Lange Anders Hvam i Brandstrup drev en gang et spil med nogle piger i en legestue. Det var midt om sommeren og varmt i vejret. Da de nu var tørstige, gav han dem noget at drikke, og så kom nogle af pigerne til at pladderp.... der inde midt på gulvet, dem nemlig, der ikke havde deres mødom. Han havde kommet noget i Øllet. Brandstrup.
En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev lagt på ovnen, men da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. P., Grynderup.
I Farup holdtes et -gilde før brylluppet, som kaldtes brudeseng. Det var, når de kom med foon. De blev så beværtede med sort pølse og varmt øl. F. Mikkelsen, Mejlby.
At fordrive dødt foster. Tag et varmt sigtebrod, besmurt med grøn sæbe, og spise det varmt ofte. p. Hauseu.
Man må ikke lægge et varmt brod eller en varm kage i vinduet, det kan trække sygdomme til huset. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Når man har skåret hul på et brød og kommer til at vende den ende, man har skåret af, mod døren eller vinduet, skal man en gang komme til at savne brød. M. Møller.
Når de på Langeland havde optærsket om vinteren, skulde folkene, der tærskede, have musegilde. De fik steg og varm mad om aftenen. Fru Karoline Rahbek, Døllefjelde.
da.etk.JAT_01_0_01646
Maj kuld gi'r laden fuld. en kold maj gi'r en varm lo. N. C. Andreassen.
Pers dag (22. febr.) kaster st. Peder den varme sten i vandet. P. Jensen.
Formiddags regn giver varme, eftermiddags regn giver kuld. H. JJr.
Når mosen damper, fyrer mosekonen, eg sa vil hun enten brygge eller bage næste dag, d. v. s., at det næste dag enten ril regne eller blive meget varmt. M. Møller.
Når kornet var ophøstet, skulde der altid stryges for kålen. Når folkene kom hjem om aftenen, fik do en pot varmt øl og et stykke smørrebrod. Frederik Poulsen.
Alt hvad der på Fur ligger mod øst, er her ned ad, selv inde i stuen: Sæt dig længere ned, o: mod øst. Mod vest hedder op, selv om det er end lige ned. Sæt glasset længere op o: mod vest. Nu kommer wajer o: vi andre. Når det er koldt, siges: De æ stywle wæjle i då. I varmt vejr spørger den ene den anden: Ka do hææl dæ? I koldt vejr: Ka do båå dæ....
Et gjenfærd gik og råbte til hans kone, som også gik igjen: "Huhu, jeg fryser mine fødder." Hun svarede: "Kom ind til gården og varm dig." De havde en gang gjort noget falskeri på den gård. rasmus kjær, villfndrup.
Når man drikker oven på varm pølse, får man kolden. J. A. Jensen.
Den febersyge skal nok komme sig, når han får noget smør, som er smæltet ved den varme, man har frembragt ved at bore med en naver i en stolpe. P. L. J.
Når nogen blev heftig syg, sagde man, at han var troldkryst. Så skulde han gjennem en varm øgpude, der var bleven varm på en hest. Erik Sørensen, S.-Saltum.
Der var én i Iglsø, de kaldte Otto, og han brændte kul i ellene oven for Karmark. Så kom der en ellekone og varmede sig. Han smed en skovlfuld varme kul på hende, og så råbte de om hjælp. Han løb nu ind i en rugager og blev der til om morgenen. Lavrs Jensen, Vinkel.
Min bedstefader gik eu aften ved midnatstid hjem ad, da hørte han, vist i Malling bjærge, én råbe: "Mette, har du vandet varmt, og kniven bvas?" Det kan nok være, min bedstefader kom hjem i en fart. Lærer Frederiksen, Homå bede.
da.etk.DS_01_0_01297
