En broder til manden i Koldkjær gård var ugift og levede som et tåbeligt menneske i mange år. Han var bleven det, efter at han var kommen hjem fra en rejse til Norge. Han havde været der ovre for at inddrive en del penge, de havde til godefor korn i de tider gik jo mange småskuder fra kysten hertil Norge men han skal have inddrevet pengeue på en hård...
Fra Hundstrup af fortælles om en præst, der blev hugget midt over af en høle udepåeugen ved Hundstrup kirke. Præsten og karlen var komne i strid med hinanden. Den sidste satte sig straks på eu hest Og rømte. Lærer Bliksted, Hillerslev.
I en gård nede i Frøstrup, Tømmerby sogn, har de et gammelt skab, der er muret ind i væggen. Man kan endnu se mærker i skabet af, at låsen er bleven brudt op, og der siges, at det har Svenskerne gjort for at finde penge og kostbarbeder. Skabet er blevet muret ind i det våningshus, der er blevet bygget siden den tid. Lærer Bliksted, Hillerslev.
Da Svenskerne kom til Tømmerby i Han herred, flyede alle folk fra byen ud i et kjær vesten ude fra byen, der kaldtes Tømmerby kjær. Men i Meld-MøUe, der både er vejr- og vandmølle var en karl, som var så modig, og han sagde, at han vilde blive der, han var ikke bange for Svenskerne. Da han mærkede, at de nærmede sig gården, blev han lige godt ræd og...
På toppen af Skarreklit skal stå et sølvfad fuldt af guldpenge. Man siger, at der har været prøvet på at tage det, men dette har altid ført til ulykke, og nu står skatten i fred. En meget gjerrig mand hørte om skatten og besluttede at tage den. Han fik lavet stiger og andre nødvendige redskaber og gjorde sig så rede til at komme derud selve st.-Hans nat,...
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
