583 datasets found
Danish Keywords: varm Place of Narration: Ryslinge Fyen
Da en hovbonde fra Ryslinge i forrige århundrede kjørte for en jomfru fra Søjstrup til Ryslinge kirke i ægt, sagde hun til ham, da de kjørte hjem: "Guds ord er dyrt at kjøbe, — i kirken var der ikke så meget som en varm kakkelovn eller en kop the." Lars Frederiksen, Ryslinge.
En tør måest giver et varmt ruggulv. Ersted.
da.etk.JAT_01_0_00834
I nat skal st. Per have den varme sten i jorden. K. M. R.
da.etk.JAT_01_0_00647
St. Peders nat lægger st. Peder en varm sten ned i jorden. Skallerup. Th. Nybo.
da.etk.JAT_01_0_00646
Stæren rejser om vinteren til de varme la"".la og plukker vindruer. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_01525
Giv koen varmt brød, for at den skal blive tyrgal.
da.etk.JAT_01_0_01006
St. Stefansmorgen skal man op før dag ved lys og have varmt øl. Det rode øl skulde minde om Stefans blod. Skallerup. Tb. Nybo.
da.etk.JAH_04_0_00336
For Maren. Myrrha og Kommen-Brændevin og drikke Morgen og Aften, men holdes varmt. Dorte Marie Povlsdatter, Hov.
da.etk.DSnr_02_F_00029
Lange Anders Hvam i Brandstrup drev en gang et spil med nogle piger i en legestue. Det var midt om sommeren og varmt i vejret. Da de nu var tørstige, gav han dem noget at drikke, og så kom nogle af pigerne til at pladderp.... der inde midt på gulvet, dem nemlig, der ikke havde deres mødom. Han havde kommet noget i Øllet. Brandstrup.
da.etk.DS_07_0_00959
En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev lagt på ovnen, men da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. P., Grynderup.
da.etk.DS_02_G_00070
I Farup holdtes et -gilde før brylluppet, som kaldtes brudeseng. Det var, når de kom med foon. De blev så beværtede med sort pølse og varmt øl. F. Mikkelsen, Mejlby.
da.etk.JAT_04_0_00149
At fordrive dødt foster. Tag et varmt sigtebrod, besmurt med grøn sæbe, og spise det varmt ofte. p. Hauseu.
da.etk.JAT_03_0_01825
Man må ikke lægge et varmt brod eller en varm kage i vinduet, det kan trække sygdomme til huset. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
da.etk.JAT_03_0_01718
Det er ikke godt, når vrangen af dugen vender op.
da.etk.JAT_03_0_01016
Når man har skåret hul på et brød og kommer til at vende den ende, man har skåret af, mod døren eller vinduet, skal man en gang komme til at savne brød. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_00157
Når de på Langeland havde optærsket om vinteren, skulde folkene, der tærskede, have musegilde. De fik steg og varm mad om aftenen. Fru Karoline Rahbek, Døllefjelde.
da.etk.JAT_01_0_01646
Maj kuld gi'r laden fuld. en kold maj gi'r en varm lo. N. C. Andreassen.
da.etk.JAT_01_0_00889
Pers dag (22. febr.) kaster st. Peder den varme sten i vandet. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00634
Formiddags regn giver varme, eftermiddags regn giver kuld. H. JJr.
da.etk.JAT_01_0_00337
Når mosen damper, fyrer mosekonen, eg sa vil hun enten brygge eller bage næste dag, d. v. s., at det næste dag enten ril regne eller blive meget varmt. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00330