Først i det nittende århundrede boede en mand på den gård i Hage by, der nu er udflyttet og kaldes Hagelund, og han lavede penge i forening med manden på en anden gård. Det var lutter seddelpenge, og formerne til dem blev senere fundne i skorstensskjødet. Jomfru Busk skrev navnetrækket på sedlerne, ocr hun blev derfor straffet med at miste sin høj re...
Omme ved Knud Langkjærs brændte de brændevin, og så havde de alle tider nogle til at stå på udkik, om kontrollørerne skulde komme. De mæskede først kornet en dag eller to, til det var gjorest op, og så begyndte de at brænde. Så ser de en vogn, der kommer henne ved landevejen, og de kunde skjønne, det var dem. Det var om morgenen i dagningen, og det kunde...
Majdag holdes det såkaldte Voldermisse-gilde, da konen må dække bord om morgenen kl. seks à syv med koldt kjokken, brændevin og øl, standum tillige kaffe, hvilket kaldes at smage øl og egentlig er for mændene, som gjøre sig til gode ind til hen imod middag. Da går de hjem, og nogle tager sig vel en lur, men alle samles igjen kl. fire for at nyde skåret...
Voldborg aften blev der spigret en gren fast i majstangen foroven, og de klov derop med den. Men nu hejser de grenen op. Der bliver den siddende til pintsedag. Når der er brændt blus Voldborg aften, går de om til livert sted og synger maj visen, og det varer hele natten, inden de kommer helt rundt. Pintsedags eftermiddag går de så rundt igjen med to...
Der var en skovrider Bruhl på Gjøddinggård, og kan var så hjernegal, de kaldte ham æ gale skovrider. Når der blev noget ved det der hjemme, så turde de ikke fortælle ham det. En gang døde en so for dem, og pigen turde ikke sige det og kom hen til karlen og klagede sin nød. Han hed Hans Dus og var en rigtig spilopmager. Ja, han lovede at lave det sådan,...
Der var en smed i Gjellerup by, der var meget dygtig til at smede, men også dygtig til at drikke sig en stor dram. Lige så urimelig var han også mod kone og børn, når han fik æ store dram. Så en nytårsaften havde han også fået en dram, og så havde han gjort redelighed i huset og jaget kone og børn ud. Men som han nu havde fået det besørget, var døren...
Helt fra Voryod og Faster kjørte de ned til Ans efter grove varer: Fjæl, alt bygningstømmer, salt, tjære, ja endog kaffe. Det var mest Hammerum herreds vestlige del og de nærmeste sogne i Bølling herred, der gjorde den rejse. I Ans var nemlig oplagssted, for det blev sejlet derhen fra Randers. De havde til visse tider korn og smør med, som så blev sendt...
I et vådt År gror der Ildgræs nede i Kjæret, og hvis Kreaturerne får det i dem, så får de Ildsygen, og den er uhelbredelig. Det begynder i et Lår eller et andet Sted i Kroppen, og så stivner Blodet i dem. De kan ligge der nede i Kjæret og være døde, når Folkene kommer til dem. Sygdommen er ikke smitsom, og nu i de sidste År har vi ikke hørt noget til...
Der var en Kone her i Byen, som havde sådan et snlle Harn, det havde engelsk Syge. men de mente selv, det var forgjort og blev bestyrket deri af en Nabokone. Nu spekulerede de på, hvem der vel kunde vare Skyld i det, og for at få det at vide, tog de tørrede Kokasser og gjorde Fyr i, og den Lyd, som da frembragtes, når de hnrndtc. skulde da kunne betegne...
Der lå en stor Egeblok ved en Mand, der hed Søren Prip, han boede lige uden Nørreport i Vejle, og der var mange, der stod og så på den, for det var et ualmindelig stort Træ. Det var hugget oppe i Vejle Nørreskov. Så er der en af dem, der står der, som siger, te han kunde krybe igjennem den Blok, ind ad den ene Ende og ud ad den anden. Ja, det vilde de...
