En Præst i Kirkeby i Råager kom en Aften ud til sin Karl og sagde til ham: »Nu skal du spænde for, og så skal du kjøre med mig så længe, til jeg siger, du skal holde.« De kjørte så, og endelig siger Præsten: »Hold nu!« Så stod han af. »Nu skal du holde her så længe, til jeg kommer og siger til dig: Kjør i Guds Navn.« Dermed gik Præsten. Der kom nu flere...
da.etk.DSnr_05_0_00493
Der er én nedmanet ude ved Vilslev spange. Provst Nebelrød i Vilslev prøvede det først, men han fik hans død over det. Kaskjetten vilde nemlig blæse af ham, og da han så greb etter den, vred han armen af led, og der slog sig benedder til. Han gik ud og kaldte på Mads (der siden kaldtes Mads Præst, for det han tjente ved præsten), han skulde spænde for og...
Min moders fader var kusk på Sparretomyh Fyen. Der hængte en flæskeskinke oppe på loftet, den kunde de ikke blive ledig, de kunde smide den af loftet så tit som de vilde, og i den varme bagerovn eller i åen eller havet. Herremanden havde skudt vildsvin på en anden mands rettighed, og da den mand fik det at vide, lod han den første indstævne. Så over det...
1785 blev begravelsen renset her ved Gadbjærg kirke. Der var 32 lig, store og små, i den, og de blev smidt ud i en firkantet kule på kirkegården, som bønderne var blevne bojede til at kaste. De blev smidt ned imellem hverandt, og der blev hverken sunget eller læst over dem. Siden blev begravelsen brugt til sten og kalk og materialier. For en snes år...
Kapitain Sehested, der boede på Refstrup, han havde to karle at tjene sig, den ene hed Jens Lavrsen, og den anden Søren Iversen, a har kjendt dem begge. De stod i laden og tarsk om vinteren. Så havde kapitainen fået en hare, og den var udspækket med flæsk, og den skulde steges til ham på en stegevender, så den kunde vende sig selv for ilden. Så stod de...
I min oldefaders drengetid da skete det, hvad jeg nu vil fortælle. En pige rejste sønder på for at få tjeneste og få en stor løn. Der i Holsten skiftede de til Mikkelsdag, det var deres november, og da hun nu havde tjent derude i nogle år, så vilde hun ad hendes hjem men igjen. Da hun kom ad den dal, der er lige vesten for Norup og kaldes Norupdal,...
Slanler-Lavst var god til at mane. Degnen vilde også forestille at kunne mane, men han var bleven standende på Halvvejen og havde ikke gået den sorte Skole helt igjennem, men Præsten havde bestået den hver Stykke. Nu var der så meget Spøgeri på en Udflyttergård, og det havde Degnen taget sig på at sætte væk, men det gik ham.lige godt på. Så kunde Præsten...
I min Drengetid var der en Præst i Pedersled, som de fortalte om, at han var så klog. Der var nogen en Gang, der var kjørt ind i hans Skov for at stjæle Træ, og da de så havde fået læsset på, så kunde de ikke kjøre af Stedet. Han sendte nu hans egen Karl derned for at hjælpe dem at få læsset af igjen, og så kunde Manden kjøre med det. En anden Gang var...
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
Da landmålingen gik over landet (vist 1825), kom der en underofficer eller sådan én fra Jelling, og han kom på kost hos en mand i Rostrup (det var Peder Mathiasens moder, han var gift med). Denne her landmåler forlangte at få kaffe, men det kjendte de ikke der, og så måtte han selv kjobe bønneme og sige konen lidt om, hvordan hun skulde bære sig ad med...
Der var en amtsforvalter Lmuj [ Ringkjøbing, der senere kom til at eje Hvejselgård. Han spillede kort med herremacden på Refstrup og vandt fra ham det bedste jord, der borte til gården. Derpå byggede han sig så en gård, som han kaldte Lille-Refstrup. Den lå lidt til sydost for, som gården nu ligger. Da den Lang dode, blev han begravet oppe i Oadbjærg...
Refstrup gård er bygget 1741 af en enkefru Poulsen. Hun var så hård ved bonderne, og dc skulde hente kalk til bygningen i Monsted og Dagbjærg, det var jo strængt for dem. En mand fra TofUøj kom en dag for silde til hove, og så skulde han om aftenen ride træhesten. Da fruen så ben på dagen kom ud i marken at se til hovfolkene, slog de kreds om hende og...
En dag var min broder til skole, og så var degnen gået ud fra børnene, og en af drengene, som var trængende til at komme ud, var rejst bag efter. Så ser en dreng ved det nederste bord, at der er et øje for hullet i døren1), og så troede denher dreng, te det var den anden dreng, der havde øjet for. Så samler han munden så fuld af spyt, som han kunde,...
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: Ja, i år er rugen ikke godt til brød". Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
Jørgen Birkebæk stod en gang på Tinnet marked og kjøbte en almanak. Hvad er det for en bog, du kjøber der?" kom der en til at sige. Det er Cyprianus". ^Nej", svarer manden, det er det ikke". Men så rækker kjøbmanden over i boden, og tager en bog, der var forseglet. ,,Er Cyprianus nogen steder på markedet, så er den her", sagde kjøbmanden. Hvad...
To mænd mødtes i Give marked ved aftenstid. Den ene siger: God aften! Den anden svarer: A har kjøbt en so, a har været ovre at se til din søster. Ja, a véd det nok, hun har fået grise. Forst favnede folk, og siden grinnede de, som tækket skulde have været af huset. Povl Madsen, Gadbjærg.
Der var en mand i Jelling, de kaldte Kristen Præst, for det han havde tjent i præstegården, han havde en datter gift i Rugballe, og så gjorde hun barsel. Så skulde drengen gå op og sige hendes forældre det. Men i samme tid havde de en so i Rugballe, der var syg, og det vidste de gamle. Så kommer nu drengen og siger: A skulde hilsne fra min husbond og...
Min stamtavle er sådan: Jens Madsen, der indvandrede fra Ty. Søn: Mads Jensen. Sønnen Kristen Madsen var en gang nede i Ty at besøge familien og havde sin søn Jens Kristensen med sig, og han kunde huske at fortælle om, at de gav ham et par fingervanter der nede. Han kom til gården her og fik den i fæste. Jens, hans søn, kjøbte gården i hans sidste tid...
Klitboerne sagde sådan: À, Gu i himmelen, gi dænd skiv ku stræænd få wå land! Kom skibsfolkene levende til land, var de jo tilkomne af soen og kunde ikke forsvare dem. Så gav klitboerne dem et skrald af en ogse for panden og tog, hvad de havde. Povl Madsen, Gadbjærg.
