119 datasets found
Place of Narration: Hedegaard Ringive
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01644
Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den skal snart dø. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01581
Hyppig torden i jul giver en god host og især et godt hostvejr. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01366
Hvis skoningen på et fruentimmers skjørt vender op, vil hun blive vred. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01119
En hugorm er et godt møde, især hvis den er rodbroget. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01105
At finde en tvillingvippe er der lykke ved. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01053
Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00995
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Når et tyende vil i tjeneste, må det ikke komme så tidlig, at det kan tage kokken på moddingen. Altså skal det komme sent på eftermiddagen. ; Chr.fcMoller^Ringive.^j}
da.etk.JAT_03_0_00915
Svæjen de blywe snåe tæjen. Svies pigernes tøj, vil hun blive lokket. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00678
Falder der gløder ud af kakkelovnen, kaldes de bejlesvende, for da kommer der bejlere til huse. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00643
Det år der avles megen boghvede, bliver der mange tykke piger. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00619
De folk, som øjenbrynene er groede sammen på, er tvetuller eller hverken. Chr. Moller, Hingivo.
da.etk.JAT_03_0_00403
Når ens hår vil løbe af, skal man studse det i månens opgang, så tager det til at vokse igjen. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00387
Vi vilde gjærne i mørkningen tage en lyngpind og gløde i enden og så snurre den omkring i en runddel, for så blev der jo en gloende ring, og det tykte vi var så morsomt et syn. Men det måtte vi ikke for vor moder, så pissede vi i sengen, sagde hun. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00382
Når en snakker i sovne, skal man med den ene hånd tage om sin store tå og lægge den anden hånd på dens hjærte, så kan man spørge den til og få dens hemmeligheder at vide. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00371
Når man ikke godt kan sove og er slem til at tromme, skal man have sin hovedpude fyldt med humle i stedet for fjer. Chr. Møller, Ringivo.
da.etk.JAT_03_0_00364
Har nogen en vorte, som en ikke selv kan se, så bliver en rig. Chr. Møller, Etingive.
da.etk.JAT_03_0_00347
De har lagt hugormekroppe i klædekisterne, for at orm ikke skulde gå i tojet, Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00301
For lopper og lus i sengene er pors god. Ovstrup. Påbøl. Chr. Møller, Riugive.
da.etk.JAT_03_0_00093