Der skal gro et træ op i Viborg sø og stå et slag i nærheden, og'ved det træ vil kongen binde sin hest, mens han går et andet sted hen og ser til folket i slaglinien. Der skal være en selvgroet stabel, som han binder hesten ved. Han skal slås med Tyskerne og vinde slaget med tolvårs drenge og firsårs mænd. Det træ skal allerede være groet oven ud af...
Når pigen, der binder op, samler alt kornet, medens karlen stryger leen, er hun pligtig til at give en pægl. M. Møller, Sir.
Det var i Norre-Kong er slev der var to udflyttergårde ved siden af hverandre. Den ene mand bavde sådan et skrækkeligt vanheld, hans kone var syg til enhver tid, og ligesom hun kom sig, så var hun syg igjen. Han søgte da til en spåmand, der kurerede hende, men det varede ikke noget, så såre hun kerede sig, blev hun atter syg. Så rejser han ned til ham...
Min moder hun havde en moster, som tjente degnefolkene i Strandby. En søndag morgen skulde hun have fejet i stuerne og skolen, mens folkene var i kirken, og som hun går og fejer, falder der nogle bøger ned af en hylde. Hun samler op på dem, men så lå der én opslået, og hun så på den, at det var ene røde bogstaver, og der stod på hver side: Læs bedre frem...
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig...
AVojens jæger skal have været konge en gaug. A véd ikke, enten det var en bjærgkvinde eller diekvinde, han en gang var kommen for, og hun havde givet ham et brev, som han flere gange provede på at begrave, men der var ingen råd til, at han kunde komme af med det. Da onskede han, at han fra den tid af måtte jage efter de underjordiske, så længe verden...
Her i Farsø sogn ved et væld, der kaldes Kjeldhovedet, samledes heksene st. Hans nat og kjærnede smør. Der bor nu en væver i nærheden af det sted. Så var der en karl, som snakkede med ham om, at han vilde gjærne se, hvordan de gjorde dem til. Ja, væveren vilde gjærne følge med ham hen til vældet. Der var nogle skudtørvskruer tæt ved, og dér sætter han...
En dag står en murer ved gården Juelslund osten for Randers og murer på deres lade. Der var en stor dam osten for laden, og der bliver han vaer, at der ude i dammen lå noget og flaskede sådan. Så siger mureren til håndlangeren: »Lad os hen og se, hvad det er, der ligger ude i dammen.« Så går de, og da ligger herremanden der og vil drukne sig, men han...
En Pige fra Hoven tjente på Lindbjærggård, og så skulde hun en Morgen meget tidlig ud at malke. Strags hun kom inden for Stalddøren, faldt hun over en Ko, som lå der. Hun skreg og råbte på Røgteren, men da han kom med Lygten, var der ingen Ko ved Døren, og alle var bundne. To Dage efter havde en af de bedste Køer slidt sig løs og lå om Morgenen for Døren...
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
En mand gik til en kro at kjøbe 8 potter brændevin. Kromanden havde ikke mere at undvære. Da han nu gik hjem ad, kom han til en anden mand. Hvor har du været? siger han. I kroen. Der skal a også til. Han har ikke mere end det, a fik. Kan a så ikke få nogot med dig? Jo, det kan du også, du kommer til at have det halve. Han havde det i...
I et nonnekloster var der tre nonner, og i den forreste stue hængte deres portrætter, for at hvem der kom der, kunde se på billederne og påpege, hvem de vilde have i tale. Ingen af den slags folk må jo have med mandfolk at bestille. Så kom der en ung kavaler og pegte på et billede, og nonnen kom og faldt ham om halsen og kyssede ham. De andre spurgte...
En gammel kone her i Farso sogn bad sådan en bøn, når hun lagde sig i sengen om aftenen: I Jøsse navn lægger a mæ te læjj, Fanden å Dæwlen skal vær åå mæ å træjj. Guj bewår mæ få roø myrer å manndwolm tyrer å ull å ræww å åldt, hwa dær i mørke ka skræww. Hun lå tit hos mine forældre, og så hørte a den bøn. A har også hørt den sådan: A lægger mæ i mi søø...
Jeg kjender en mand, der som karl gik ind til en spåkone i Hobro, da han en gang var der i byen, og vilde have at vide af hende, hvem der skulde være hans kone. Hun var nu så berømt for at kunne sige alting forud. Ja, det vilde hun også godt, men hun vilde have en rigsdaler for det, og så skulde han selv tage ansvaret. Så vilde han have at vide, hvad det...
En mand fra Ejdrup vilde til Nibe med et læs korn, og der var en anden mand kommen op at kjore med ham. Den sidste var en stor gavstrik. Da de var kommen til Halkjær bakke, siger han til manden, der kjørte, at bakken var så stejl, hestene kunde ikke holde vognen, og de måtte da helst spænde dem fra. Han, der var kommen op at kjore, vilde så trække...
I Fredbjærg hede bor der en eneboer, Vogn, som har gravet sig ned i jorden og lever som et dyr. Han har så godt som ingen klæder, og der er en slem rådden lugt ved ham. Om vinteren går han omkring og ligger i folks nodser, da han ikke kan hytte sig der ude i hulen. Da han forleden vinter lå nede hos en mand i deres svinesti, fordi de havde solgt deres...
Det var farlig, det rakkerne kunde æde om aftenen, når de kom til kvarter. Der kunde blive sådan en tåge i stuen af dem, for de både f . . og sk . ., så det stod efter. Det var knap, en kone kunde bjærge sig ene hjemme i bjerringens tid, hvis hun skulde være så uheldig, at der kom en flok rakkere til gårde. De lå i flokke hos Kræn Pedersens i Hornum, og...
A kom en gang til fem rakkere et skjønt bitte korn østen for Fredbjcerg, og de var komne i træde om kjærester. En af dem gik ved to krykker, han var født i Durup, og det var ham, det skulde gå ud over. Der var tre om ham og vilde tage hans kvinde fra ham, og de vilde slå ham. Kvinden vilde jo nok holde et bitte korn med ham, men det var ikke nemt, da der...
Der har været en hurtigløber i Nibe, han var Svensker af fødsel. Som barn blev han syg og kunde hverken stå eller gå. Så blev han opereret, og milten taget ud, og så blev han så rask og kunde løbe så hurtig. I 64, da Tyskerne var der, løb han til Ålborg to gange og til Løgstør én gang den samme dag som stafet. Han kom en dag kjørende ned ad Halkjær bakke...
Gunderupgårds lade skal være hugget i Norge. Men så blev mesteren og mestersvenden uens, og så hug svenden alle numrene galt på træet. Da mesteren nu var rejst her over for at sætte den op, kunde han ikke, og måtte have bud efter svenden alligevel. Det stod nok hårdt at få ham til at rejse herned, men han kom da, og så samlede han laden. Det kan ses på...
