Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Når mændene i Ubberup var samlede, gik småfolkene omkring imellem dem og rykkede dem i håret og orene, hvilket gjærne endte med et indbyrdes slagsmål mellem mændene, da de fleste ikke kunde se de skyldige. f. l. Grundtvig.
I vinteren 188990 gik jeg fra Æbeltoft til Boslum for at holde foredrag, og der lå meget hoj sne. Jeg fulgtes med en amtsstuefuldmægtig, hans frue og datter. Efter endt foredrag gik jeg tilbage, og da tabte jeg min lorgnet. Vi begyndte alle at lede med lygten i sneen, men uden frugt. Om natten dromte jeg, at en landpost kom ind til mig, lagde...
En gårdfæster C. i Skjoldelcr, der levede for godt hundrede år siden, havde megen lyst til at spille kort med forvalteren og tjenerne på hovgården (Frijsenborg). Det hændte da undertiden, at han spillede både heste og vogn bort, men så grel) han hovposen og vilde prygle sine spillekaminerator. Det blev dog endt med, at han slog så hårdt i bordet med...
Nordvest for Jættehal liggeret klippestykke, der kaldes Hålehall. Her findes nemlig, når man er kommen ovenpå klippen, en firkantet fordybning ned i denne gjennem hele dens højde. Til denne hule knytter sig følgende sagn. To okser græssede vest for bjærget på en mark, der endnu vises, og hvordan det gik eller ikke gik, så endte det da med, at de kom op...
En gammel kone i Buxtehude ønskede at leve så længe, som Buxtehude stod. I sin vrede hørte Gud hendes bon, men nu indskrumpedes hun således, at hun indesluttet i en kurv hænger i Buxtehude kirke. Hver nytårsmorgen åbnes kurven,for at man kan give hende et lille hvedebrød og en flaske vand, rationen for det følgende år, og da udbryder huu: Hu, Buxtehude,...
Der fortælles om en sypige, som hellig-tre-kongersafteu fremsagde det almindelige vers: Hellig, hellig konger tre ! jeg beder eder, at I i denne nat vil lade mig se, hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede, hvis brud jeg skal være, den Herre Gud til ære, hvor efter hun gik i seng og faldt i søvn. Hun vågnede ved at se, hvorledes en stige blev...
Hjulmand Rasmus Kristensen skulde en Efterårsaften for nogle År siden ned til en Mand, der boede et Stykke derfra. Han vilde da gå over en Løkke, da han var så godt kjendt i den, at han var vis på aldrig at kunne tage fejl. Hans gi. Fader rådede ham fra at gå derover, og da hans Kone også blev ved at råde ham fra det, blev han vred og sagde: »Om så den...
På Herregården Mosegård, ikke langt fra Mårslet Station, boede en Herremand, som havde en vogsen Datter, og hun var forlovet med en ung Mand, der hed Jørgen, og som udgav sig for at være en Herremandssøn. På den Tid var det slemt med Røverbander, og så en Aften, da Herremanden havde været i Århus, blev han på Hjemvejen overfalden af Røvere. I Slagsmålet...
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Jower har hoved og ojne i begge ender. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00181
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
En fandens slæjj ; han lægger sig ned og himler, ser op; klæpper: enderne af nogle agre, der er skårne fra en vang og dyrkes for sig selv. Ørum v. Viborg.
Stikker man sine fingre til blods ved at sy, er den ond, man syer for, eller også er man selv ond. Ane N.
Mads Bittekræn i Vorupøre kom en gang ind et sted og vilde have brændevin. Så sagde konen, de havde intet, for han var fuld, og hun vilde ikke give ham. Ja, hår i ennt brænndwin, så wæl æ åsse ønnsk, I skal alder fo brænndwin, mæn æ wel endt ønsk undt øwer dæ, æ wel ønsk, te di røwhwål mo røwwn te di skåldere. Lem, Salling.
Stint for endt ved Nørr-Moll a hendt. men ti frossen finger i vent'. Nissen, Ramten.
Der er en Historie om Præsten Ancher Borch i Ringive. Det er det kj endte Sagn om Fanden som fjerde Hjul til Vognen.