Den 1. Maj såvel som st. Hans dag må ingen bede om mælk eller om at låne noget af andre, da sådant medfører uheld og fortræd. M. G. Krag.
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Hopper, som er med fol, må ikke spændes for en ligvogn, for sæ får man uheld med føllene. Vendsyssel. Kr. Ostergàid, Ashland højskolc.
På Mikkels dag kan man af et agerns indhold se det kommende ar. Findes der i samme edderkopper, bliver det uheldigt; fluer: middel mådigt; maddiker: godt. Ingen ting tyder sygdom blandt folk og kvæg. $03 0g 804. Th. J.
Der var noget i Tovup, de kaldte Stejlegraven, det var nord for den norderste gård i Torup. Der er folk blevne stejlede. I den næstnorderste gård havde de altid sådant et uheld på kreaturer, og så blev der rådt dem, at de skulde få et menneskehoved af en, der var bleven rettet, og lægge på en bjælke. I min moders barndom lå hovedet også på deres...
Da min Onkel, Rådmand Boye på Øster-Teglgård ved Viborg, en Dag kom ind til Byen, spurgte en Herre ham om det Uheld, de forleden Dag havde haft på Gården. Rådmanden vidste ikke om noget, og den fremmede Herre vilde slå det hen. Omsider fortalte han dog, at han havde sét Luerne slå højt i Vejret fra Gården bag Havens Træer. Øster-Teglgård ligger omgiven...
I min fødegård, Norge i Kjetrup, skulde der for få år siden opføres en ny lade. De havde haft uheld i gården med kreaturer og vidste ikke andet råd til at få det stilt, end så nedg'-ov de levende en gammel hest inde i den uye bygning. De fik den dajet derhen, fik den skudt ned i hullet og kastede så jord på dm, indtil den var begravet. Kristian...
Vi havde svært uheld på vore heste, et år mistede vi således tre følhopper. Så kom min fader, der boede i nabosognet, bor over, og han sagde, at det skulde han forpurre. »Nu skal vor bund have hvalpe, og så kommer a med et par af dem og graver dem levende ned uden for stalddøreu.« Det skete o°sá, og siden har vi F. i mig intet mistet. Hasmus Antonsen...
Der var en gang en mand, som havde det uheld, at der hvert år døde to, tre køer for ham. Det kom af, at en kone der i byen, som kunde hekse, trak sine køer hen til samme vadested, hvor manden vandede sine, og lod dem drikke der pintsenat, hvorved hun så gjorde kunsterne. Dette her blev manden klog på og passede hende da op en pintsenat, og da hun kom,...
En mand havde stadig uheld med sin avling, den slog fejl for ham, og han søgte råd hos en klog mand, der fortalte ham, at hans agre var forheksede. For nu at få at vide, hvem der vai skyld i det, skulde han læsse et læs gjodning og kjøre ud på en bestemt ager og lade den stå der påskenat over. Påskemorgen sad der så en kone og red på moglæsset. Det...
I gården her sønden for hængte der oppe på loftet ved skorstenen et helt kobbel af ben og hoveder, der var rinkede sammen, og de var af får og høns og gjæs og alle slags dyr. Eu gammel kone fortalte, at de havde hængt der i hendes tid, og der havde en gang været sådant uheld på høvder i gården, derfor varde blevet hængt op. A tjente i den gård i to år,...
I gården, hvor mine forældre boede, havde de uheld på mange ting. Men så sagde dværgen til dem, at de måtte ikke lade deres kalve stå der, for de piste ned til dem, og så brækkede de halsen på dem, derfor mistede de dem. Ane Noer, Vilsted.
Der var en gang eu mand, som red fra Giuiinmd med et kobbel heste. Da han så kom lidt derfra, så han ru uf dc nærmeste høje stå i lys lue, og en hel mængde siuåpusliuger daudsede d'rinde. Dersom han nu ikke havde haft sine heste at passe på, så havde han gået hen til højen og kastet sin kniv i ilden; for når han havde lagt stål for sig forst, så kunde...
Når gårerne i fingerenderne løber rundt, kaldes det et lykkehjul, og det betyder lykke. H. Bering.
Når høstkarlen har det uheld jævnlig at tabe leen ti draget eller tit at hugge den i jorden, betyder det. at han aldrig nier vil komme til at høste på den mark. K. M. BoMn.
Nede i Tyland brugte de, når de byggede et nyt hus, for at forebygge uheld, at få fat i en hugorm og komme den i en gryde og så komme tre håndfulde af hver slags fødevarer af hvad der var i gården ned ved ham, og så blev der lagt et stenlåg over den. Den gryde skulde så graves ned i huset. De kunde høre den synge der nede i jorden 10 år efter. A har hørt...
En Mand i Brydegård, der hed Mikkel Pedersen, han havde meget Uheld med Kreaturer og søgte da til den kloge Frands på Slæden (o: Sletten). Han rådede ham til, at han skulde nedgrave en levende Ko eller Kvie under Dørtræet, som de andre skulde gå hen over. Uheldet skulde da nok gå væk. Manden havde en Kvie, som var syg, men den var dog levende, og så grov...
I Røddinggårds store Lade var der en Port ud mod Nord, der aldrig kunde lukkes op, for hver Gang det skete, skulde der ske en Ulykke i Gården. De lukkede den en Gang op efter mange Års Forløb for at prøve det, og den Dag brækkede en Karl sin Arm. Det er virkelig Tilfældet, at der altid skete et Uheld, når den Port åbnedes. Nu er Laden bygget om, men...
Hvor den gamle Præstevej går over Bækken, som skiller Torsirup og Horne Sogne fra hinanden, er der en Bro, som kaldes Skylast Bro. Efter Folks Fortælling skal Oprindelsen til det Navn være følgende: En Gang kjørte Præsten fra Torstrup over til Horne for at holde Gudstjeneste, men da der var Oversvømmelse ved Broen, kjørte han uden for Vejen. Men så...
da.etk.DSnr_03_0_01109
Givemanden havde sagt, at dersom de kunde komme over 7 Kirkesogne og så en Hovedlandevej, så var de frelst fra Dragen. Men kun Manden kom så vidt. Konen ligger tæt ind til HolstebroHorsensvejen, det er den samme, der går fra Vrads til Løve. Manden, der grov Dyssen igjennem, var ved at dyrke Marken der omkring, og så vilde Højen stemme for Vandet fra hans...
