400 datasets found
Danish Keywords: tyk Place of Narration: Ellidshøj
En mand var ved havet ud for Husby for at strænde. Så fandt har sådan en god støvle og tyk te, at den var nok værd at tage med. Men da kan kom kjem og var kommen iseng, tykte han, der var én, der råbte ved viuduet: Giv mig mit ben og min støvle I« og det råbte den tre gange. Om morgenen skulde han have seet til støvlen, og da sad der et ben i den Han...
Den nuværende ejer på Spøtrup har vist mig blodpletterne der og sagde, at de havde kalket dem over, men pletterne var komne igjen, De sad højt oppe og nær ved et skillerum. Der var pletter både efter fingrene og håndfladen, og for mig at tykke var de helt sorte. Snedsted.
På Dronninglund er der to huller ind i de tykke mure, og de er en halvanden eller to alen i firkant. De går helt ned, og man véd ingen bund på dem. De er udækkede og må være farlige at komme ned i. n. pedersen, bolle.
Der var én, der gik ud juleaften. Så kom der én til ham og siger, om han vilde ikke følge ham noo kon (noget) på vej. Det gjorde han også, og de bliver nu ved at gå et stort tag og snakker om et og andet. Han kommer så et langt stykke hen med ham, og da horer han med ét sådan musik og klokkeklang og herlighed, det var rent forskrækkeligt. Han sad noo kon...
Hugormen samler gift om morgenen, mens duggen er på jorden. Kreaturerne kan undertiden blive tykke og syge ved at æde græs med duggen på, det er, når de har ædt det, for hugormen har været der at samle giften. Mikkel Sdrensen.
da.etk.DS_02_E_00122
I mit hjem nede i Farup slog isbårrerne i stormfloden alle væggene ned så nær som et lille stykke, der blev stående for koerne. Min fader gik i vand til midt på livet o tog os børn af sengene, én for én og satte os op på lofte Der blev vi, indtil vandet var falden. En gang kom vandet s tykt, at det dækkede alle ledpælene for fennerne. Peder Madsen, Farup.
da.etk.JAT_05_0_00333
Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
da.etk.JAT_05_0_00288
Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
da.etk.JAT_04_0_00358
Forste gang der blev brugt kaffe nede i Sillesthoved, hvor min svigermoder er født, da vidste de ikke, hvordan de skulde lave det til og bruge det. De havde nok fået bønnerne malet og kogt, men så hældte de det tynde fra og spiste det tykke med skeer. Knud Martin Pedersen, Vandel
da.etk.JAT_03_0_01736
Forhen drak man mest røllikevand. Siden kom kaffen i brug, der blev kaldt bonnevand. P. Perle skriver 1760, at Anholterne drak the på rølliker, Herrens brød (hvidkløverblomster), hyldeblomster, peberrod og enebær, pileblade og majgræsrødder. Pimpernillerod brugtes også. G. Sørensen, Anholt.
da.etk.JAT_03_0_00140
Når en hund bliver bidt af en kat i struben. Så skal hunden have fin triagelse ind i sød mælk først. Triagelse, tyk terpentin, hugorm fint stødt, lidt hønsemog og lidt krusemynte sammenmænget og om halsen bunden på en klud. P. Haosen.
da.etk.JAT_01_0_01730
Der var en storkerede pæ en gård, der hedder Bjærget i Åby sogn i Vendsyssel, gården ligger i kanten af Vildmosen, og der hentede storken så mange hugorme og fløj hjem med dem. men når de kom hjem, smuttede de ud ad enden på storken og trillede ned ad taget så tykt, at de blev til plage for ejeren; derfor lagde han reden øde. 141G og 1417. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01417
Seglgræs bærer smalle og tykke blade, krumme som en sabel, og sa gule blomster. Det gror i mosen, og når kreaturerne æder det, får de forstoppelse.
da.etk.JAT_01_0_01225
Den vædder, som haver en sort tunge, gjør sorte og brogede lam, mens den vædder, som haver en hvid tunge, gjør hvide lam. En god vædder skal have et langt liv. en stor bug, en lang tyk rumpe, en bred stjærne, sorte Bjne, en bred ryg, skjønne horn, og de, der er krumme, er bedre end de, som er rette.
da.etk.JAT_01_0_01087
Om en hest ikke vil blive tyk. Da tag en levendes ål og kom i hannem. og lad hannem gå tre gange igjennem hannem, og brænd en sort kat til pulver og giv hannem samme pulver ind iblandt foderet. Probatum. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_00972
To bosser kom en gang ind i et værtshus og forlangte to kopper kaffe. Da de havde drukket og skulde til at betale, sagde den ene: “Ja, der var ellers temmelig meget af det tykke i bunden”. Dertil svarede værten: “Det gjør ikke noget, det er det tykke, der koster pengene”. — “Ja, da værsgo! her er det tykke, når det er dette, vi skal betale, vil vi såmænd...
da.etk.JAH_06_0_00535
En gammel rakker lå for døden, og så blev præsten da hentet Han spørger ham, om han havde nu ingen store synder på hjærtet. Nej, ikke uden én, sagde han, men den vilde han ikke en gang åbenbare, for den kunde han ikke få tilgivelse for. Jo, han skulde blot sige det. Ja, han havde altid tykt så godt om sig selv. “Ja”, siger præsten, “den synd kan det være...
Et par mænd havde været inde i Fuldbro mølle, og der var de komne til en tredje. Så blev de skjelagtige, og enden på det blev, at de to slog den tredje ihjel og hængte ham ude i en lavning i noget tykt eliekrat lige over for min faders mark på Hem bymark. Så fandtes han. Det var, ligesom han hængte på en stol. Dernæst hentede de Vissing præst, men de...
da.etk.JAH_05_0_00455
Min moder lavede juleaften 11 almisser, for hun vidste bestemt, at der vilde komme 11 tiggere stafensmorgen, og somme af dem kom også, før hun kom op. Almissen var: Et stort stykke (o: en tyk meldmad) smæbrød, et stykke kjød, et stykke flæsk og så et lys. De skulde desforuden have en meldmad og en dram, som de fortærede pá stedet. Nogle havde en flaske...
da.etk.JAH_04_0_00303
Et sted, hvor konen var meget knap og gav folkene så meget slag kost, skulde de en dag spise suppe, og der var jo ikke meget af det tykke i den. Så smider karlen trøjen, lige som han skal til at begynde. "Hvorfor gjør du det?" siger manden. "A vil — som han kunde bande — far' i bad ætte klomperen." E. T. K.
da.etk.JAH_03_0_00463