Denne bog er uden liv. den, ham stjæler, den er en tyv, uår jeg moder dig med min kniv, jager jeg den i dit liv.
For nogle år siden strandede et skib på Norstrand ved Skagen. Nu var der nogle, som havde lyst til at stjæle fra vraget, men skibsnissen var endnu til stede ; han gjorde larm og skræmmede tyvene tilbage. Danske søfolk fortæller, at de forud for en storm kan høre en underlig knagen i skibet. Det er da nissen, som giver varsel. Nik. Christensen.
En heks havde stjålet et nøgle rodt garn og en saks. Men husets folk mærkede snart, at det var borte. De satte da efter tyven, men da heksen mærkede, at de var hende nær, satte hun nøglet under hagen og stak saksen bag i sin kjole og forvandlede sig til en fugl. Det var svalen, og deraf kommer det, at svalen er rod på struben og har den lange saksformede...
I Oster-Jærndr up, O.-Brønderslev sogn, boede engang en mand, som kaldtes Mads Konge. Han var ved voldsomhed og uredelighed bleven rig på guld og sølv. Sine store skatte nedgrov han i sandbanken norden for gården, men ude på møllevejen lagde han nogle guld- og sølvpenge. Når nu én og anden kom forbi og tog et par af disse skillinger op, da lod M. K. ham...
I Vrå boede eu mand, som hed Niels. Han plejede at sætte et gravtræ til kirkemuren og steg så op herpå, krøb gjennem et vindue og stjal penge af blokken. Nu vidste man nok, at pengene blev tagne, meu man vidste ikke, hvem tyven var. Deu gang var Lund præst i Vrejlev, Høj Blich, der var svær til at vise igjen, var præst i Serridslev og boede i Nørhave, og...
Drømmer de, at en tyv er efter dem, bliver de forfulgte af onde mennesker. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_01459
Denne bog det er min, kjøb dig én, da er det din, bogen den har intet liv, hvo, som stjæler den, er en tyv, da skal jeg tage mig en kniv, jage den i hans lange liv.
Børnene i Koed skole skrev således i deres skolebøger: Hov, som stjæler denne bog, han er en tyv, han skal i galiien lååd sit lyv, a ska slå ham mæ min køll, te han ska flyww te Ramten møll. R. s. Albech.
Hvem, denne bog stjæl, er en tyv, i gallen skal han lade sit lyv, og der skal ringes for hans sjæl med en kallhool å en tyrhæel (tøjrehæl). Lime.
Denne bog det er min, kjøb dig en, det er din; den, som stjæler den, er en tyv, kommer jeg efter ham med en knyv, skal han sandeligen mist' sit lyv.
Galgebjærg vester fra Vrist er nu væk, men de bliver ved at have navnet, de bjærge nemlig, der er Uge osten for. Det er endnu nogle af de højeste bjærge pa Harboøre ja, dem ved Lille-Øre er lige så høje. Der hængte de havtyvene. Den gamle Peder Vrist var en stor tyv. De sagde om ham, at om de rejste en galge uden for hans dør, vilde han dog stjæle....
En Mand henne i Holte var bekjendt for at være en Tyv. Han mistede sit ene Øje, og man mente, det var slået ud af en eller anden klog Mand. Lærer Jensen, Snave. Køng S., Båg H.
Norden for Sejling Kirke og lige ind til Lemming Skjel ligger Tyvehede. Der er en Gang en Tyv bleven henrettet, og derfra har den Navnet. Jens Peter Bonde, Lemming. Sejling S., Hids H.
Der går en gammel Herredsvej fra Bræsten Kro ned over Vingsted Mølle og så ad Ødsted, Mejsling, Stubberup og derfra ud til Chansseen. Når den har fulgt den en lidt, så går den ad Tyvkjær og Øster-Sundstrup og så ud til Snoghøj-Vejen. Norden for Bræsten går den ad Balle og Gammelby og kommer så til den gamle Viborg-Vej. Ude Jørgensen, Lindeballe. Vejle A.
Norden for Sejling Kirke og lige ind til Lemming Skjel ligger Tyvehede. Der er en Gang en Tyv bleven henrettet, og derfra har den Navnet. Jens Peter Bonde, Lemming. Sejling S., Hids H.
Den Gang da Etatsråd Andreas Charles Teilmann byggede Nørholm, anbragte han Forbogstaverne til sit Navn A. C. T. over alt, hvor det kunde passe. Min Bedstefader udtydede disse Bogstaver således: Anders Chusse Tyv.
Fingeren eller andet lem af en tyv, som er hængt, eller en misdæder, som er stejlet, hængt i øltønder, gjør, at kromanden får søgning og godt aftræk på sit øl. j. b.
Min bedstefader i Hjallerup havde nogle penge liggende, og de blev stjålne fra ham om natten. Så gik han hen til en mand i Hellevad, der skulde vise dem igjen. Han sagde, at det kunde han ikke, men han kunde slå tyvens øje ud. »Nej«, siger min fader, »det vil a ikke have gjort, a vil ikke have det lys slukket, Vorherre har tændt.« Han vidste for resten...
En præst i Pjedsted, Edsberg, kunde binde en tyv, der stjal træ af hans skov, og han fik ikke lov til at gå der fra uden tilladelse. Han tvang også et spøgelse til at bære vognakselen, og det måtte stå og bære derpå til næste morgen. Almind.
da.etk.DS_06_0_01097