort Hund, som de siden ikke kunde få ud af Stuen. De sendte Bud efter en Præst, der forstod sig på de Sager, men han erklærede,...
