31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: vente Place of Narration: Åby ved Åbybro
Gamle Sahl i Husby sagde, når han kom et sted hen, og de klagede dem for, at de ikke havde brændevin: “Klag jer ikke for det, lille horn, a har god tid og kan godt vente, til I får noget hentet”. Th. Kristensen, Nyby.
da.etk.JAT_06_0_00417
Drømmer man om natten om æg. da har man en sygdom i vente. Vest-Sjællaud. Martin 1)., V. .1.
da.etk.JAT_03_0_01473
Når myggene sværmer i februar, bar landmanden intet godt at vente. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00832
Når myggene sværmer i februar, har landmanden intet godt at vente.
da.etk.JAT_01_0_00281
En mand kom til pastor Gjolby for at bestille en begravelse. Men han svarede: “Ja, det har jeg nu ingen tid til, De får at vente, min gode mand, indtil De får nogle flere.” Lærer Jenser), Årslev.
da.etk.JAH_06_0_00886
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
da.etk.JAH_04_0_00177
En mand t Skjødstrup hans kone skulde have en lille selve juleaften. “Du kommer til at efter jordemoder”, siger hun til ham. “Kan a ikke få tid til at få min juleaftensnadver forst?” svarer han, “du kommer <il at vente så længe”. Men hun kunde ikke vente, og han måtte af sted. Jordemoderen fik han godt nok med sig på vognen og kjorte, men tabte hende...
da.etk.JAT_06_0_00181
En mand i Høstrup, Gammelby sogn, havde haft en større gård, og havde nu hygget sig et aftægtshus. Så var han bleven lidt vanskelig ved at gå og tænke på døden. En kone, der gik og plejede ham, sagde til mig en dag: “Han vil jo så grov nødig dø, men dot kan a så godt forstå, for han kan ikke vente at få det bedre, end han har det”. Lærer Solgård, Satrup.
Venter man nogen, og det varer længe, inden de kommer, skal man sætte en tom potte over ilden, så kommer de. H. V. Rasmussen.
da.etk.JAT_04_0_00058
Når der er regn eller sne i vente, så drømmer vi gjærne om de afdøde, og vi har en eller anden beskjæftigelse for med dem. Karen Hansen, Vesterborg.
da.etk.JAT_03_0_01874
Et par gamle folk i Resen døde omtrent samtidig. Manden hed Hans Nielsen. De lå begge syge, og så sagde konen tit til manden: “A, Hans, kan du nu ikke skynde dig at blive færdig, a kan ikke vente længere. Vognen, der skal kjøre med os, står og venter på os nede i gården”. Han døde dagen efter hende, og de blev begravet på én tid. Frøken Ring, Struer.
da.etk.JAT_03_0_01799
Når sulsutterne flyver ud, bliver det uvejr. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01336
Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
da.etk.JAT_03_0_01270
Hvo som nyser fastende om morgenen, han skal få en rus inden aften. J. I?.
da.etk.JAT_03_0_01246
Når man spiser hense- eller andevingen, bliver man let (o: flink), men spiser man låret, bliver man tung (o: doven). J. A. Jensen, Balle.
da.etk.JAT_03_0_01206
Nar hanen galer i gangen eller for duren, kommer der fremmede. N. Kr. Pedersen, Gr., P. K. M., M. Rosenkjær.
da.etk.JAT_03_0_01177
Når der er mange edderkoppespind, får man mange friere. F. L. Gr.
da.etk.JAT_03_0_00638
Står pengepungen i hånden pibåben, bliver man ikke gjerrig, er den lukket, bliver man det. Pengepungen kaldes mellemrummet mellem de to årer, der skjærer hinanden inde i hånden ovenfor tommelfingeren. Letbæk mølle.
da.etk.JAT_03_0_00460
Findes der et vindfælde i hustømmeret eller i et boskab, kan det knage eller brage, når der er storm i vente.
da.etk.JAT_01_0_01662
Om mandagen må man ikke tage en knappenål op af gulvet, ti da kan man vente sig en ulykke, rj. Br., H.V.R.
da.etk.JAT_01_0_00532