Et af de ældste sogne i Ty er Hassing, som har givet herredet navn. Som en følge deraf er Hassing kirke også gammel, og sagnet fortæller, at en mester med sin svend arbejdede på murene således, at mesteren satte sydsiden, og svenden nordsiden. Da arbejdet var endt, så mesteren på sit arbejde og sagde: "Den side skal stå i tusende år", men svenden sagde:...
Højen Råb/ærg er det højeste punkt i Gudum. Lidt vest for ligger Lille-Råbjærg. En trold, der boede et sted i Gudum, var kommen i strid med nogle trolde ovre i Ty, gik så en dag ud i Kloster hede og fyldte sin ene luffe med jord. Der blev nu en stor lavning, som kaldes Porskjær og ligger lidt syd for adelvejen (imellem Lemvig og Holstebro), en gammel...
En dag kom en nisse i tanker om, at det dog kunde være skjønt at se over til Tyboerne, men fjorden var imellem, og den var ikke så let for nissen at komme over. Som han nu stod ved strandbredden og grublede over, hvorledes han skulde komme til Ty, kom han i tanker om det; han skyndte sig hjem og hentede en af sine lufvanter, og så spaserede han af sted...
IGuæum sogn ved Lemvig ligger mange kjæmpehøje, deriblandt er to, der hedder Store- og Lille-Råbjerg, som ved første øjekast ser ud som de andre; men ved nærmere eftersyn har det vist sig, at de to bestod kun af sand, og er begroet med lyng, medens de andre høje er af muldjord, der ligger i lag, og der gror græs på. Sagnet siger også, at disse to ikke er...
Der skal komme store oversvommelser, og Arup (i Nbrhå) møllers vugge skal strande ved Tegård ved gården Læg ind i Norhå. Møllen går under. Tegård kaldes en hulning eller indsænkning, der fra gården Læg-inds mark fører ned til den over en mil lange indsø, der støder til. Ejeren af gården har meddelt mig, at han antog, gården havde sit navn af, at skibene...
I Skjoldborg i Tg havde de lavet gammel-ol. Men da de skulde til at tappe af tønden, var der ikke 61, men noget, der brumlede. Så kjorte de tønden ned i nogle bakker et stykke fra fjordbakkerne og grov den ned der. Det dyr, der var avlet i den tønde, skal vokse der og bryde ud og være så ualmindelig stort, når det kommer ud af fjordbakkerne, at det vil...
I den samme gård i Ty, hvor min gammelfa'r tjente, blev der sådan en malør inde i stalden om natten. Han var nu avlskarl, og så gik han ind og fik alle folkene op, og de kom ud for at se, hvad der var ved det. Da var alle studene løsnede og gik nede i grævningen. Så skulde de jo til at have dem bundet, og den ene skulde pakke i båse, og den anden binde...
Ved en anden lejlighed, lykkedes det dem også at få pengene. Der var kommen en gammel student, som vidste, at der stod en skat et sted, og de gravede ned og kom også til kjedelen. Da lå der en flåd kalv på den oven på pengene. Det vidste studenten råd til, han trak hans frakke af og lagde ved siden af og tog så denher kalv så sindig, som han kunde, og...
Min forste plejefader hans fader var rørnt fra Ty og rejste så ned til Sønderjylland og tjente der en tid, og senere bosatte han sig i Vejen. Han fortalte, at i hans hjemstavn var der en høj, som de havde fået at vide om, at der skulde stå en kjedel med penge i den, og de gravede også efter dem, og nåede også at komme så tæt til dem, at de kunde fornemme...
En dreng i Fårtoft gik en juleaften udentor døren og blev rent henne med det samme. Mange år efter red en mand ved miduatstid på landevejen og blev indhentet af én, der red på en trebenet hest. "Á, å!" siger manden, "hvem er dette her menneske'? - "Har I aldrig bort tale om en dreng, der blev henne juleaften ? ti det er mig." "A, så! hvordan er det gået...
På en gård i Ty boede dværgene i bagerovnen og stjal fødevarer der på gården. Ingen mærkede noget til dem uden tjenestepigen, for hende åbenbarede de sig. De kom eu dag og bad hende låne dem sit spejl, da der skulde holdes stort bryllup iblandt dem, og bruden skulde pyntes. Hun fik da lov til at se bryllupsstadsen, men blev jaget af tjenesten, da hun...
Da en mand fra Jestrup på Tyholm havde været ovre æ Væjle og rejste hjem igjen og allerede var kommen igjennem Tybjærg, men det var ved midnatstide, hørte han, da han var kommen et stykke syd derfor, et tydeligt råb: "Å-å, sæj ed te Atti, te Watti ær dø!" Han kom hjem, fik hestene fra, kom ind og fik nadver og skulde i seng. Så fortalte han konen, hvad...
Ane Margrete Hansen er født i Mosebol i Strellev den 3. januar 1854. Hendes forældre flyttede over til en plet bede ved Starbæk niolle, da hun var et halvt år, og da hun kom så vidt, at hun kunde gå over til bedstemoderen, Karen Sig, som blev ved at bo i Mosebol. besøgte hun hende jævnlig og sad ved hende og lærte hendes historier. På den måde har hun,...
Anno 1786 d. 4. september var det den grueligste storm, som jeg har oplevet, og nogen kunde huske. Den skade, stormen forårsagede, var meget stor. Følgende kornlader blev rent kastede over ende: i Tørring 13, i Bøvling 15, i Hove 1*. i Fabjærg 9, i Lomborg og Rom 18 huse og lader. Vandborg kirketårn slog ned og ruinerede degneboligen og til al vanheld,...
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
Der var en kræmmer, der gik inde i Salling, han hed Ib. Så blev han overfalden af to røvere. Han bad dem så mindelig om at blive fri, og da de nu ikke vilde høre ham, siger han til dem: I bliver røbede, det skal nok blive hævnet. Ja, hvem skulde røbe dem? I det samme fløj der så mange myg. Så siger han: Om det er aldrig andet end de myg, så skal de...
I en gård, der hedder Kjeldgård i Kjctn/p, var en mand, der var sådan en sløv rævebælg. Han vilde se, om han kunde ikke tage to sønner fri for tjenesten, og så sendte han den ene for en tid længere op i Ty. Men da det havde gået en tid, og sønnen havde skiftet hans plads dygtig hist og her, gik det til ords, og Mogens Kronborg sådan hed manden blev...
For såvel 50 år siden var Tyholmboerne slemt plagede med lotter, men så kom der en Nordmand, der vilde tage sig på at forvise rotterne fra Ty holm på 50 år, men til belønning vilde han have en vis lille sum al liver bosiddende på halvøen. Alle med undtagelse af en gårdmand var villige til at betale ham, hvad han forlangte, og han forviste da rotterne fra...
Som satire på det forhen brugte redskab, kan her sættes følgende historie: Det første a kan huske, brugte de læderrebe, der var lagt ligesom hamperebe er nu, og når de fik dem kjørt i stykker, så kunde de bruge dem til plejlole. De havde stavseltræer eller sejltræer på hestene. Det var den gang skik, når de havde fået avlen i jorden, at de kjørte til...
