119 datasets found
Place of Narration: Hedegaard Ringive
Har vi megen tåge i marts, far vi rimfrost i april. Chr. Moller, Hiugive.
da.etk.JAT_01_0_00867
Hvor vinden er dagen før og dagen efter jævndogu, der vil den mest komme til at stå den ovrige del af sommer og efterår. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00821
Blæser det hårdt Peder fængsels dag, får vi et ustadigt høstvejr. Chr. Medier, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00783
Når en kommer til Pers dag, sa må en rive boet af laden, d. v. s. det sidste hø, for så kunde man tænke på at få køerne ud. Sådan var det forhen, men det vilde blive for tidlig HU. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00649
Kjørmis tø er lige så godt som 100 læs hø. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00611
Vi skal ha' så meget sollys på Povls dag, te Povl kan se at sadle sin hest. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00578
Når æ skov tegner sig blå, far vi tøvejr. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00480
Man skal se efter svinets milt, når det slagtes. Er den tyk i enden, så vil vinteren blive hård, og jo tykkere jo hårdere. Er den knudret, så lige så mange vintre som knuder. Er den først tyk og sa tynd og sæ tyk. far vi tøvejr midt i vintertiden. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00455
Når torden går ned i æ norden, kommer den igjen o æ tredje dag. Det slår ikke fejl. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00441
Lige så mange floder vi har om vinteren, lige sa mange skal vi også have om sommeren. Flode o: når engene oversvømnies. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00386
Når der er meget spindelvæv, er det tegn til langvarig tørre. Chr. Møller, Bingive.
da.etk.JAT_01_0_00351
Når der er liaghele af nordost, så er det sildevejr, siges ude ved havet. 331 og ;t32. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00332
Når æ sol gær ned i æ bæk. sa står den op i æ sæk.
da.etk.JAT_01_0_00331
Hvert lag vand i 93 tørvestak (d. v. s. nål det rogner i den tid, vi fcjører torv hjem) det giver et lag byg i e lade. Chv. MolU-r, Ringire.
da.etk.JAT_01_0_00287
Når æ froer synger æ klyne hjem, og æ kukmand kukker æ bo hjem,, så skal det ikke blive for tort nogen af delene. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00241
Den gang rygtet kom ud, at slaverne var brudt ud fra Rendsborg og skjændte og brændte rundt omkring, blev a sendt til Ramskov smed for at hente vor avlskarl, der var til smedje, at han kunde gå imod dem, for han var en god skytte. Da a nu rendte hen ad vejen, lå der to rødbrogede hugorme i vejsporet, og a var i sådan fart, te a sprang lige oven over dem....
Mikkel Kristian i Udred havde en lille pige, som pludselig blev stum. De søgte nu læge for hende et helt år og over; men det hjalp ikke noget, og doktoren i Havhus han sagde til manden, at de skulde ikke koste mere på det, for det var spildt, mælet var væk og kom aldrig mere igjen. Så tænkte de jo på andre råd. Flere rådede dem til at tage ud til Søren...
da.etk.JAH_05_0_00217
Juleaften skal en gjøre alle kreaturernes båse og krybber rene og feje dem. Den skik bruges mange steder endnu. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAH_04_0_00315
En skal have en kommenskringle og et glas mjød Mikkels-aften. Det var en vis ret et sted i Vejle, hvor a tjente i 5 år. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAH_04_0_00095
Store-Jens Kusk boede på æ Lange-Banke ude i Rævlingsmose. Da han var død og skulde begraves, da måtte de bære ham over til Hvorslunde på en stige, for ingen vogne kunde kjøre der ud, og der var ingen vej. Det var også det eneste sted, som var der ude på det strøg den gang, og det var tillige et sted, der aldrig kom et menneske. Det er kun 50 år siden....
da.etk.JAH_03_0_00041