De kan slå Øjne ud på Folk med et Søm, og når Sømmet er slået, så kan enhver gjøre det, men dem, der slår Sømmet, de har ikke noget med Vorherre at gjøre og har i den Tid gjort dem hen til Djævelen. Det er i 24 Timer, så længe varer det med at lave Sømmene. Pedersens Fader på Højgård kunde slå Øjne ud. Niels Staldkarl, der boede nede i Skoven, var...
Norden for Tamdrup Kirke er Spor af, at der har ligget en Gård, og de har fundet Mursten der. Pladsen tyder også på det. Det har sandsynligvis været Tamdrupgård, som har ligget der. En Helligdag kom der en fremmed Mand ind i Gården, da alle Mandfolkene var i Kirke. Han var en Røver, og Konen, som var ene hjemme, fik ham lukt inde i en stor Kiste. En...
Efter gamle Folks Fortælling kom Præstens Karl fra Vilslev en Aften i glat Føre ridende på en glatskoet Hest og strøede Sand af en Pose til begge Sider, idet han derhos mumlede en Formular, som Folk nok kunde høre, men ikke forstå. Flere skal have set dette, og der blev Snak om det. Det hed sig også, at det halve af Hillerup stod i Forbrand, og så havde...
En Husmand her i Sognet kunde se alting, han hed Hans Krejlgård. En Gårdmand havde kjøbt en Gård, og der var en stor Aftægt på den til en gammel Kone. En Aften siger han til den gamle Husmand: »Det er fejlt, a har kjøbt den Gård, for det er slemt med den Aftægt.« Han svarer: »Å, det er en god Gård, og det varer ikke længe, bi nu til Kjørmis, så får vi at...
Ann' Kollen eller Kollekon' blev henrettet på Galgebakken i Dronninglund, for det hun var så ond i hele hendes væsen. Hun havde påtaget sig at skulle sanke alle de ulve, der var i Vendsyssel, og drive dem sønden for fjorden, for så var folk her da sikre på at være skilt ved dem. Hun var så klog, at hun koblede dem sammen i en jøntråd (tvunden uldtråd),...
Det var hver eneste gang de skulde til at brænde kar i Brændmosehus her søndeu for skoven, hvor Søren Pottemager boede, da rendte der en hare i det søndre og østre gårdsled, og karrene de blev gjærne gale for dem, inden de fik dem brændt, enten var de for lidt biændt, eller de var brændt i én klump, ét af to. Men så fik Søren fat i en arvet sølvknap, og...
Vi havde en nabo, der hed Jens Stavtrup, en gammelagtig mand, der var så rædsom overtroisk, og hans sønner var lige sådan. Han fortalte, at der skulde gå en hovedlos so i et krat, som de kaldte Ojessingvad, der lå et stykke derfra. Nede på mine forældres mark der lå en stor sten, og under den vilde han påstå, at der varen mand, derhed Lavst Glød, han...
Den 16 april har bonderne i forrige tider og nogle enduu udbåret mad og øl på ageren i temmelig overflødighed, gjort så meden stav ret hul i jorden, deri nedsat først en busk enebærris, derpå nedslaget et hønseæg og nedkastet derpå noget af hver slags korn, som skulde såes, dette med eu kjæp tilhobe rørt, havde derved nogle ærdeles bønner, som de læste...
Da a var en knægt på en 18, 19 år, da kom min faders svigerfader ned at bo i et hus ved skoven, der skulde han have aftægt nede, og huset lige godt drives under gården. Så var a der nede at plove en dag, og om middagen sad den gamle kone og fortalte om et spøgelse, der kom over et hjørne, hvor nu skolehaven er, den havde en trekantet håt på og gik lige...
I lag a tjente i Tustrup, fortalte en karl fra Fræer mig, at de hjemme ved hans faders havde to sige ude i marken, og når de nu kjørte og pløjede, så skulde bæsterne hen at bede i de sige og stå der om natten. Det var slet ikke farligt at gå derhen og sætte dem, for da var solen ikke nede, men når de fik spist nætter, så skulde han der ud igjen at flytte...
