Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
Hvo som nyser fastende om morgenen, han skal få en rus inden aften. J. I?.
da.etk.JAT_03_0_01246
Når man spiser hense- eller andevingen, bliver man let (o: flink), men spiser man låret, bliver man tung (o: doven). J. A. Jensen, Balle.
Nar hanen galer i gangen eller for duren, kommer der fremmede. N. Kr. Pedersen, Gr., P. K. M., M. Rosenkjær.
Når der er mange edderkoppespind, får man mange friere. F. L. Gr.
Står pengepungen i hånden pibåben, bliver man ikke gjerrig, er den lukket, bliver man det. Pengepungen kaldes mellemrummet mellem de to årer, der skjærer hinanden inde i hånden ovenfor tommelfingeren. Letbæk mølle.
Findes der et vindfælde i hustømmeret eller i et boskab, kan det knage eller brage, når der er storm i vente.
Om mandagen må man ikke tage en knappenål op af gulvet, ti da kan man vente sig en ulykke, rj. Br., H.V.R.
Holder det ved med ladden frost (rimfrost) i tre dage uden at bliv' tovejr. så kan vi vente langvarig frost. p. Jensen.
Når haren ikke holder (venter, til man kommer den på skud nær), er det tegn til vejrskifte. Ovstrnp.
Stint for endt ved Nørr-Moll a hendt. men ti frossen finger i vent'. Nissen, Ramten.
En Mand i Underup, den gamle Hans Jørgen, han skulde på Tamdrup Kirkegård om Natten en Gang hvert År. En Gang var han og hans Kone i Horsens, og da de tog hjem om Aftenen og kom til, hvor Vejen deler sig, gik han efter Kirken og sagde til Konen: »Nu kan du jo gå til Nim, og vente efter mig der, så kommer a, når a bliver færdig.« Søren Nielsen Brønd, Nim....
da.etk.DSnr_05_0_00483
Min Konefader og en anden Mand havde været nede ved Gjedesby Mølle og skulde have malet. Det blev sent, inden de kom tilbage, for de vilde vente og have deres Korn med dem. Da de så kom kjørende over Bøtø Fang, var det, ligesom Hestene gik i Vand, men så sagde den anden Mand: »Det bliver jeg ikke bange for, jeg lader mig ikke føre vild.« Lidt efter satte...
I Skjendes mose imellem Jordbro mølle og Dommerby, lige midt mellem møllen og Korsbakken, går der en mand om aftenen og råber: "Hvor skal a sætt 'en, og hvor skal a sætt 'en?" Så svarte én: "Sæt 'en, som du tav 'en." - "Nu skal du have tak, det svar har a ventet efter i 100 år." kristian lem og kone, viborg véstermark.
IVeflinge sogn sønden for vejen mellem Hindevad og Mørkenborg kro og i nærheden af Ventelykkegården findes en stor og vel vedligeholdt torn, som kaldes Ventetornen. Her skal en konge en gang på sin rejse have ventet efter noget. LÆREKEN I SVOSTRUP.
Nede fra Hersom å lod en stemme en gang om året, for den skulde i det mindste have en hvert år. Men tog den flere på én gang, kunde den godt vente lige så mange år, som den havde taget mennesker. Så råbte den f. eks.: «I år tager jeg to eller tre, til næste år ingen.* Niels Jensen, Glenstrap.
En søndag, da grev Petersdorff på Einsiedelsborg kom til kirke i Krogsbolle, med sin frue var der kun én mand til. Præsten vilde nu præke og gjorde forberedelser til at gå på stolen. Da rejste graven sig og sagde: For min skyld skal De sku ikke præke, for jeg kan nok vente til en anden søndag. Dermed gik han. Knud Jensen, Krogsbølle, Særslev højskole.
En hvid jul giver en skiden fastelavn. Man har også et ordsprog: Det ser ud til en mørk jul og en skiden fastelavn, når der er ubehageligheder i vente. p. Jensen.
I en vis by skulde herredsfogden modes med nogle bønder. Men de kom ikke til tiden, og herredsfogden, der var kommen, blev noget utålmodig. Da de kom, råbte han: Hvem skal vente?" Da svarede en: Det skal den. der kommer forst". Kjøbenhoved.
da.etk.JAH_06_0_00554
