En karl stod og grov torv, og pigen trillede dem ud. Hav de havde lagt dem for at få deres middagssøvn, kom Vorherre der forbi, og denne ene gaug var han netop i følge med Fanden. Så siger Fanden til Vorherre: «A skal have skyld for alt det, der er skidt, og du skal have æren for alt godt.» Det troede Vorherre lige godt ikke, rnen Fanden sagde: «Vi kan...
Mens a var en bitte knægt, havde a tit hort tale om Natravneu, men aldrig set den. Mændene hentede lyng langt henne, og det blev tit sent for dem, inden de kom hjem. Det var nu om sommertiden, sent om natten, a kom forbi en mand, der skulde efter lyng. Så horer vi en fugl, der kom langt vester fra og svingede lige oven over os, og den sagde: «Baw-u-u!...
Pastor Suchoiv i Gjellerup var slem til at drikke og en stor selskabsmand. Han kunde komme ridende oster fra søndag morgen og komme ind til Karl Knudsens fader Knud Holde ved Ikast kirke og være så fuld, at han snart ikke kunde sidde på hesten, og så siger han, han skulde skynde sig hjem og præke. Når han så endelig kom, kunde han gjore en præken, så de...
Der var en sognefoged i V......., han skal have slået hans hjordedreng ihjel med den kølle, som drengen havde til at hugge stagerne ned med. Han var nok bleven slået ihjel ude på marken, men var da bleven lagt hen bag ved hestene og lå der, og det skulde da hedde sig, han var bleven slået ihjel af dem. Så gik der nogle år med det. Men da blev han...
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, og den gang a kom til hende så trykte...
I den første legestue mellem jul og nytår uddeles nytårsgaver. Allerførst råbes en karls navn op, og så siges der: Og gode ven, du næsten bør af fryd og glæde revne; du får en pige straks at hør' og hendes navn at nævne. Derpå nævnedes den pige, der var tildelt ham, og så fremsagdes følgende: De to de er nu viet her foruden præst og amen ; gid de...
En strento er med nedsæt til at sætte tenen på, og vingerne Bidder på samme bræt. Tenhesten er til at sætte tenen i, når den skal haspes af. Kongehaspen brugtes til hør. På den kunde man nøjagtig gjore alle klavser lige store, idet der blev bundet et fed for hver 120 omgange. Der er nemlig et knæphjul med 120 takker, og for hver tak gjør strenten en...
Min moder fortalte om, at fattigfolk tog til herregårdene og fik knov at bage i brod. En kunde mærke, hvor de bagede det, der var sådan lugt af det. I gårdene bagte de havre i rugen: de blandede 2 skpr. rug og 6 skpr. havre sammen. Sådan brugte de også i Hjulskov i Jerslev, og det var endda riigjord, men rugen slog sådan fejl, at de havde bedre tid på...
Alle anliggender af almindelig interesse for en by bliver endnu bekjendtgjort ved bystævne på Samsø, og enhver by har en budfoged, hvis pligt det er at bekjendtgjøre alt nyt, f. eks. møder, auktioner o. lign. I nogle byer går han fra dør til dør, men i andre f. eks. i Brundby har han en tromme at slå på, når en sag af interesse for alle byens beboere...
En kone i Himmerland, som de kaldte Maren Himmerig, havde for skik at gå til alters, hver gang der var varet til. Præsten fandt dette upassende, og han besluttede derfor at gjøre hende kjed af det. Da hun derfor en gang var til alters, sagde præsten, idet han gav hende brødet: Det er ikke Jesu sande legeme, uden at hun dog mærkede forandringen i...
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
En mand i Stavning skulde i kongekjøren med en prokurator. Så møder han sognefogden ude på en vej og forlanger af ham et bevis for, at ban var ordret til at kjøre med den og den person, og det kaldte han en anvisning. Så siger sognefogden: Her har a jo ikke pen og blæk, men du kan også godt selv skrive anvisningen og vise den frem, når du tager imod...
En gammel mand var sa slem til at stjæle. Han kom en dag ud i heden til en hjordedreng og vilde traktere ham med en tår drikke og en dram, for det var sa varmt vejr. Da drengen nu havde fået det, siger han: Ja, a kan tænke, du vil til at plukke lyng på min husbonds ejendom, og a skal nok tie med det. Men nu skal du tage et godt knippe i dag, for manden...
Jørgen Knudsen fra Sebber, der døde nu i foråret, var med fregatten Gaiathea, der afhentede Thorvaldsens sager. Han var stor og stærk, men et pjok. De kunde få ham til alt hvad det skulde være, både ondt og godt. De brugte ham som dreng om bord, han slog natpotter ud og var gallionsskraber og skulde løbe med svaber og pos og gjøre rent efter hund og...
Lacxt Varer, der var forpagter i Højbjærg Brohus, vilde gjærne fortælle om hans krigsbedrifter, når han havde fået en stor dram. Bjerregård, den gamle præstes søn i Hjermind, der boede i Højbjærg, havde sådan morskab af at hore på ham og vilde atter og atter have ham til at fortælle derom, endskjøndt han forhen havde fortalt det de utallige gange. Har...
Der var sjovere til at skaffe varerne over Kongeåen. Enhver pakke var på 14 pund, og to sådanne pakker skulde hver sjover bære. Der var sat værdi på hver pakke, 20 daler, men det var ikke fuld værdi, da kræmmerne selv vovede noget. Kjøbmændene skulde vove det halve, og smuglerne det halve. En mand, der forst havde været kontrollør, gav sig siden til at...
Agerskov og Bjødstrup var i forrige tider nogle slemme sviragtige steder, og de sad og spilte meget kort. Så var de samlede igjen en aften i Agerskov til kortspil. Konerne var jo kjede af, te mændene sad der, og de spekulerede på, om de kunde ikke finde på noget, der kunde vænne dem af med kortspillet og det syndige liv. Der var en stor vædder der i...
Det er længe imellem de nu bruger at brænde mile. Det kan være en enkelt, der kan trænge hårdt til penge, og så griber de jo til hvad råd de kan, for at gjore udvej. Det kan vare en 8 dages tid, sa længe skal en mile brænde, og de må ligge ved dem om natten og passe på dem. De hugger forst miletræet i stykker på et par alen i længden og stabler det så op...
Gjæsterne mødtes i bryllupsgàrden til bestemt tid og modtoges med musik. Når de kom ind, fik de brændevin og et stykke tør bygkage, hvoraf de tog en lille mundfuld til brændevinet, men puttede resten i lommen og tog med sig hjem. Derefter steg man til vogns og kjørte ud af gården under musik. De, der er fra byen, hvor brylluppet står, følger ikke med...
Det var jammerligt, som de omgikkes husbonden. En gang havde hovfolkene snakket sammen om, at både forvalter og ladefoged skulde kjæppes af. Så kom det jo til håndgemæng. Forvalteren smækkede en karl over roven med hans stok, men så fløj de også sammen til hobe om ham og gav dem til at slå løs på ham. En af de værste. Palli-Jakob, havde fået fat i ham...
