I Højrup, Stepping Sogn, var der for godt 100 År siden en gammel Kone, de kaldte Maren Smeds, og hun gjorde mange Ulykker hos Folk, men det var altid på deres Kreaturer. Så var der en Mand, der hed Steffen Hansen, hans Slægt er da for Resten til endnu, han kunde ingen unge Heste have, de døde allesammen. Så gik han jo naturligvis også til en klog Mand,...
Da den svenske Konge Karl Gustav var kommen til Vordingborg og havde i Sinde at tage hele Danmark, blev der sendt 3 Afsendinge ud imod ham fra den danske Konge for at bede om Fred; men de nåede intet Resultat, fordi Korfitz Ulfeld, som var Karl Gustavs Rådgiver, stillede alt for store Fordringer. Men da Kjøbenhavn var aldeles uden Forsvarsmidler, blev de...
Der boede et Kvindemenneske i Vonsild, de kaldte hende den gamle Fiskerkjælling, og hun gik omkring og handlede med Fisk og tog også Turen ned til æ Feldt. En Dag hun gik til Feldt, da kom der en Mand kj ørende med en Træblok på Vognen. Hun spurgte, om hun kunde komme op at kjøre med. Nej, han havde Læs nok. »Ja, det kan også være det samme,« siger hun,...
Når man så en Hare med en hvid Plet løbe og spille, så kunde man være sikker på, det var en Hegs, og den kunde kun skydes med en Sølvknap. Marie Katrine Lavridsen, Hejls. Hejls S., N. Tyrstrup H.
Hjemme hos min Bedstefader i Kastvrå i Sommersted Sogn havde de brugt den kloges Kones Råd for deres Kreaturer. Så traf det sig, at de ved at oprense en Grøft fangede en hel Mængde Ål, og min Bedstefader kom da i Tanker om, at han vilde betænke den kloge Kone med dem, eftersom hun ingen Betaling havde fået, det vilde jo være så grumme passende at sende...
Her nede i Tyrstrup var en klog Kone for mange Herrens År siden, og hun kunde kurere for alle mulige Sygdomme både hos Mennesker og Dyr, og de søgte hende fra mange forskjellige Egne. Så var der også nogle, der boede langt nede hinsides Kolding, der vilde ud til hende. Ved de så var komne her ned syd for Kolding, så siger Manden: »Bare vi nu kunde træffe...
En Mark, der hedder Aggerbjærg, og som ligger nordligst i Hejls op efter Skamling, er i sin Tid kommen fra Hejlsgård og til Bækkelund. En forhenværende Ejer af den Gård skal nemlig have svoret på, at han stod på sin egen Jord, og så havde han Jord fra sin egen Mark under Fødderne i sine Støvler. Hejls S., Norre Tyrstrup H. Maler N. Hansen, Hejls.
da.etk.DSnr_06_0_00043
På min Fødegård i Holsted spøgede det, og derfor solgte min Fader Gården. Jeg var den Gang kun 5 År, men kan godt mindes, hvordan han kunde sætte sig op i Sengen og stirre omkring sig. Der var et Skab, hvor Døren stod altid oppe om Morgenen, om også de lukkede den nok så godt om Aftenen og lige sådan med Døren til et Klokkehus. Der var også meget mere...
Der er en Mark i Hejls, hvor det spøger, og det kommer af, at en Mand en Gang har tilranet sig den Mark ved en falsk Ed. Marken var den Gang bevogset med Skov, og han skulde påvise Grændseskjellet imellem sig og sin Nabo. Men da han er kommen ud på Marken, som de stredes om, svor han på, at nu stod han under sit eget Løv og på sin egen Jord, og Skoven...
Lantolille gik igjen på Fovsletgård og var helt hvid. Hun kom en Nat og talte på Drengen, der lå ved Avlskarlen, og han vilde stå op, men Karlen holdt ham tilbage. Det kunde være, at hun havde fået Ro, hvis Karlen havde ladet ham komme op, for hun skulde ikke gjøre Drengen nogen Skade. Ødis S., N. Tyrstrup H. Kirstine Wulff, Hejls.
da.etk.DSnr_05_0_00749
A tjente ved Nikolaj Dals i Åstorp i 11 År, og hans Kone fortalte mig en Historie omme fra Halk, hvor hun var fra, men a véd jo ikke, om det er sandt. En Mand skulde kjøre til Mølle med et Læs Korn, for der skulde være Bryllup. Det blev sent for ham, inden de blev færdige med Malingen, og så siger Mollersvenden: »Du må ikke kjøre hjem i Aften, for der er...
