Kvinderne må ikke spejle sig- med natkappe på, det volder fortræd. A. Smith.
da.etk.JAT_03_0_01065
Min fader havde uheld med sine køer. Så blev der gravet en stor grav lijro uden for kokusdøreu, og der lagdes den sidst døde ko ned i. Så hørte uheldet op. j. West, Voldby.
En anden kone fortalte mig, at der i en gård altid var uheld med kreaturerne, indtil de fik gravet en levende hundehvalp ned i hvert hjørne af gården. Så hjalp det med kreaturerne. Et andet sted blev der gravet en levende kalv ned lige inden for døren til kostalden, og så hjalp det også der. Maten Nielsen, Fur.
Ovre i Torning boede en gammel kone, som hed Ma Oråå, hun havde ord for at kunne hekse. En mand, der boede i nærheden, var en dag gået ud på jagt og traf da en hare, som han skød det ene lår i stykker af. Men til alt uheld var det netop Ma Gråå, og siden den dag gik hun og hinkede på ét ben. j. j., R.
Drømmer man om ustyrlige heste eller køer, varsler det uheld til sos. 1410 og 11. H. V. R.
Venstre øje og højre kind, der sidder gode venner ind' (når det ringer for venstre øre, eller højre kind bliver rød). J. Kr. Nielsen, Grindsted. Godt og dårligt møde.
Bliver der et år mange sorte lam, er det tegn til uheld. Erslev. h. Th. Nybo.
Stikker man sine fingre til blods ved at sy, er den ond, man syer for, eller også er man selv ond. Ane N.
Har man uheld med kalve, lader man dem drikke mælk over kirkejord, som man stiltiende har hentet fra en ny grav, så dur de ikke men trives godt. Th. L,
da.etk.JAT_01_0_01200
Har man uheld med tillægskalve. skal man ridse ib'ii nyfødte kalv så meget i uret, at der kummer nogle draber blod, og dem lader man dryppe i den forste mælk, som kaivon får at drikke. ,J. G. Pinholt.
Man måtte ikke kjøre med en Harve hen over Grønjorden, for når drægtige Køer kom gående, hvor Harven havde gået, så kunde der af den Grund blive Uheld ved Kælvningen. Tørring S., Vrads H. Jens Terkelsen, Have.
Når et Par gamle Halmvisker blev taget af Træskoene, så skulde der spyttes på dem, inden de blev smidt bort; ja, de skulde nu egentlig helst loses op og så spyttes på dem med det samme, da var man sikret mod Uheld, som ellers let kunde komme i den Anledning. Tørring S., Vrads H. Jens Terkilsen, Have.
I Niels Andersens Gård på Drøsselbjærg Mark havde de en Nissefa'r, og Folkene satte altid Mad ud til ham hver Juleaften. Da Niels Andersen blev gift, vilde hans Kone ikke have med det at gjøre at sætte Mad ud til ham, og siden havde de altid sådant Uheld på Kreaturerne. Omsider måtte hun alligevel til at sætte Mad ud til Nissen igjen, og så mistede de...
At møde en kat, idet man går ud, varsler uheld på turen. H. V R
På en af Kulby bylodder er en banke, som hedder Spurvetoft, og der var bjærgfolk i, som vilde tit låne i gården neden for. Fik de ikke, hvad de forlangte, kunde man være vis på, at der skete uheld med kreatur eller andet. C. Grove.
Ser man i drømme den klare lue af en ildebrand, betyder det held, den kvalmende røg: uheld. P. K. M.
Når de bagede, hvor a tjente, måtte kjelden ikke gå i den tid, brodene var i ovn"n, for så fild de sammen. Når grovbrødet var i ovnen, måtte der ikke komme finbrød ind, ovnen skulde altid varmes bag efter til det. A sagde : Prøv det, de bar jo ordentligt brod andre steder. Men konen sagde: Det har ikke været skik i min moders tid, og det skal heller...
I fåresti og svinesti må en ikke pisse, sæ bliver der uheld ved lam og grise. I svinesti må en ikke bruge kost. Chr. Moller, Ringive.
Henne i Mariager var a en gang til begravelse og så der en mand, som hed Jens Mandrup, tage lidt muld mellem et par fingre, efter at præsten havde kastet jord på, og smide ned i graven. A spurgte ham siden, hvi han gjorde det. Det var, for at der ikke skulde ske uheld ved kreaturer bag efter. For de døde vil ellers have noget med dem, og det kan da...
