Min moder er oppe fra Brødslev i Ingstrup. Deres nabo havde en pige, der var på alder med hende, og de gik sammen og legte. Så var hun der inde en aften, som hun var der tiere, og både mand og kone og børn var inde i mørkningen. Da kommer der én trampende ind ad uderdøren, som om den var i et par store træsko. De havde gang uden om deres skorsten og bag...
Der var en gammel byhøwr i byen Aså, og han fik da hans løn så længe som han levede. Der, som han havde haft hans opholdssted, der gik han til, efter at han var død, og stod og krattede i en stolpe i fæhuset. Det sted kom der en skjøddesløs knægt at tjene. Så siger de andre, at han skulde da ikke gå ud om natten ved den og den tid, for da korn høwren....
Ved herregården Ulstrup i Hundborg sogn ligger en vejrmø \le, hvor for nogle år siden en møllerkarl hængte sig af kjæres. esorg, og han går igjen. Gravers i A . . . . havde været oppe i Hundborg, og da han gik hjem lidt over midnat just ved den tid, da man sagde, at gjengangeren skulde være til færds, fik h,an en person ved siden af sig, og skjøndt det...
I gammel tid skal der have boet en ugudelig frue på Hajstrupgård. Hendes mand havde med uret tilegnet sig en eng, hvorved en hel familie kom i armod. Efter sin død kom han i sort dragt og satte sig for konens seng: »Giv Stolum igjen, giv Stolum igjen! ellers står din stol ved min.« »Hellere en sjæl fordømt, end en familie i armod,« gjensvarede hun og...
Man siger, at der forhen i Lystlund har været tolv kjørende mænd og atten husmænd, og byen deroppe blev altid kaldt Lystlund gade. En del af beboerne har været pottemagere, som har kjørt om i landet med deres varer, og der findes mange steder i jorden masser af potteskår. Ved at grave i plantagen, fandt man for nylig en gammel vej, og man kunde se, at...
En frøken gik ud til en sø, der var norden for borggården ved Timgård, og vilde to sig, og der tabte hun hendes guldring i søen. Hun klagede sig ved det, da hun kom ind igjen, for den kunde hun jo aldrig finde, det var lige så umuligt, som der kunde blive bygt en borggård der. Så varer det til dagen efter, da kom fiskeren, og han havde tæjen en fisk, de...
En gang koun der ildløs i Brande præstegård, og der var da som sædvanlig mange folk forsamlede. Ilden havde antændt stuehuset, og man forsogte at slukke, men det hjalp ikke, ilden greb rask om sig, og det så snart farligt nok ud. Som det nu var allerværst, kom der en mand ridende med stormens hurtighed ind i gården og hen til stuehuset, hvor han greb en...
En karl stod og grov torv, og pigen trillede dem ud. Hav de havde lagt dem for at få deres middagssøvn, kom Vorherre der forbi, og denne ene gaug var han netop i følge med Fanden. Så siger Fanden til Vorherre: «A skal have skyld for alt det, der er skidt, og du skal have æren for alt godt.» Det troede Vorherre lige godt ikke, rnen Fanden sagde: «Vi kan...
Mens a var en bitte knægt, havde a tit hort tale om Natravneu, men aldrig set den. Mændene hentede lyng langt henne, og det blev tit sent for dem, inden de kom hjem. Det var nu om sommertiden, sent om natten, a kom forbi en mand, der skulde efter lyng. Så horer vi en fugl, der kom langt vester fra og svingede lige oven over os, og den sagde: «Baw-u-u!...
Pastor Suchoiv i Gjellerup var slem til at drikke og en stor selskabsmand. Han kunde komme ridende oster fra søndag morgen og komme ind til Karl Knudsens fader Knud Holde ved Ikast kirke og være så fuld, at han snart ikke kunde sidde på hesten, og så siger han, han skulde skynde sig hjem og præke. Når han så endelig kom, kunde han gjore en præken, så de...
Der var en sognefoged i V......., han skal have slået hans hjordedreng ihjel med den kølle, som drengen havde til at hugge stagerne ned med. Han var nok bleven slået ihjel ude på marken, men var da bleven lagt hen bag ved hestene og lå der, og det skulde da hedde sig, han var bleven slået ihjel af dem. Så gik der nogle år med det. Men da blev han...
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, og den gang a kom til hende så trykte...
I den første legestue mellem jul og nytår uddeles nytårsgaver. Allerførst råbes en karls navn op, og så siges der: Og gode ven, du næsten bør af fryd og glæde revne; du får en pige straks at hør' og hendes navn at nævne. Derpå nævnedes den pige, der var tildelt ham, og så fremsagdes følgende: De to de er nu viet her foruden præst og amen ; gid de...
En strento er med nedsæt til at sætte tenen på, og vingerne Bidder på samme bræt. Tenhesten er til at sætte tenen i, når den skal haspes af. Kongehaspen brugtes til hør. På den kunde man nøjagtig gjore alle klavser lige store, idet der blev bundet et fed for hver 120 omgange. Der er nemlig et knæphjul med 120 takker, og for hver tak gjør strenten en...
Min moder fortalte om, at fattigfolk tog til herregårdene og fik knov at bage i brod. En kunde mærke, hvor de bagede det, der var sådan lugt af det. I gårdene bagte de havre i rugen: de blandede 2 skpr. rug og 6 skpr. havre sammen. Sådan brugte de også i Hjulskov i Jerslev, og det var endda riigjord, men rugen slog sådan fejl, at de havde bedre tid på...
Alle anliggender af almindelig interesse for en by bliver endnu bekjendtgjort ved bystævne på Samsø, og enhver by har en budfoged, hvis pligt det er at bekjendtgjøre alt nyt, f. eks. møder, auktioner o. lign. I nogle byer går han fra dør til dør, men i andre f. eks. i Brundby har han en tromme at slå på, når en sag af interesse for alle byens beboere...
En kone i Himmerland, som de kaldte Maren Himmerig, havde for skik at gå til alters, hver gang der var varet til. Præsten fandt dette upassende, og han besluttede derfor at gjøre hende kjed af det. Da hun derfor en gang var til alters, sagde præsten, idet han gav hende brødet: Det er ikke Jesu sande legeme, uden at hun dog mærkede forandringen i...
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
En mand i Stavning skulde i kongekjøren med en prokurator. Så møder han sognefogden ude på en vej og forlanger af ham et bevis for, at ban var ordret til at kjøre med den og den person, og det kaldte han en anvisning. Så siger sognefogden: Her har a jo ikke pen og blæk, men du kan også godt selv skrive anvisningen og vise den frem, når du tager imod...
En gammel mand var sa slem til at stjæle. Han kom en dag ud i heden til en hjordedreng og vilde traktere ham med en tår drikke og en dram, for det var sa varmt vejr. Da drengen nu havde fået det, siger han: Ja, a kan tænke, du vil til at plukke lyng på min husbonds ejendom, og a skal nok tie med det. Men nu skal du tage et godt knippe i dag, for manden...