På Drenderup har for indtil c. 30 År siden ligget Rester af et Dødningehoved oppe på Loftet ved et Kvistvindue. Det fortælles da almindelig, at mange Ejere af Gården havde forsøgt at skille sig af med Hovedet ved at grave det ned, men så blev der sådan Larm om Natten i Gården, at ingen kunde nære sig der, og først når Benene blev taget op og lagt på...
Da a var i mit 17de År, tjente a ved Thomas From i Frørup, og der spogte det. En Aften var a gået op på Laddet for at rive Ho ned, og da var der noget, der tog mig i Nakken og Lænden og smed mig ned på Logulvet. A vilde nu prøve at rejse mig, men så gav den mig igjen et Knog i Nakken, og a måtte da krybe igjennem Skjæreloen og Foderloen og ud af Døren....
Der var en Bissekræmmer, der hed Lavst, han gik omkring med Kniplinger. Så havde han fået solgt mange og havde en hel Del Penge med sig. Så loserede han sig en Nat ind ved Jes Bjørholms, og da Jes fik at vide, at Kræmmeren førte mange Penge med sig, så overfalder han ham og slår ham fordærvet. Under Kampen fik Lavst et stort Sår, så hans højre Hånd blev...
Folk syd for Hejls Minde påstår, at de altid om Natten ser Lys i Stavnsbjærg, og vi brænder dog aldrig Lys hverken i Sovekammeret eller Gjæstekammeret om Natten. Det sættes i Forbindelse med den Kniplingskræmmer, der en Gang skal være bleven myrdet der. Han boede altid på Stavnsbjærg, når han opholdt sig her i Egnen. Det var af Knud Krags Familie, der...
da.etk.DSnr_04_0_00858
Min Moders Bedstefader Peter Hansen var Snedker. En Morgenstund, han gik til Vejstrup Kirke, hvor han havde Arbejde, kom der én rendende lige tvær over Markerne nede fra Stranden og siger til ham: »Min kjære Mand, kan du ikke redde mig, for jeg er kommen så galt af sted og har slået min Nabo ihjel, og nu er de efter mig, de var langt ude på Vandet, da...
Præstens Karl i Bjært kom en Dag over til Pastor Åby i Hejls med en Brevtaske for den Gang gik der jo Brevtasker imellem Præsterne. Da han så lukker Døren op, kommer Madammen farende ud med Ildklemmen og vil slå ham. Men da hun ser, hvem det er, siger hun: »Ak, jeg havde nær slået dig, jeg mente, det var min Mand.« Pastor Åby vilde gjærne spille Kort....
I Høje-Tåstrup var der i den katolske Tid en Præst, der blev ilde omtalt for sin Gjerrighed. På en af Herregårdene i Nærheden boede en adelig Frue, der havde en stor Hund, som var hende meget kjær. Da den døde, besluttede hun, at den skulde begraves på Kirkegården med Klokkeringning og Jordspåkastelse. Hun henvendte sig i den Anledning til sin Sognepræst...
På Drendemp har for indtil c. 30 År siden ligget Rester af et Dødninghoved oppe på Loftet ved et Kvistvindue. Det fortælles da almindelig, at mange Ejere af Gården havde forsøgt at skille sig af med Hovedet ved at grave det ned, men så blev der sådan Larm om Natten i Gården, at ingen kunde nære sig der, og først når Benene blev taget op og lagt på deres...
Lige sønden for den sønderste Gård i Åbøl lige ind til Kalgudiget findes en firkantet lille Mose, der ligger så underlig der midt i det tørre Agerland. Her har i gamle Dage ligget et Slot, som kaldtes Trojborg, og der boede en Herremand, som hed Tulle Vognsen. Det er nu i Tislund Sogn, og et lille Stykke sønden for Tislund Kirke ligger et Voldsted, hvor...
