Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
Når pigen, der binder op, samler alt kornet, medens karlen stryger leen, er hun pligtig til at give en pægl. M. Møller, Sir.
Udenfor fiskerlejet Snekkersten syd for Helsingør ligger eller lå indtil for få år siden en del store sten i søen. Den største af disse kaldes Snekkersten eller Snekkesten, fordi i gamle dage snekkerne blev bundne ved den. Overdelen af den var temmelig smal, så at et reb kunde slåes om den. Hver gang den sten lugter varmt brød o. s. v. p. stolpe.
Borup var bygget helt sammen. Kjæltringpakket kom i slæt og vilde ind. Men kvindfolkene samledes og brugte varme ildklemmer at forsvare sig med og kylte ild ud på dem. Dørup.
En Pige fra Hoven tjente på Lindbjærggård, og så skulde hun en Morgen meget tidlig ud at malke. Strags hun kom inden for Stalddøren, faldt hun over en Ko, som lå der. Hun skreg og råbte på Røgteren, men da han kom med Lygten, var der ingen Ko ved Døren, og alle var bundne. To Dage efter havde en af de bedste Køer slidt sig løs og lå om Morgenen for Døren...
Der var en skolemester i Taftebjærg, der hed Kristen. Om aftenen gik han jo bygang hen, hvor nogen samledes, og så havde han fået den vane at sætte sig oven på kakkelovnen, forder var jo altid kun lidt varme. Når han nu sad der i hans store skindpels, tog han jo al varmen, Det var de andre ikke rigtig tilfreds med, og så en aften fandt et par stykker på...
At stille gjennemgang i yveret med svolster, værk og pine og hårdhed. Så smør i været først med lunken bomolje, tag så koniog, hønsemog og duemog, lidt tykt kalk vand, ælt det sammen, varm det sammen i en sort sætte, bind det varmt om yveret en gang om dagen frisk, og en gang daglig opvarmet. Probatum. P. Hansen.
Der var to brødre, som ejede en gård, den ene var så meget skikkelig, men den anden var slem til at svire. Det måtte broderen nu ikke godt vide af. Så var den vidtløftige broder en gang i Ålborg og kom sent på hjemvejen. Han var simpelt kjørende, og det gik kun fodgang. Så stod han af, da han kom til Drastrup sige, og gik ved siden af vognen for at varme...
Jens Knob i Ry var en Gang ude at brænde Mile. Som han nu sad om Aftenen ved hans Ild, kom to Ellekj ællinger, og de stillede dem an forved Ilden og samlede op og skrævede for at varme dem. Så blev han bange, men han havde en Kammerat med sig, der ikke var bange, og han tager en Brand og stikker op efter hende. Så råber hun: »Røø Dreng og Ell'dreng ¦...
Øjenvand, som er godt. Tag brun sukker candi for 2 sk, hvid kobber røg for 1 sk., gjør det vel fiu med en kniv, tag en flaske, der kan gå brændevin i for 2 sk., gak så til en rindende strøm, tag flasken fuld af vandet mod strømmen, slag det så bort, tag anden gang glasset fuld imod strømmen, slag det og bort, tag tredje gang imod strømmen, behold det,...
Nissen sad henne på portslyden og tirrede den stakkels hund, så der hverken var rnål eller måde med. Da siger en dristig tjenestedreng: «Nu skal jeg narre kanaljen,« tager en høfork og lister sig op på stængerne, skubber til ham, så han bumper ned til den store hund, og var nær bleven bidt fordærvet. Det var en kold vinternat. Aldrig så snart drengen var...
En tør måest giver et varmt ruggulv. Ersted.
da.etk.JAT_01_0_00834
I nat skal st. Per have den varme sten i jorden. K. M. R.
da.etk.JAT_01_0_00647
St. Peders nat lægger st. Peder en varm sten ned i jorden. Skallerup. Th. Nybo.
da.etk.JAT_01_0_00646
De små piger gik også med skjæggehatte, og de små drenge med røde luer. Undertiden var de hvide, men efterhånden blev de jo lidt snaskede. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: Her star én og vinker ad dig bag ved. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Wæ te wenwesgilld: stå uden for ved et gilde og kige ind ad vinduerne. Lødderup. K. J. Lyngbys saml.
da.etk.JAT_04_0_00377
Stæren rejser om vinteren til de varme la"".la og plukker vindruer. Jørg. H.
