Eu mand var syg og led meget, og så sendte de bud efter doktoren, og han fik medicin. Det lod han dog stå i vinduet og tog vel ikke uoget af det. Endelig blev der sendt bud efter eu klog kone fra Egelund i nabosognet. Hun sagde, at han var dejt vov, og nu vilde hun komme næste torsdag og så se at udrette noget. Manden blev så den dag klædt helt nogen af...
I Torsager og Skrærup var så mange hekse, der vilde gjøre fortræd. Én af dem fra Torsager kom til Nyshov og bad om en tår mælk. Hun fik den og gik hen og lagde hånden på en lille pige med de ord: »Det er da ret et yndigt barn.« Så blev det sygt, og de måtte have bud efter en klog mand i Skrærup, der hed Henrik. Den gang han kom, sagde han, de skulde...
Man siger meget af en urt, som skulde opvokse under tyven [af hans pis], ved hvis rod man skulde binde en hund ved, som skal opdrage den (ti hvo, det gjør, mister livet) o. a. m. Det inden for [ ] tilføjede er skrevet senere over linjen. Lige uden for i margen står: hvoraf dog intet vokser, som vejbred med et gult blomster, og er rod som et menneske. De...
A var en gang nede på Himmerland og kom så til at følges med en karl forbi Bjørnsholm. Der kom en forfærdelig glubsk hund springende ud imod os. A blev ræd, men han løftede lige det ene ben og tog ned under foden, og så tav hunden og luskede af. Det var ved middagstid, dether gik for sig. Nogle timer efter sagde karlen til mig: »Troer du nu ikke, det var...
Det skete en hjemlys dag det år de byggede her, at ligesom min fader stod og grov her, så så han ligesom en lille dreng, der skudrede hen over isen på søen på en fjæl. Det var, ligesom søen kunde have været frossen, men det var den alligevel ikke, for det var om foråret, han stod jo og grov til urter. Lidt efter blev synet der ude lignendes efter et kar,...
A havde en farbroder, der var næsten blind, og så søgte han råd for det ved den kloge kone i Vindblæs. Hun gav ham nogle urter, der skulde koges, og så skulde han drikke det. I urterne lå et stykke papir med 9 takker snart som en redekam, men papiret var spidsere ved den ene ende end ved den anden. Så skulde han tilligemed tage en tak hver morgen i 9...
Næst ved denne kiste står en anden med læderbetræk og messingbeslag, meL uden våben og inskription, så at der ikke vides noget tilforladeligt om den afdødes person. Imidlertid har sal. fru gehejmerådinde Edel Margr. Krag i hendes levende live berettet, at det var en adelsmand, som omkom i et slag i Tyskland og havde været forlovet med hendes moster....
Salling kirke haver sit navn af vor Frue, og hvis sommergilde de haver holdt tilforn, haver de kaldet vor Frue gilde, og dersom nogen derudi vilde være gildebroder eller gildesøster, skulde indlyses tre gange i forne gilde i navn G. F.s...... Helderup kirkes patron haver været st. Nicolaus, som endnu findes udi kirken til stede, siddendes på en stol med...
De kan vaske for lus med dette: Urin, grøn sæbe, tobak, grøn figtril og aske, agermånekrudt, prakkerlus stødt i salt, kogt i urin, lunkent at vaske, prakkerlus-urt og fro tilligemed nogle nygjorte svinelorte. At bortvaske lus. Tag kalk, som er læsket, kog det i nis, til hvert 5 pægle, kalk så meget som en halv æggeblomme til hvert. Væglus at fordrive....
