Der var lige sådan en dreng, som var kommen med ellefolkene i Havreballe skov. Heroppe i Lovpåren {Lovpurrerne) ved Kyvlingshoj har der også været ellefolk. De brændte miler, men kunde ikke have dem i fred for de kanaljer. Det var nu de Tebstntpper, der brændte der, og min fader var med. Så kom ellekonerne og vilde varme dem. En karl fra Tebstrup tog en...
Ellefolkene skal have holdt meget af varme, skjondt de boede inde i den kolde jord, ti de kom tit frem med bornene på armen og varmede sig ved bagerovnen. Lærei Schive.
Der er en høj ved Mariager, der kaldes Hohøj, den havde en gang en karl gået op og lagt sig på, og så var han falden i søvn. Han vågnede da igjen, men lige i det han vågnede, hørte han en stemme nede under sig i højen, der sagde : "Vandet er varmt, og kniven er sleben, og grisen skal stikkes, som på Hohøj ligger." Det kan nok være, karlen skyndte sig at...
Provst Mørch i Barnier prækede så mageløst rørende, og han græd selv voldsomt på prækestolen og talte sådan, at menigheden sad og tudskrålede. Da de gik ud af kirken, sagde han: Puha! den var varm. I dag fik jeg Fanden gale mig de gamle kj ællinger til at græde i kirken, så det duede noget. Frøken Schytte, Nibe.
Provst Mørch i Barmer holdt en søndag en ganske udmærket præken i Sebberkloster kirke. Da de så gik ud af kirken, var tilhorerne helt optaget af prækenen, og nogle fremmede, han havde, gik ved siden af ham og udtalte deres store henrykkelse over, hvad de havde hørt. Så sagde han, efter at have gået og hørt på deten lidt: Puha, ja den var varm, men det...
En mand vilde sælge en ko. Er den løben? siger kjøberen. Ja, og så gik handelen i orden. En tid efter kom kjøberen til sælgeren: Du sagde, den ko var løben, men dejer ingen tegn til kalv. Ja, det er den og, svarer han, det var sådan varme, dagen før a solgte den, og så heste den så stærk. Ja, men a mente, om den havde været ved tyr. Det...
Når man nytårsaften kl. 12 tager et æg og slår det midt over, lader så æggehviden blive i den ene skal og sætter den i varm aske, som man har ragt sammen i en bunke, så kan man af de forskjellige figurer, der dannes, se, hvad der vil ske i det nye år. Marie Fink, Bøflelkobbel.
da.etk.JAT_04_0_00275
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
da.etk.JAT_03_0_01837
Der var en mand i Bække, der greb en ulv i hans fåresti. Om morgenen, han kom og vilde lukke op for fårene, da stod den lige inden døren og gabte så højt ad ham, og så jog han jo lige hans arm ned i halsen af den og fik den så langt ned, at den ikke kunde bide ham. Sådan blev han stående, til han fik folk råbt til hjælp, og siden fik han navnet Per Ulv....
Tør marts, våd april, kold maj og varm juni giver et frugtbart år. P. K. M.
Der skulde være bispevisitats i Jærnved. Men nu var skolebygningen meget ringe, og sognefolkene var bange for, at han skulde pålægge dem at bygge en ny skole. Så gik de til præsten, Friis, og snakkede med ham om det, og han mente, at de fandt vel nok på råd. Biskoppen skulde komme kl. 10, men det varede til kl. 12, inden han kom, og det var en rigtig...
I gammel tid havde de ikke andre skoler i Ovsted end kirken. Skoleholderen holdt skole der, og han havde hans seng oppe på loftet over våbenhuset. Så om vinteraftener var tiden lang for ham, han var jo et enligt menneske, og så gik han somme tider hjem med et af skolebørnene fra de nærmeste byer, når det var nogenlunde vejr. Så kunde det træffe, at det...
Det var før min tid, der var en gammel soldat her i Salling et sted, enten var det i Brøndum eller i Håsum det kommer mig nu for, det var i Håsum han skulde sådan indøve karlene i lidt militærvæsen. Så var det en gang, han manglede ildebrændsel, og da gik han og kneb af folks skottere at varme hans kakkel ved. De mærkede nu, at han nappede af dem. og...
Stafensmorgen skulde alle de folk, der havde været i en gård i host, derhen og have deres stafensdavre, som bestod af varmt øl og fint smørrebrod. Så spilte de kort og fik siden frokost og steg og gode sager og noget med hjem. Kvindfolkene fik en kage og et stykke flæsk. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgby.
Det var skik på Bornholm for en del år siden at lægge julehalm. Juleaften, når de havde spist og drukket og sunget, satte de en rigtig god varme i kakkelovnen, tog noget langhalm ind i stuen og bredte ud på gulvet, og der lå så hele selskabet og sov julenat. Lærer Søe, Gudum.
I vågestuerne sang de over lig. Aftenen før liget skulde begraves, blev der bedt en 2, 3, 4 om at komme og holde vågestue. De sad og sang nogle salmer, og så blev de beværtede med smør-og-brød og varmt øl. Siden, da kaffen kom i brug, fik de kaffe. Der var en gammel mand i Ry, det første kaffen blev brugt her, da han havde fået en skålfuld kaffe, og da...
I Hoven bruger man at dyppe hver skefuld grød i mælken, når man spiser grød, men i Skarrild bruger de den skik, at de tager forst grød og så mælk, og når grøden er for varm, hænger de hver skefuld på nedrelippen så længe, til de har fået mælken hentet. Deraf kommer det, te æ Skarrildboere de er gjæjjmundede. Det er jo melgrød, de spiser der omkring. Påbøl.
Der har været 18 huse og 6 eller 8 gårde på begge sider af Engesvang bæk. Man kan endnu pløje ildstederne op og kakkelovnspotter af brændt ler. De potter var så hæslig gode til at varme, og børnene lå og stegte kartofler i dem. Den sidste pottekakkelovn her i egnen, var ude i Elbækhus. Den gamle kone der ude sad og stegte kartofler Og varmede hendes brod...
Den hårde Birkedommer Hans Chr. Fogh blev 1786 fjernet fra Østrup-Skovgård. Han og hans Medhjælper gik ude i Folkestuen, mens Karlene spiste deres Mad. Den måtte ikke være varm, for at de kunde spise den så meget des hurtigere. De brugte også at slå Karlene slemt. 1796 blev han Skifteforvalter ved Ravnholt Birk, men turde ikke være der, da han var bange...
da.etk.DSnr_04_0_00643
En Nat, da det stormede forfærdelig, lå en Sømands Kone i Troense og var så ulykkelig ved at tænke på sin Mand, der netop var ude på Havet. Han var nemlig Skipper. I sin Nød bad hun så inderlig til Vorherre om, at han vilde give hende et Tegn på, at Manden var i Behold. Da var det, som der lagde sig en varm Hånd ovenpå hendes, og så var hun trøstet, nu...
