En anden kone havde også fået en skifting, men en dag lod hun bagerovnen gjøre rigtig varm og satte uugen på brodskåden, men som hun var lige ved ovnsmundingen, kom en troldkone lobeude o. s. v. L. C. P.
Når svanen flyver mod de varme lande, bliver det vinter ved Danmarks strande. M. R,
Viben ligger om vinteren i dvale på bunden af moser og kjær med et grønt blad eller græsstrå i munden. En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev så lagt på ovnen. Da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. Pedersen, Gr.
Smukt vejr pa Mikkels dag tyder et frugtbart år, regn derimod et fugtigt og tørvejr et varmt.
Når vi kom forfrosne hjem fra skolen, fik vi småpiger en skål varmt øl med en dram i. Letbæk mølle.
Alemændene havde en temmelig besværlig næringsvej, da de lå og flakkede om bestandig med heste og vogn, men de havde jo lyst til det. En aften kom to ålemænd her til Ry og vilde blive i kroeret natten over. De var helt forkomne og vilde gjærne have noget varmt i livet. Men det kunde ikke godt ske lige strags. Ja, det var da også lige meget, når de kunde...
Det var forhen meget varmt om sommeren, og når så mandfolkene en tre timer midt om dagen holdt op med at arbejde, gik kvindfolkene med glibe ned i fjorden og fiskede ål. Lavrs Knudsen, Bode.
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
Edder på en finger eller lå kan kelbredes ved, at det lidende lem sættes i en fugl, der lige er død og endnu bar sin naturlige varme. N. Kr. Pedersen, Gr.
I Bjærggård i Nederby på Fur kom i gamle dage undertiden en ellekoce ind, når de bagede, for at varme sig ved ovnen. Hun havde gjærne et barn på ryggen, og hendes bryster var så lange, at hun kunde slå dem over skuldrene og give barnet på ryggen die. R. H. K.
Til gilder blev gjæsterne først opvartet med et stykke tør kage, det var ikke bestemt til at spise, men til at putte i lommen. På vejen til kirken smed de det ud på jorden, hvor der stod børn, og det var meget kjærkomment for dem. Når der kom fremmede, beværtedes der med smørrebrod og varmt øl eller mælk, hvori der kom en klat smør. Kristen Mikkelscu,...
Galer hanen på usædvanlige tider om aftenen eller natten, så skal der straks findes på hans fødder. Er de kolde, kommer snart lig af. gården, er de varme, så skal ilden vel bevares ; galer han på usædvanlig tid på dagen, især nær ved stnedøren, skal der sees efter øltønden, ti da kommer der gjæster, og så mange høns han har hos sig, ligeså mange fremmode...
Når svalerne kommer i februar, bliver det et strængt forår, kommer de derimod forst i marts eller april, får vi en varm sommer. Godt og dårligt år.
Før de fik jærnkakkelovne, havde folk kakkelovne af mursten med et fyrhul fra skorstenen, og når de så fik den godt varm, stoppede de en vad hedetorv i hullet. Kakkelovnen kunde da stå og holde sig varm længe. For at trækket ikke skulde være helt tilstoppet, blev der et lille hul åbnet over fyrhullet, lig det der er i bagerovnene. Mikkel Sørensen. Samme...
Folk, der om vinteren har brugt frosne trærødder til at varme ovnen med, når de skal bage, har undertiden set en vibe komme flyvende ud af ovnen ; varmen har altså vakt den af sin dvale. .]. K. Jensen, Borup.
Borup var bygget helt sammen. Kjæltringpakket kom i slæt og vilde ind. Men kvindfolkene samledes og brugte varme ildklemmer at forsvare sig med og kylte ild ud på dem. Dørup.
I Gjøtrup spiste de til juletid opstuvet hvidkål og varmt kjød, samt varmt øl, men ingen kaffe, og så spilte de kort om pebernødder. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
De brugte meget hedetorv furhen, og tier kundide sætte kàlgryderne på og fá dem til at koge næsten uden ild. I de tørv var der jo en hel del sand, og nar det blev hedet op. var det gruelig til at varme. Der var også den fordel ved dem, at maden aldrig faldt pà, om også det var hvedemad. Per Kytter. Tøstrup.
Da en hovbonde fra Ryslinge i forrige århundrede kjørte for en jomfru fra Søjstrup til Ryslinge kirke i ægt, sagde hun til ham, da de kjørte hjem: "Guds ord er dyrt at kjøbe, i kirken var der ikke så meget som en varm kakkelovn eller en kop the." Lars Frederiksen, Ryslinge.
Den sommer, te fæsygenen var her, da var der sådan varme og tanning. te alting døde hen, og alt græsset svejtest, og søen (Mos sø) var overtrukken med et grønt lag, formedelst der var sådan meget stille vejr. Sa snart som høvderne rendte løse og kom til vandet, så døde de øjeblikkelig, og kuns de høveder kunde stå dem, der kunde leve af duggen, der...
da.etk.JAH_01_0_00263
