Når en pige fejer gulv, må hun ikke feje gulvskarnet ind til dørtærskelen, så bliver hun ikke gift med en ungkarl. Jens Esbensen, Akkerup.
På bryllupsdagen, når bruden er på vej til kirken, må hun ikke se tilbage, så vil alt gå tilbage for hende i hendes ægtestand. Jens Esbensen.
Hvor det nuværende Frederiksgave nu ligger, var der i gammel tid en herregård, som hed Uagenskov. Der fortælles, at om aftenen, før tærskeladen på Hagenskov skulde rejses, kom bygmesteren og mestersvenden i trætte. Om natten gik mestersvenden hen og byttede stolperne om, som var lagt til rette, for at hævne sig, og da de så dagen efter skulde til at...
Nær det sidste læs korn er hjort ind, skal porten hurtig lukkes, ellers bliver der ingen kviekalve eller gimmerlam fodt der i gården i det kommende år. Jens Esbensen.
Der var en mand, der stjal et par heste ovre på Pyen, men var ikke nået ret langt med dem, før han mærkede, at der var nogle på spor efter ham. Hau red så alt hvad hestene kunde løbe ud over Laugeøre, som forbinder Helnæs med Fyen, til han nåede Boyarden på Helnæs. Han red hen til vinduerne og råbte ind til manden, som var gået i seng, at han var en...
En gang for mange, mange år tilbage, sejlede der et skib oppe ved Islands kyst. Skibsfolkene der ombord så da tre mørke skikkelser komme farende hen over dem og op mod det ildsprudende bjærg Hekla. Da skibet nogen tid efter kom tilbage til sin hjemstavn, spurgtes det, at dersteds var der dod tre højtstående herrer på samme tid, som synet blev set fra...
På en mark i Skallebjccrg, Hårby sogn, er der en høj, som kaldes Kokhøj, og da der i den skulde ligge en skat begravet, var der en gang nogle, som vilde finde den. De grov så længe, til de stødte på en kiste, på hvis ene ende der stød en kok. Som de nu havde fået fat på kisten og vilde til at trække den op, kom de til at se op efter Højrup by, der ligger...
I ældre tid var de så grusselig vagt lært i Norge. Der kom en gammel mand fra Åby, Mads Vedsted, op til Norge og blev lærer. Han var der i nogle år, og så kom han tilbage og blev lærer i Rødhus. Endelig opholdt han sig i Åby, da han ikke kunde se længere at være lærer. Lars Kristian Madsen, Rønneliden.
Løjtnant Bisgård, der ejede Linderumsgård, havde dilirium. Hau bandte og sakkenterede, og min kone og fruen sad vagt over ham alle stedens. Så lige med ét hørte min kone et skrald uden for vinduet. Hun troede, det var en skiferplade, der faldt ned, men om morgenen var der intet at opdage. Efter den tid blev han rolig. Kristen Peder Jensen, Linderumsgárds...
... Gjengangere, hvilke jeg stadig troede at stå op, når det ringede på vagt kl. ni om aftenen, og gå bort, når det ringede af vagt klokken to om natten. david m.
da.etk.DS_05_0_02165
Sløttebanken er i Pedersgårds skov eller, som den af almuen kaldes, Hovskoven, og har sit navn af, at der i ufreds tider har stået en vagtstøtte der eller en bavn, hvorved er gjort bavnevagt. R. Olsen, Vordingborg egn.
Det skete i Tøstrup, at der døde en lille ung pige. og så skulde de unge karle, som skik og brug var, holde nattevagt over hende i otte nætter. Xår det derimod var en gift person, tilfaldt det mændene at sidde vagt. Så var det den sjette nat, og da kom de til at sidde og tale med hverandre om, hvor mange unge piger der var dode i det år, og de blev...
da.etk.JAH_06_0_00384
Jens Knob og Kyvling-Søren ... De holdt vagt ved huset, men han kom lige godt hver aften til konen og levede sådan et halvt år, uden at de vidste, hvor han var. De blev til sidst grebne oppe i en stor ornerede i Længe krat ned imod Hegnæs. De havde også en kule ned i jorden. Jens Jakobsen, N.-Vissing.
Fader fortalte efter gamle Folk i Daler, at de i 1807 havde en Tjæretønde stilt an oppe på Bomhøj, og så blev der sat Vagt ved Højen. Men en Nat var den Mand, der havde Vagten, bleven bange og var løben hjem, og han fortalte, at der var kommen en Hane galende ned ad Højen. Karl Adsersen, Lydersholm, Juni 1906. Daler S., Tønder Nørre A.
Vagten er den højeste Bakke i Muldbjærgene (Mulebjærgene). Derfra gaves Signaler med Kurve, som blev hejst op, og det var en Franskmand, der indrettede det. Jørgen Pedersen, Dokkedal. Mov S., Fieskum H.
Flere aftener så æ henne sonder fra ce Kfioj) et skib en 100 alen fra mig, der var strandet. Æ gik som vagt ved noget, der allerede var strandet, og derfor kunde æ komme til at se det flere aftener i træk. Men det, æ så, det kom æ ikke til at vagte ved. Min fader var nemlig forbjærger, og han havde altså ret til at besætte den ene vagt. Det fik vi jo vor...
Der var en kone i Sonderso, som dromte, at hun så to gårde brænde, og hun fortalte det da rigtig nok også også et par dage for de brændte. Og skjoudt de nu ikke rigtig troede på dette her, så blev der dog lige godt sat vagt ved gårdene i de dage, men det nyttede aldrig det mindste, for gårdene brændte alligevel. Så kunde man da se, at huu havde spået...
For nogle år siden hændte det sig, at en soldat, der stod vagt ved lazarethet i lejren ved Hald, løb af vagten og var helt fortumlet af pur forskrækkelse. Han sagde, at klare Fanden vilde komme efter ham, og så kom han dog siden i tanker om, at det var ikke andet end hans skygge, han var bleven bange for. E. T. K.
I Hårby hos mine forældre kom der en gang to kvinder og bad om nattelosi, og så bad de om lov til at lave noget til nætoweren. Det fik de lov til, og så kom de ud at ligge i laden. Men strags efter kom der 6 stærke karle, og ovenpå kom der en 5, 6 støvlingsknægte. Så blev vi jo rædde for al den indkomst og måtte i byen og have vagt til at stå der uden...
Der var en Post i Kjøbenhavn, hvor der skulde stå en Skildvagt hver Nat, og de så altid en grå Kat, som kom forbi ham. En Nat, da en Skildvagt kom og løste den anden af, sagde han: »Så du den lille, grå Mys?« Han sagde ja. Så bandte den første: »Jeg skal, som han kunde lægge til, nok gråmysse ham.« Men om Morgenen efter, da lå han og var split ad. Siden...
