Nu skal a fortælle en Bandfærdig historie, for ham, a er opkaldt elter, han var med i spillet. I den røde smedje, der ligger lige uden for Uslev (Vogslev) bom, der samledes alle svendene fra Nibe hver Løverdag afteu, og så sad de der til Mandag morgen. Så var det også en aften, da var der eu del forsamlede og spillede kort og nogle tilskuere. Én af dem...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
Der var en gård, der hedder Lundergård i Hæstrup sogn, og den var fæstegård til Hæstrupgård. Manden han hed Jens og var så meget fattig ved det; men herremanden var rig. Nu kunde Jens godt gå til ham og få hjælp, og en dag, da han atter havde været der om noget, siger han: "Ja, Vorherre får betale Dem for alt det gode, De gjør mig, for a kan ikke." -...
Tæt ved Bjerre by i Udbynedre sogn ligger der en stor bakke, hvis sydostlige hjørne indtil for nogle år siden gik tæt ned til gårdene, og haverne lå op ad skråningen. Nu er der taget af det hjørne til vejgrus. For ved lag fyrretyve år siden, havde de en hund til Kristen Lavstens, der gik løs, og den sidste månedstid før jul gik han hver aften op på...
For snart hundrede år siden var der en mand, som kjøbte herregården Grøf (bjærg. Gården stod folketom et par dage før han rejste i den, og dyretom med, kan vi gjærne sige, dog stod der en lænkehund i gården. Herremanden fæstede en pige, som skulde rejse til gården en dag før han selv og folkene for at gjøre rent. Hun kom, men var ikke videre glad ved at...
En pranger fra Holsten vilde op til Store - Mandags marked i Holstebro og handle, og han færdedes med mange betroede penge. Så overnattede han i Jersild i Avlum, og han havde loseret der tit og troede de mænd så godt. Der var 4 gårde i byen, og om morgenen vilde den ene mand med ham, og han gik med en ege plejlslagel i hånden. Det var noget tåget i...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
Jeg har tilforn mældet om den store å, som går tæt forbi Jandrup kirke, samt den store force, som havet med sydvest storm besynderlig der igjennem haver. Derved er det i min faders tid og udi mit minde nogle gange sket, at floden har undertiden ganske borttaget og undertiden med salt vand fordærvet og sammenskyllet en stor mængde hø, ja bortflydt hele...
I Ondløse sogn nær ved Merløse er en kilde, som man allerede i ældre tid tilskrev en lægende kraft. Den skal være opdaget på følgende måde. En adelig jomfru, som led af et svækket syn, så i drømme en, der pålagde hende at gå hen til det sted, hvor kilden er, og vaske sig i det vand, som brød frem af jorden så vilde hun blive helbredet. Det skete også....
Der boede en gammel pige her nede i Andrup, der hed An Ovster (Ovesdatter), hun lod sig bruge som jordemoder. Så havde hun en gang om sommeren været nede hos Lillekræns-mand hans kone, og der var hun kommen om ved de to høje, som hans agre lå imellem. Der Mi ver hun en ualmindelig stor tusse vaer, en af dem de kalder padder, med hvide striber på ryggen....
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften? Jo, og han kommer i det...
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
Laurits Lindahl Kjæhr var Seminarist fra Snedsted en af de første Årgange og dimitteredes med forste Charakter. Han var høj og velbygget, en Kæmpe af Kræfter, velbegavet i alle Måder og med en Sangstemme, så ingen tog Troen fra ham. Mod sin Dimissionsattest og øvrige Anbefalinger fremstillede han sig for Amtsprovst Bendix i Vestervig og bad ham om...
Et Himmelbrev. Denne Mand havde talt 3 Gange med Guds Engel. Første Gang og anden Gang var han som en Mand i brune Klæder og havde en sort Hat på Hovedet. Dette fortalte Just til Præsten og hans Datter, hvilke svarede Just, at dette havde været et Spøgelse. Da kom han benævnte tredie Gang og sagde: han var en Guds Engel, og han slog sin Kjortel til Side,...
