31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Place of Narration: Gulev ved Bjerringbro
Der boede en slem familie i Vinkelholm. Manden hed Niels Kræmmer. Når kornet var småt på marken, tog han negene, viste op til himlen og sagde, om Vorherre kunde være bekjendt at lade sådant korn gro til ham. Han sagde også, at han havde hverken Gud eller hans husbond eller kongen noget at takke, Gud havde taget hans søn, og husbonden havde taget et af...
da.etk.JAH_06_0_00427
En gang kom en gammel kone til mig på vejen, oghun havde en bitte pige ved hånden på en 7, 8 år. Kjællingen spurgte mig, om hun kuude få pigen op at age. Det sagde a nej til, for a havde et knæk læs tommer på. Så blev hun vred på mig og sagde nogle knubbede ord. Jeg standsede i det samme og lod bæsterne tage pust, for at do kunde trække op ad bakken. I...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
da.etk.DS_06_0_00858
Det var i slutningen af 1000, at Josef Jensen var beskjæftiget med opsætningen af prækestolen og altet tavlen her i kirken, og i arbejdstiden lå han om natten i våbenhuset. Da så han ved midnatstid et fruentimmer komme ind til sig i våbenhuset. Hun havde et spædt barn med sig, som hun satte sig med på ligbåren, og der sad og svøbte. Derpå forsvandt hun....
Der har været en hellig kilde i det sydostlige hjørne af Gulev kirkegård. Den afbenyttedes for flere sygdomme, indtil en mand trækkede et gråt bæst, som var blind, ind på kirkegården om aftenen og vaskede dets øjne. Siden den tid hentørredes kilden, eller også har den tabt sine lægende egenskaber. I alt fald er den forsvunden. Den hellige kilde nede på...
da.etk.DS_03_0_01067
Nord ind til Gulev kirkebygning har der været eu begravelse, som tilhørte den Blichfeld'ske familie, og der var til dens vedligeholdelse udsat et legat på 200 daler, som endnu haves og står i Sale præstegård. Begravelsen blev nedbrudt i 1700 og nogle og 60. Der blev samtidig nedtaget noget af kirkens mur. I den tid de var ved at brække den ned, havde...
I Smededal neden for Smededalsbakke, osten for vejen fra Gidev til Bjerringbro, havde en slægtning af mig i flere dage arbejdet på at få tildannet to sten til en håndkværn. Da han næste dag vilde hente dem, var de fuldstændig knuste. De troede om bjærgfolkene, at de havde gjort stenene fortræd. Hans Jørgen Povlsen, Gulev.
da.etk.DS_01_0_01299
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
Han skjælder så brat. Marie Bech, Ø.-Lindet.
da.etk.JAT_06_0_01310
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
da.etk.JAT_06_0_01309
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
da.etk.JAT_06_0_01306
Vi tow ham liig po geverben foivå: med en trumf. Vindelev.
da.etk.JAT_06_0_01305
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01304
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
da.etk.JAT_06_0_01300
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01299