Ved Store-Stovbæk i Avlum er en stor strækning med banker langs med den store å, og de er begroede med egepurl, der er levninger af en større skov. I gården varen karl, som var trolovet, men imod pigens vilje, da hun skulde have en andeu. En nat vågner ban af sin søvn tre uger før brylluppet og jager i en bast nogle klæder på sig og skynder sig til...
To øvede skytter gik en morgen på jagt i Funder Nørhede, og som de går aller bedst, løber der en hare uden mindste augest forbi dem. Den ene jæger skød straks på den, og ramte den også så vel, at haren slog en kuldbøtte, men rejste sig igjen ufortøvet og løb uskadt videre. Da den anden så dette, mærkede han straks, at der var noget galskab der ved, og...
Der var en gammel kone her i sognet, som de skyldte for, at hun var en troldheks. Hun havde en del penge i en pose i hendes seng, og så spørger hun præsten om, hvad han vilde have for hans salighed. Det blev de ens om, og han skulde så tage hendes synder og have hendes penge for. Hun var nemlig syg, og det var, mens han tog hende til alters. Han tykte,...
Der boede en mand i Krustrup, som kaldtes Stor-Thomas. Han havde en god hestebesætning på 7, 8 stk.; men så blev de syge én ad gangen og døde alle sammen. Mange dyrlæger og kloge folk havde kureret på dem, men intet kunde hjælpe. Da hestene var døde, begyndte køerne at dø, og tre af de bedste var døde, da endelig en mand sønden Ålborg fra fik sygdommen...
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
En her på egnen bosiddende mand har fortalt følgende: I min barndom hørte jeg tit fortælle om en gammel mand, der almindeligvis gik under navnet Jens Kusk, og havde hjemme i én af landsbyerne ved Vejle. En gang red han til Vejle, men da han kom ind i en skov, blev han overfalden af to rovere, som affordrede ham ikke alene hans penge, men også hesten, han...
En gammelmand heri Knebel varen gang ude på marken at hente et læs ærter. Da de kjørte lige på den jævne jord, smækkede vognen om og væltede, uden at de kunde se den fjærneste grund til det. De tog så en anden vogn og fik læsset på, hvad der var tabt, og så rejste de vognen med den klat, der endnu lå i den. Da de nu skulde til kjøren med ærterne igjen,...
For mange år siden, da jeg tjente hos jagtjunkeren i Stenderup skov, havde vi dér en kjøkkenpige, hvis bedstemoder var ovre fra Gudsø. Denne bedstemoder kaldte de en heks. Pigen fortalte mig, at hendes bedstemoder havde Cyprianus. Så siger jeg til hende: »Når du kommer der over en gang, kunde du så ikke låne den af hende? jeg vilde dog gjærne se den...
Til tingstedet i Røde kro blev der for mange år tilbage stævnet en mand fra Rugbjærg og én fra Hjarup på grund af en proces, der havde varet i flere år og angik to brune heste. Sagen var den, at disse to mænd havde været kjørende i Åbenrå td marked, og så. solgte han fra Nørre-Hjarap to heste til ham fra Rugbjærg på den betingelse, at de skulde leveres...
På Vor var der altid mange tjenestefolk. A lå i et kammer oven over folkestuen sammen med en karl, der hed Jakob og var tærskekarl, men hver af os havde sin seng. Folkene sad og spilte trekort om aftenen, og så siger møllekarlen til Jakob: "Du skal vare dig for ham, der måler korn op på maltloftet." Så går vi op ad trappen og vil op i vort kammer ved...
På Gundersteægård ved Nibe spøgte det for 60 år siden i en ganske forfærdelig grad. Gårdhunden foer hver nat rundt om gården og gjøede og tudede, uden at man kunde forstå, hvad der var på færde. I gården havde kort forinden to eller tre selvmord fundet sted. Til staldkarlen Lavst Nielsen, født 1814, blev det sagt, da han tiltrådte sin tjeneste, at hvis...
På Meldbjærg spøgede det slemt i gammel tid. Da familien N. flyttede dertil, havde den kun liden ro den første nat; ti det var hele natten igjennem, som om der gik en del små grise og oversnavlede både store og små i deres senge, men ingen ting var at se. Udenfor huset var der altid ved midnatstid en dumpen og dundren, grinen og frisen, og hunden gjøede...
En præst i Vilslev tog et stykke ejendom fra beboerne, han var trættekjær og den gang havde de ikke udskift. Omsider døde han, og nu kunde de høre noget, der raslede som med lænker over den jord, og det kom i en susende fart. Så kjøbte degnen jorden fra præstegården og byggede en gård på det. Man havde nok sagt til degnen, at han skulde ikke, for det var...
Vi gik nogle unge karle i by en aften. Manden sagde til mig, den gang a gik, om a vilde gå hen til Hans Bak og sige til ham om at komme og meje i morgen. A tænkte, det kunde være, til a fik afrøgtet klokken halvtolv, og så gik a sønder og oster på fra Lørslev. Det kunde vare en times tid med at gå hen og hjem. Så gik a, og det var lyst måneskin og et...
Vesten ud fra Trunderup by (Kværndrup s.) lober Rokkergyden (Rakkergyden), og tæt ved denne og nær ved byen findes en lille eng, som kaldes Rokkerkjæret eller Rokkeret. Her omkring har der også været fortalt, at der var spøgeri. Der skal nemlig gå en hovedløs mand ved enden af Rokkergyden. I en dam på gårdejer Niels Knudsens grund, der står i forbindelse...
Parykmanden foer omkring her ved fjordlandet, og fiskerne kunde ikke ligge i ro for ham om aftenen, når de kom på landet. De lå gjærne og hyllede sejlene over dem, for det de sk ulde ikke fryse dem. Men han kunde nu ikke lade dem ligge i ro og vilde gå og rykke sejlene af dem. Der var en af fiskerne, der skyldte på, at det var de andre, der rykte sejlene...
I min ungdom handlede jeg med uld varer. Da. var det en juleaften, at jeg gik over Revsing hede for at gå hjem til Vejen. Overgangen over åen var den gang omtrent ved Simon Peters. Det var stjærnelyst, og jeg kunde se alt klart og tydeligt. Da ser jeg på én gang i nogen afstand en høj sort mand komme hen imod mig. Han havde en høj hat på hovedet. Jeg...
Der er en stor gård oppe ved Mønsted, de kalder Bryrup. Her kom en gammel kjælling ind juleaften, og de trakterede hende ligesom de andre, og det var nu godt nok. Så bad hun om husly, men de vidste ikke ret, hvor de skulde gjøre af hende. Ja, blot hun måtte ligge i deres ovn, så var hun godt fornøjet. Men så var det pigen i gården, hende kom det så svært...
Herren på Vollundgård, hr. Agård, havde en datter, som hed Lene, og hun var forlovet med junker Aljs søn på Li. Det var nemlig 2 herregårde den gang. Så var de en gang ridende ned på Haraldskjær og havde flere svende med dem. Da de nu en dejlig sommeraften red hjem og kom lige over Refsgårds bakker, hvor Vollund krat og Ågårds enge er neden for, da lå...
Der var en gang en karl, som folk mente kunde mane, når han vilde. En god ven af nævnte karl vilde og kunde ikke tro, hvad folk fortalte i den henseende. Af den grund stillede han sig en aften på en bro over en å, som han vidste den anden vilde komme og gå over i løbet af aftenen. På den måde, mente han, kunde han måske få sandheden at vide. Da han havde...