Bjærgmanden fra Pikkerbakken i Understed kom til Risbjærg, der ligger et bitte Stykke vesten for, og bad Konen, det var netop den gamle Ane Risbjærg, om hun vilde ikke følge med ham hjem, for hans Kone skulde gjøre Barsel og var kommen af Kristenfolk, så hun kunde ikke få Barnet, inden der kom en kristen Kone til hende. Hun fulgte også med, og lagde...
da.etk.DSnr_01_0_00783
På Als fortalte en gammel mand mig, at han i sin ungdom tillige med andre lå og spiste meldmad på en herregårds mark. Man lagde nu mærke til en snog, der kom op af sit hul og lob et stykke til siden. »Den skal ikke komme i det hul tiere!« råbte en skøjen knægt iblandt folkene, og lob så til og stoppede en sten i. Lidt efter, da alt var blevet roligt...
Der skal have været flere kloge koner før, end der er nu om stunder, og årsagen dertil skal være den, at en klog kone hellere tager sin videnskab med i graven, end hun betror den til en fremmed, én, som ikke er hendes eget barn. Der er dem, der mener, at de kloge koner kjender visse planters helbredende kraft, og det er sådanne planter, som de lærde og...
Hr. Niels Nielsen Brandt var bekjendt som en god og habil medicus i sin tid og praktiserede både hos høje og lave. Der findes endnu (1848 og 1890) en urt, som vokser i stor mængde i præstegårdens have, som af ham skal være sået eller plantet til medicinsk brug. Jeg har ej turdet bruge roden, skriver hr. Gjørup til indvortes brug, men bladene, har jeg...
Voldborg-visen. (Findes fuldstændig i J. F. XI. nr. 79.t Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede! lad alting komme os til fred. Vær os alle nådig Gttd med glæde. Lad urter gro til smag på mad, lad ærter gro, kal og salat. Lad hønen gjøre æg pa fad til pandekage og æggemad. Giv frugt pa træer i haverne til soden most i tønderne. Vor'...
Nogle regler om middagssøvn, for- og eftermiddagsmeldmad m. m. a. Når vi får Fastelavn på bagen, skal vi til at gå i seng om dagen. j. a. Jensen. b. Næer æ hylldblåer blywer så stower, te di ka skywl æ øwn, så mo vi fo mæjjdassøwn. Mads Skriver, Mors. c. Når man om foråret begynder at kjøre gjødning ud, må man sove middagssøvn. (Tise, Vendsyssel.) A. E....
Vi havde en Gang en Hoppe der hjemme, som fik Føl. Det var en Formiddag ved Klokken 9, og hun lod til at være glad ved Foliet, men vilde ikke lade det få Patten. Vi kunde godt få Lov at malke Øget, men Føllet kunde ikke. Det gik så til Klokken tre om Eftermiddagen, da kjører min Fader efter en klog Kone, der boede i en Gård sønden for Try, hun hed til...
A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
En Dag kom der en gammel Tigger kj ælling, som de kaldte gamle Gjertrud, ind til mine Forældre for at tigge. Hun gik med en lille Kurv på Armen og bad så, om hun ikke måtte lade Kurven stå et Øjeblik, i lav hun gik om til Naboerne. Aldrig så snart hun var gået, så var a jo til Rede for at se i Kurven, og da a var konfirmeret sådan en 15 År, så kunde a...
Her i min Hjemegn (Tern Sogn) gik Kreaturerne forhen i Skoven om Sommeren, og der åd de nogle Urter, som var skadelige, og som de kom til at åle af (de fik Blodpis). Det var jo farligt, og vi turde heller aldrig kjøbe fremmede Kreaturer i mit Hjem, for så fik de Sygdommen. Men vore egne, der var vant til at gå i Skoven, kunde bedre stå sig. Min Fader...
På Nørre-Hjarup Mark ligger Arnebjærg imellem Sande Kro og Rugbjærg Skole. Det var omtrent ved År 1610, da havde en Kone og en ældre Mand bygget sig et Hjem i den Høj. Manden ernærede sig ved at drive omkring og tage et Lam eller Får, hvor han kunde få fat på det. Konen derimod drev Lægekunst og var godt kjendt med alle Slags Urter. Den Næringsvej gav...
