Ude i Kæmtrup hede norden for Hobro var der en, der slog en kræmmer ihjel, og så rejste han væk og var henne i 20 år. Da han kom tilbage, sagde han: For 20 år siden ved Kæmtrup høje der skød jeg en fugl, der lignede en svane, og under dens vinger lå tusende rigsdaler. På de ord blev han greben. Niels Jensen, Glenstrup.
I min bedstefaders tid var der en ulv her, der bed så mange kreaturer. Den var forst efter tre plage og rev stykker af lårene af dem, og siden bed den en tre kreaturer på én strækning, et et sted og et andet et andet sted i den retning, den havde faret. Folk var den gang så overtroiske, og de troede, det var en varulv. Den havde bidt et kreatur på den...
Der boede en gang en præst her i Glenstrup, som var meget fattig. Så havde hans kone klaget sig længe for, at de havde så lidt mælk, det kneb for at få smør og sådanne sager. Men så en dag kommer præsten ned ad gården, og da sidder hans datter der ude ved en hyld og malker mælk ud af hylden, præstens kone var naturligvis en heks, der havde sendt hende ud...
En herremand handlede meget og var slem til at bande; "han bad Fanden splitte sig ad. Han havde også det mundheld, når han stod og handlede, at Fanden måtte tage ham på stedet, hvor han stod, hvis han vilde give mere, men i det samme flyttede han sig et skridt til siden. Det gik så vidt, ved det han var så slem til at bande, at han kommer til at snakko...
Der har en gang boet en skytte her på egnen, og han var noget drikfældig. Så havde han lyst til noget sjov og forskaffede sig Cyprianus. Konen siger til ham, at han helst måtte skaffe sig af med den bog, for den var hun kjed af, han kunde heller ikke selv sove om natten for at tænke på den. Ja, så kunde hun godt brænde den. Men lige så tit hun bræudte...
En provst i Kovsted, min moders bedstefader, varmeget klog. En gang var der legestue i Sønderbeg, og de dandsede og morede dem med at spille kort. Så står der en fremmed karl udenfor, som var net klædt, og da der kommer et par karle forbi, så beder de ham ind. Han dandser lidt og går så ind og spiller kort med nogle, der bandede så forfærdeligt..... Der...
En mand går en aften tværs over Olenstrup kirkegård, for der var en sti over den. Da han nu går der, kommer han i tanker om at lade hans vand, og så går han hen i kirkedøren og står. Så går han derfra og ud af en bitte låge på den nordre side. Da flyver lågen så hastig i, og det slår et skrald, så det var, ligesom det vilde have slået ham i hælene. Da...
Der har boet en mand her i Olenstrtip by, der havde Cyprianus og kurerede efter den. Niels Jensen, Gleustmp.
Kristen Ladekarl kom for nogle år tilbage kjørende gjennem Spudal her i Glenstrup, og da han kom midt i dalen, stod hestene stille, og han kunde aldrig kjøre af stedet. Da han havde holdt lidt, kunde han atter kjøre. niels jensen, glenstrup.
da.etk.DS_05_0_02017
På en gård i egnen syd for Hobro var en gårdmand, der havde en eneste datter, og hun blev frugtsommelig. Det blev jo dulgt, men folk tvivlede nok på, det var sådan. Så kommer jo tiden, at hun føder barnet, men det sker sådan, at moderen tager hende op i storstuen og er hende behjælpelig dermed. De havde to piger, der nok kunde forstå, at der var noget...
Der var en præst, der skulde nedmane en mand, på vejen hjem stod hestene stille, så han aldrig kunde kjøre af stedet. Så tog han det ene baghjul ... Så snart hestene var inde, måtte han ikke lukke døren op, men skulde gå i hans seng. Han kunde dog ikke dy sig, men keg ud, og så rejste ovret af huset sig der lige for, og så væltede vognen. niels jensen,...
Nede ved åen i Handest kjær der har noget gået og råbt ligesom en kvinde i barnsnød, mange har hørt det. En karl her i gården har også hørt det. Det råbte tre gange: "À!" én gang højere end en anden, og sidste gang sådan, at det rungede i hele kjæret. De skulde en gang have fundet en opsadlet hest i Nørbeg kjær, og der blev aldrig fundet ejermand til...
Nu i foråret kom moderen til en dreng, jeg havde at tjene, en dag til mig og bad om. at sønnen måtte få lov til at komme hjem den aften, noget tidlig. Jeg sagde jo. Så blev han helt nøgen puttet ned i en åben grav her på Glenstrup kirkegård, der lige var gravet, og kom tilbage helt forfrossen. Det var, for det han kunde ikke ligge tort i sengen, men det...
På Tjele bar der boet en herremand, der var så rig, og havde det så godt, at han sagde, at hvis han altid måtte på Tjele være..... Der skal være et kammer på gården, der står åbent for ham bestandig, og der er en seng redt til ham med halm, der kommer han og lægger sig i om natteu. Han var så slem efter fruentimmer, og så bestemte han, at der skulde...
Der blev fortalt, at de kunde ikke komme til rette om pladsen, hvor Øls kirke skulde ligge, herremanden på Trinderup og så præsten. En mand havde et par bøller at kjøre med, og så slog de dem løse, og hvor de lå om morgenen, skulde kirken bygges. De lå på den bakke, hvor kirken nu er, og det er i nærheden af byen. niels jensen, glenstrup.
da.etk.DS_03_0_00811
Det var et år, min egen kone lavede til barsel, og så var hun så simpel, te der var ingen, som troede, hun havde levet. En dag, hun var gået i byen med barselmad til en kone i nærheden, og jeg sidder i al stilhed og læser i en bog og er ene i huset, da stod der en træstol inde i stuen, og så var der noget som en tækkevol, der gav to slag på stolen, te...
Sønden Randers stod en karl en aften i stalddoren og så et hvidt lam. Han vidste ikke andet, end det var en bitte hvid hund, de havde, men så kom lammet og kikkede ham vist i ojnene. Karlen bliver bange og rejser af ind, og han gik så i seng og så ikke mere til lammet. Så døde manden det år. Niels Jensen, Glenstrup.
Nede fra Hersom å lod en stemme en gang om året, for den skulde i det mindste have en hvert år. Men tog den flere på én gang, kunde den godt vente lige så mange år, som den havde taget mennesker. Så råbte den f. eks.: «I år tager jeg to eller tre, til næste år ingen.* Niels Jensen, Glenstrap.
I Mejlbjcerggårds plantage ligger der 3 høje, der kaldes Bjørnshøjc, og der har de set en mand, de kaldte Bjømshøjmanden. Vor karl har også set noget der som dreng. Han skulde en morgen tidlig ride til Kovsted med et øg, der skulde til hest, og da han så rider op til landevejen, ser han en vogn komme kjorende med 4 heste for, som han antager for en...
Efter 138. Man kan ikke sa børfro for tykt.
da.etk.JAT_01_0_01542
