Lamborg har sit navn af, at fårene skulde derop, når de havde fået lam, og gå der med dem. Det var jo før udskiftningen, da fårene gik sammen i én stor hjord. Vadboel ligger til nordvest derfor, og der skulde hovederne ud i vadet og stilles i vandet, når de bissede, og i Kjærboel gik de i ly og skygge. ellen marie iversd., grindsted.
Kristen Andersen i Nørre-Urup havde to døtre, Ane og Lise, og en søn, der hed Andreas. Lise havde været syg i nogle år, men så kom forcen (lydesen og vilde bejle til hende. Haus moder døde pludselig, og han havde ingen til at holde hus for sig. Næste søndag skulde de komme til ham og holde jagilde, men de kommer med søsteren Ane, og han tager det for...
En sælldløev : halmkurv: æ tørreklådhæwl: tænkt redskab, man narrer folk med ; tu/wand, tu/kaffe: cikorievand; a æmmildt om et: linte på æ spil; en tryrfik: trykkent barn ; de bååre gadden skit; noget usselt; en stjåf en tratte; hon vel eZk: drille: småkonste: småtærnede; en pindkrus: en halv pot; æ jos å æ mjælk: skum; hæoen: kræsen (overfor snavs); en...
Rasmus kommer ind på mollen: Kan a få en tonde rugmel. En tonde, siger mollersvenden. Ja, en tonde så nær som 199 pund. Nå. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
To ældre koner tog en rørende afsked med hinanden; et helt minut stod de vel og trykkede hinanden i hånden. Pludselig tog den ene sit skjørt op og viste den anden noget tøj, hun havde i sit underskjørt. j. Kr. Nielsen, Grindsted.
Den 20. december 1760 om aftenen kl. 7 kom der en stærk lynild, som slukte lyset på kjokkenbordet i præstegården, og derpå et overmåde stærkt tordenslag, så folkene i huset længe derefter hverken kunde sandse eller samle. Præsten, som sad i sin dagligstue, så en ildkugle fable, hvilken han syntes slog ned i hans lade. Han gik derpå ud med en af karlene,...
Her findes urhøns med deres kyllinger i moserne om sommeren. Om foråret, når urkokken skogrer, passer de, som har lyst at skyde ham, på. hvor deres skoggerplads er. at gjøre sig en hytte med nogle huller på. at lægge sig udi og have flinten ud af et af hullerne. Når nu kongen, som er den først mand, der kommer i dagbrækningen på skoggersted, falder, skal...
En skrædder sagde en gang: A er ingen velskab! skrædder. Hvordan det? Nej, for skrædderne er ellers pukkelryggede. Han var nemlig stor og stærk og velskabt,
da.etk.JAT_05_0_00017
Lever af en høne og ikke af en stork, gid alle dine uvenner cad opp' på en fork. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Når der ringes sammen til gudstjeneste, tager mange gamle og en del yngre mænd til hatten, så snart det første klokkeslag lyder. Forhen bøjede de gamle i kirken altid deres knæ, når Jesu navn blev nævnet. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Lever af en høne og ikk' af en stork, gid alle dine uvenner sad opp' på en fork. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Venstre øje og højre kind, der sidder gode venner ind' (når det ringer for venstre øre, eller højre kind bliver rød). J. Kr. Nielsen, Grindsted. Godt og dårligt møde.
Det er meget uheldigt først på året at se en død hugorm, den skal være levende. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Den måde, man lægger hænderne sammen på, viser, på hvilken tid af døgnet, man er født. .]. Kr. N., Grindsted.
Bygningerne her er alle af bindingsværk med lervægge. Xogle af beboerne har til deres kreaturer ikke andet end jordeller sojhuse, der kan stå fire, seks à ti år, da hele bygningen bruges til møddingen, og et andet sajhus sættes igjen. Grindsted 1768. Præsteindb. til Bloch. Chr. Sølling.
da.etk.JAT_03_0_00003
Her har været mange ulve. Når der kom et stort tordenskyl, gik de hen og.næjjt eller tyrret dem i sandet. Mens nu regnen skyllede ned, var føllene gået hen under halsen af øgene og stod der og skurrede dem. Så kom ulven hen og rystede sandet af sig. Når så i det samme øget rejste hovedet op, tog ulven føllet imens. Den gang lå byerne samlede, og...
Her i Grindsted sogn tindes af vilde lirfoddede dyr ulve .... Grindsted, 1768. Præsteindb. til Bloch. Chr. Sølling.
da.etk.JAT_01_0_01289
Man ma ikke slukke lyset i en andens hånd, ti da far man ikke den, man vil have. J. K. Nielsen, Grindsted.
Det regner, og solen skinner, der farer en skrædder til himmels heller og to stævningsmænd til Helvede. Jens Kristian Nielsen, Grindsted.
