Der var en gang en halvtosset præst i Elling, som ogsæ forrettede tjenesten i annexsognet Tolne. En gang vilde han i en prædiken ret skildre tidens brøst, og for at gjøre sig forståelig udbrød han: Ja, onde mennesker i verden ta'r til som Brandenborgere pa D værget ved mark. L. C. P.
Der var en gang et skib, der uden for Jerups strand i Elling sogn var ved at forlise. Skipperen mærkede nok, at kassen vilde synke, og gjorde sig rede til med mandskabet at ga fra borde med skibsbåden. Men forend han bekvemme sig dertil, havde han kastet en kiste i søen, som var ganske vandtæt. Han håbede, den vilde komme til land, selv om han og...
Jørgen Bille havde en løber, som milten var taget af, han kunde derfor løbe så rask som en hest. Når Bille kjørte til en herregård i egnen, løb løberen altid noget foran, forsynet med en lang springstok, på hvis øverste ende der var en stor sølvknap, som kunde skrues af, og hvori der var rum til en pægl vin, som han fik til hver tur. L. C. Paulsen.
I Ålbæk levede for en 50 år siden den største pulverheks. Når hun havde taget enten hønselykke eller brændevinslykke fra bendes naboer, og disse gjorde hende bebrejdelser, var vedkommende altid vis på en meget større skade, mange gange måtte de ligge i sengen i flere år og visne hen. Der var kun to mænd i hele Ålbæk, der rigtig turde sige hende, hvem hun...
I Vogn by, Mosbjærg sogn, var en gang en stor pulverheks, især var huu bandsat til at tage folks brændevinslykke. Når nogen af dem, huu havde pik til, vilde brænde eller »klare«, så kunde den, der vilde stille sig i linje mellem deres huse, lugte en stank af bræudevin, der lob ad heksens hus til, enten det så var med eller mod vinden. Somme tider havde...
Der boede en heks i Ronerød, som især stjal smørlykke. Hun havde en seddel med mange ulæselige ord, som hun, hver gang hun kjærnede, lagde under kjærnen med de ord: »Eu skefuld fra hver kone i sognet.« På den måde kunde hun sælge meget smør, men en gang blev hun syg og måtte derfor give datteren anvisning på, hvorledes hun skulde stille sig an med...
Der var en kone i Elling, som forstod sig på at holde hus. Til davre fik folkene hver morgen en vindtørret (eller roget) sild, som de ikke måtte bryde benene itu på. Én af karlene fattede mistanke og stak forsigtig en knappenål ind i benene, hvorved han blev fuldt overbevist, da han vedblev at få den fisk med nålen i rygraden. En løverdag morgen brød han...
En kone vilde lære hendes pige, hvordan hun skulde bære sig ad med at ride til Troms kirke for at komme med til bekseballet st. Hans aften. Hun gav pigenen salve, hvormed hun skulde smore ovnsrageren og sætte sig skrævs over den og sige: »Ud og ind, frem og tilbage og ingen steds imod.« Mou hun sagde: »Herud og herind og alle steder imod.« L. C. P.
Der var krig imellem Danmark og Sverige. En stor svensk flåde lå for anker i Albæks bugt og ventede på at overfalde nogle norske skibe, der fra Norge agtede sig til de danske kjøbstæder med deres varer. I Skagen så man allerede skibene i Vesterhavet og beregnede, at de næste dag vilde blive opsnappede af de Svenske. I denne nod beklagede de gode...
En mand i Tolne havde Cyprianus. En dag, han var gået lidt i byen, havde hans døtre fået fat på den, da han havde glemt at tage nøglen af det skab, hvoriden vargjemt. Pigerne begyndte nu at læse, men det var uheldigvis det stykke, hvormed man læser Fanden til sig. Han kom straks og spurgte, hvad han skulde. En af døtrene havde den åndsnærværelse, da der...
For mange år siden var en kone og en pige fra Tolne anneks-præstegård gåede til Dværgetved for at hente to par gjæs, de havde kjøbt der nede. Det var en aften om efterå ret, og de gik begge hjem ad med en gås under hver arm. Da de kom op på Strandhuls-bakken, hvor kirkestien ved en stejl skrænt løber ved siden af landevejen, gik den gamle for yderlig, så...
Når nogen dør, som har gjemt penge et eller andet sted, og ingen efterlevende kjender det, må den døde gå igjen, men når så nogen har mod til at tiltale eftergangeren, så siger han, hvor pengene er gjemt, og de tilhører da spørgeren. Så får den døde ro. l. c. p.
Forhen blev ikke alle de ulykkelige skibbrudne behandlede gjæstfrit. Således traf en mand fra Kandestederne en gang om natten en skibskapitain, der havde bjærget sig i land på en planke, og nu på hollandsk, som manden til dels forstod, bad ham for betaling om husly. Men da Niel3 så, at sømanden havde en fyldt kat på, så slog han ham ihjel, tog pengene og...
Der var en gang en præst \Moshjærg, han var den fornemste til at mane, der var i hele Vendsyssel. De spøgelser, ingen andre kunde mane, kunde han dog sætte ned i jorden. Alt hvad der passerede i sognet, det vidste han, ej at tale om, at han vidste, når nogen begik nogen last, og de kunde da være vis på næste søndag, at præsten vilde bruge dem i sin...
da.etk.DS_04_0_01064
Fru Ingeborg har også en gang ejet Høgholi og Ellinggård, hvor imellem hun kjørte med 4 sorte heste i sin karm, og der sad hun da inde og spandt hør. 1 kirken sad hun al tid og vandt, garn, ti hun havde gjort den akkord med Fanden, aldrig at være ledig. L. C. P.
Mens Jørgen Bille boede på Ellinggård, var han godt bekjendt med Tordenskjold, der har anlagt fæstningen Fladstrand, og de tog tit en svir sammen. Men en dag kom der nogle svensko skibe, som lagde sig for anker i Holmhavn (ankerpladsen ved Hirtsholm), hvor de begyndte at skyde på holmen. Tordenskjold, der lå ved Fladstrand med nogle skibe, vilde ikke ud...
Jørgen Bille havde altid 70 store hunde omkring sig. Han var meget stræng mod sine bønder, der så klagede til kongen, da han kom til Ellinqgård. Bille turde ikke komme frem i begyndelsen, men var altid i sine hundes selskab. Kongen til ære havde han hængt lygter på hvert hjørne af gården, og det syntes kongen godt om og lod Bille kalde. Han...
Høgliolt mølle, Hørmested, er bygget af Svenskerne, da de var her inde. De byggede møllen, uden at der var noget synderligt vandlob dertil, men de tænkte at grave en grøft og derved lede vandet af den store bæk, der kommer fra Steusbæk men som da gik i en anden retning, til mølledammen. Men nu viste det sig, at bækken lå lavere end mølledammen, så vandet...
På Skjørbækshede mark brændte der også lys. En karl fra Stendrup, der gik fra Skjørbækshede til sit hjem en aften, så lyset, gik efter det og kom til det. Han vidste nu nok, al der skulde stikkes jærn ned på stedet, mén han havde hverken kniv eller fyrtøj hos sig, dog han fandt på råd. Han slog den ene af sine træsko mod den anden, indtil de ganske...
Imellem Kvissel og Nygård er der på den hårde agerjord et sted, hvor der er et lille hul af omtrent 3 alens diameter, der altid står fuldt af vand, men aldrig løber over. Det fryser aldrig i de strængeste vintre, ingen kan nå bund deri med nogen stage. Her er en gang én bleven manet ned. i". c. r.
