I det vand, som koen første gang efter kælvningen drikker, bliver der lagt en læggekuiv (foldekniv), for at den ikke skal skades af hekse. P. Jensen.
Nav solen trækker vand eller drikker, sa får vi regn og uvejr. 1>. Jensen.
Hikke kan man fordrive, når man drikker af ølpotten og lader øllet løbe over et knivsblad ind i munden, p. Jensen.
Hikke. Det hjælper også at drikke tre gange i træk af potten, og for hver gang man har drukket se op under bunden af den. P. jenSen.
Dersom en frugtsommelig kone drikker ef en krogskål, så får barnet en stor mund. Eu krogskål er en træske med en meget stor kop og et kort skaft forsynet med en krog, hvorved deu kan hænges op. Deu bruges således til at øse vand op af bryggekjedlen med, og når mau brygger, vil det være fristende at smage på urten ved hjælp af denne ske. P. Jensen.
En Karl gik og pløjede på Måbjærgs-Bankerne på Høje Mark, Lunde Sogn, tæt ved Skjellet ind til Bobjærg Mark. Der kom da nogle Bjærgfolk ud af den ene Banke, den, der er længst mod Syd og længst fra Vejen, og bød ham noget at drikke. Han tog også mod det, men drak ikke og kastede Drikken ud bag over sig, men noget deraf ramte den ene Hest, da han jo havde...
Holme og Gislev byer har før ligget så nær sammen, at der næsten intet skjei var på dem. Holme lå i to lange rækker huse. blot med en gade imellem, der så vendte enden til Gislev by. Her havde man da forhen jorden i fællesskab. Nar sa køerne undertiden bissede løse af deres tøjr. blev der tudet i byhornet til stævne, og så matte den, som var ejer af...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
Sidder de forreste tænder på et menneske vidt fra hinanden, bliver det berejst, Lars Frederiksen.
Hvo drikker mjod Mikkels aften, får ej syge værk det ar. De vulgi.
Hvorfor drikker du sådan?" Jo, min moder havde en bitte kalv, og den vilde ikke drikke, så skar hun halsen over på den. Nu er a kjed af at få min hals skåren over, derfor drikker a". C. Brøgger, Ravnkilde.
Vitten. I Præstegårdens Skov er en Kilde med godt Vand, der ofte drikkes af Syge. Den kaldes Dagmars Kilde efter Sagnet, fordi Dronning Dagmar på en Bejse fra Skanderborg til Randers skal have drukket af den. Vitten S., Sabro H.
da.etk.DSnr_03_0_00617
Min moders moder plejede altid, når nogen havde drukket af det, hun gav dem, og hun ikke troede dem rigtig, at smide lidt af det, de levnede, på gulvet for at forebygge fortræd. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Når man drikker oven på varm pølse, får man kolden. J. A. Jensen.
Hvo drikker mjod Mikkels aften, får ej rygværk det år. De vulgi erroribus.
Et godt råd for den, der ikke kan ligge tort, er, at der skal lægges en rævepiller i det Øl, den drikker af. K. M. Rasmussen.
Det er og en overtro, at den, der har slag, skal drikke af dens blod, som er halshugget. Jeg har seet det selv, men hvem haver lært dem det? men når de har drukket, skal de løbe stærkt. J. Bircherod.
Ved Fårdal er en hulvej imellem to store bakker, som kaldes Roverstuen. Der er en risbakke oven over, og hulningen går ned imod Fårdal bæk. Ja, det er nu blot et væld, der er ingen bæk længere, for vældet lober ud i nogle mergelgrave, som drikker vandet. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
En ung mand red en aften om ved en høj i nærheden af Hagebro kro. I højen fandtes bjærgfolk, og bjærgmandens kone stod uden for den. "Kan du give mig lidt at drikke," spurgte manden. "Såmænd kan jeg så," sagde bjærgkonen, og hun gik ind og hentede drikke i et sølvkrus. Så kastede han drikken og red o. s. v..... Hagebro kro. Villads Andersen, Trabjærg.
Grete-moster fortalte, at den gang hendes mand, Lars Pedersen, pløjede Dværghøj, døde begge deres heste. Hun mente ellers, at hestene havde drukket grundvrøvle (frøyngel) i Søndermose og var dode deraf. Lars Pedersen havde også mistet to heste for at pløje Dværghøj for nær. C. Søreusen, Anholt.
