338 datasets found
Danish Keywords: frygte Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Til Løjt ved Åbenrå h ører en ø, som kaldes Barsø, og der skal i oldtiden have boet en mægtig viking ved navn Bars, som derfra drev sørøveri i havet til alle sider og skal have været meget frygtet. A. L.
da.etk.DS_04_0_01272
En af vore karle fortalte mig, at han havde en gang set et frygteligt syn, idet gårdhunden tudede. Han tog nemlig ved begge øren og så ind imellem dem over snuden, men hvad han så, vovede han ikke rigtig at fortælle, da han frygtede hævn af den, han så. Det var den Onde i egen person, troede man. Han fik så meget ved den lejlighed, at han måtte ligge til...
da.etk.DS_05_0_01701
En gammel kone i Åbenrå havde fået den figse idé, at hun ufejlbarlig vilde vorde fordømt. Flere gjorde, hvad de kunde, for at få hende fra det, men det blev værre og værre. Endelig hørte en student om hendes tilstand og sagde: “Jeg skal nok helbrede hende for den grille. Hor, mo'er, I er nok meget gammel”. — “Ja, Gud bedre det, min tid er omme og så, ak...
da.etk.JAH_06_0_00215
I Åbenrå var der en gang en amtsskriver Ries, født i byen Ris nær derved. Denne mand var så ugudelig og ryggesløs, at han var frygtet i hele egnen. Kort før sin død havde han befalet at ville jordes på Ris kirkegård klokken 12 om natten og ved fakkelskin, men uden sang og klang. Det skete, som han havde forordnet; i den tavse midnatsstund drog en lige så...
da.etk.DS_05_0_00815
Hjortkjær præstegård stod i forbrand i mange Herrens år; hver nat kunde man i byen se, at den stod i lys lue, og hvordan ilden, som kom op ved bryggersets skorsten bredte sig over hele længen, så lysskjæret skinnede ind gjennem folks vinduer. Præsten Albert Schmidt bad hver søndag på prædikestolen om den frygtede ulykkes afvendelse, og altid havde ban...
Der var en Pige, der var så god, at hun tænkte mere på det himmelske end på de jordiske Glæder. Hun var også kjøn og havde mange fornemme Bejlere; men ingen gjorde Indtryk på hende. Hun havde mest Lyst til at gå i sin lille Blomsterhave og passe den. En Dag kom der en fremmed ind i Haven, og hun blev strags helt underlig bevæget ved hans Tale. »I har en...
Min moder var som ung hos en gammel velhavende enke i Tingelev. De beboede et lille smukt hus i enden af byen tæt ved den gård, som koneu for havde ejet, men nu fik aftægt fra. Marken var den gang ikke s'.iftet, og alle byens heste gik løse i flæng under en hyrdes bevogtning. Denne hed Soren, Jyde af fodsel og synsk i højeste grad. Nu hændte det sig en...
da.etk.DS_02_J_00324
Giver vi en heks, eller én, som vi frygter for kan hekse, mælk, skal vi komme lidt salt deri, for ellers kan hun tage smørret fra OS. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00786
En mand i Julielund i Vejlby havde forsøgt at tage sig selv af med livet. Da han kort efter døde en naturlig død, brændte de lighalmen, for at han ikke skulde gå igjen, hvilket de frygtede fOr. lavrs knudsen, bode.
da.etk.DS_05_0_00945
Den, der spiller kort, må ikke sidde under en bjælke, ellers bliver han utykkelig i spillet. J. B., P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00987
Lille-juleaften blev der sunget: Lille-juleaften fire skilling kommer, og fire skilling gar, hvem der Gud frygter, han fire skilling får, for i aften er det lille-juleaften. Haren Bonde.
da.etk.JAH_04_0_00301
En gammel Mand fra Kragelund siger: »I mine Bedsteforældres Tid var man meget bange for at være Uvenner med de kloge Mænd og Koner, da man frygtede, at de skulde gjøre Skade ved deres hemmelige Kunster. Jeg har hørt Tale om følgende: Præst-Jens fra Gjødvad, Hejlskovmanden i Egnen nord for Viborg, An' Stougård i Gjødvad, Gildbak-Konen i Kragelund. Opt. af...
da.etk.DSnr_06_0_00315
Mange er bangefor at fløjte om aftenen, fordi de frygter, at den lille mand med de spidse bukser, skal >-fløjte« igjen. J. Madsen.
da.etk.DS_06_0_00360
En mand i Ramsing døde og blev begravet. Det var sådan en skompi, og folk frygtede for, at han vilde gå igjen. Så gik den unge mand, Søren Espersen, til præsten og spurgte ham, hvad han troede om det, og hvad han skulde gjøre, hvis manden vilde gå igjen. Præsten svarede og sagde nej, det skulde han ikke være ræd fore. Var han i Helvede, så kunde han ikke...
Når man først står op om Morgenen, da, om man frygter for underjords Folk, skal man sætte den højre Fod først ud af Døren og med Pegefingeren midt på Brystet sige: »I mig de fire Elementer er, og jeg er Jordens Knude, mine Øjne giver Ild, min Rumpe Vær, og Vand går af min Kude.« j, Bircherod.
da.etk.DSnr_01_0_00654
Før pintsedag må ikke blæses i lur (et spil, som bruges at vogte fæet med), ti hører udyret det før den tid, så frygter han siden sommeren efter intet derfor. j. b.
da.etk.DS_07_0_01251
Pastor Plesner i Vedersø træffer på en ungdomskammerat, og kan siger til ham: “Hvad, kjender du mig ikke Plesuer”. Han svarer blot: “Vig bort fra mig, Satan”. Pastor Tranberg, Farup. Han har været anfægtet bg frygtet for, at den anden skulde friste ham.
Mange frygte for at rose sig selv eller sit eller og andre, at det som roses, ej skulde forroses, eller roses dyden fra og derfor lagde til: .... Gid jeg må sige det i en god stund. Så sige de om en god hest, en god søn o. a. in.: “det skarn!” De vulgi.
Medens jeg var Teglværksbestyrer på Dorotheasminde, stod en Aften en Karl ude og pumpede, og der var en høj Bro om Pumpen. Da er der noget, der griber ham bagfra og river ham ned. Der var ingen Mennesker. Han kom ligbleg ind, og blev så syg, da han kom ind til Lyset. Da Brønden blev sat om, frygtede jeg for, at nogen var bleven der; men der skete dog...
Når én er så syg, at man frygter for døden, har det ikke været så sjældent, at én af den syges nærmeste om aftenen silde er gået op i kirken og har lagt en skilling under alterdugen, hvilket menes at skulle hjælpe. Th. L.