Første pintsedag om aftenen afbrændes en ild på højene på Ty holm, mest på de steder, som ligger nærmest Harsyssel, eller de steder, der ligger på den søndre side af Tyholm. Den ild kaldes pintsæækild. I Salling og i Harsyssel afbrændes lignende blus på højene lige overfor Tyholm. H. Bering.
Der var en mand fra Ty, hvis svin var blevne borte. Han gik så til Jens Plovgård i Ramme for at spørge efter dem. Det var aften, da han kom der, og Plovgård var ikke hjemme. Konen viste ham så ud i laden, der kunde han sove om natten. Da manden kom hjem silde om aftenen, fortalte konen ham om den fremmede mand, og hvad hans ærende var. Han gik så ud i...
En skrædder her oppe fra Tistedkanten eller fra Tyland gik omkring og vilde kjøbe rav. Så kom han til et sted, hvor han lagde mærke til et fad, der stod ude i gården, og som de havde at give deres ællinger af. Han spurgte, om de vilde sælge det, men det sagde de nej til, for et stenfad slog ællingerne i stykker, og det her havde de haft i mange år. Det...
da.etk.DS_04_0_00605
I en høj ved herregården Øland, Ty, der er omsluttet af haven, er en skat. Den nuværende ejer freder smukt om den, men en af de forrige ejere, der lod grave efter skatten, begik kort efter selvmord. n. p. jensen, hassing.
En gang krigedes folkene i Karby på Mors med folkene i Heltborg i Ty. De sloges med store sten, så store som huse og høstakke. De ligger i den vestlige side af fjorden. Morsingerne var nogle dygtige karle, og derfor kaldtes deres by Karby, men Tyboerne fik deres sten helt over på Morslandsiden, og de var rene helte, hvorfor deres by kaldtes Heltborg. p....
På en herregård i Ty hørte forkarlen en nat, at et kreatur var løs i stalden. Han gik straks op og vilde binde det og så da tydelig en stud eller ko på staldgaugen, men med ét forsvandt den, og ikke et eneste af kreaturerne stod ubunden, alt var på sin plads, men straks efter døde en af de bedste køer. Karlen troede, at det var forvarsel for den, han...
Der fortælles om en skrædderpige fra Ty, at hendes legem kunde slumre bleg som et lig, medens hendes sjæl foer gjennem verden. Der var krig, og hendes kjæreste var med, og ham dvælede hun hos. Meu når hun kom igjen, vidste hun besked om meget og om ham med. p. Uhrbrand.
Over Ulvhøj i Rakkeby har der forhen brændt lys, men nu brænder det over Wåjensbjcerg vesten for Arup i Ty. To ukonfirmerede børn vilde en gang udgrave Ulvpå skatten. 391 høj, men da stod der pludselig en mand ved deres side, som sagde : Kan a ett i TJlhyw blyww, så ska a ud i Wåjnsbjærre flyww, å ingen ska mæ dæfra dryww !" Han boer endnu i den sidste...
Her i Give siges ud til Horsens, ud til Vejle, ned til Frederits, Skanderborg og Århus, ned til Viborg, til Ribe, Varde, Holstebro, Ringkjobing, ned til Ty og Mors, men derimod of> til Kolding, op til Salling og Vendsyssel, ned til Brande og Herning, nede i Himmerland, både op og ned i æ Sonden, oppe i Holsten, henne i Jelling, hen i Givskud, Tørring,...
da.etk.JAT_06_0_00752
Pastor Jessen han skrev således på en karls skudsmålsbog: Boniældto Niels Kristensen Solsten har tjent mig fra . ... til ... . Han begjæredo 14 daler i løn, jeg hud ham 18, men på grund af dovenskab og uorden har han ikke kunnet opnå det mål. Samme hans onde egenskaber har forvoldt mig mange bryderier og sig selv mange lussinger. Uen husbond, der ikke...
Dåwwerol kaldes de største ål, som fås ved pulsvåddet. Navnet skriver sig fra den måde, hvorpå fiskere fra havegnen indkvarterer sig ved fjorden både i Ty og på Mors, hvor de (o: de 4) giver 2 eller 4 af de største ål hver morgen til værterne foruden betaling. (4 fiskere er sammen, 4 hører til et våd).
En tirsdag eller fredag er de heldigste dage for et tyende at flytte i tjeneste, ti den. der flytter en af de nævnte dage, kan vente at beholde sin tjeneste i flere år. N. Kr. P., Gr.
Klar ap i sky. læ rææn i Ty, læ plætøen dryvvw, læ bogen flyww, læ fattemajs bøen kom tø"r i huus, læ rigmajs bøen blyw gjæmmelbløt.
Over en landhandler blev der i en kro, som han ofte havde besøgt, lavet følgende mindevers: Lavst han er nu slumret ind og lagt i denne kiste, han folket snød med tov og skind, det Vorherre vidste. Ty og Mors er klædt i sort, Salling ligeledes, noget stort må Lavst ha' gjort, siden han så begrædes. J. G. Pinholt.
En gammel kones aftenbon i Ty: No hår a æt bløwen mæt, no ær ed nejer, Gu gi mæ snåer no mejer! E. T. K.
Harboøreboerne gik i grå pikkert og med hat på og langstribet vest med hvide bagstykker. Dernæst træsko og grå hoser, samt loffer på hænderne. I Ty kaldtes de grålorer. Ferring- og Trans- og Fjaltringboerne gik i hvide stakkede bugser og en hvid trøje. Mads Pedersen, Harboøre.
En Mand kom rejsende sønder fra i Ty med hans blinde Søn, for de havde hørt, at når de gav til Jannerup gamle Kirkeblok, kunde Drengen blive seende. Da de kom på Bakken imellem Snedstrup By og Jannerup Kirke, siger Drengen: »Hvad er det for et Hus? er det den Kirke, vi skal til?« Mads Moller, Hundborg. Jannerup S., Hundborg H.
Vejen fra Ty bjærg til Or up går først mod Nord og svinger så siden mod Vest. Der i Svinget står en Hjørnesten i Stengjærdet, og herpå er indhugget Navnet Frederik v. der Måse. Han var Ejer af Tybjærg og døde 1728 som Følge af et Fald med Hesten i den nuværende Kildemark. Der har været en hellig Kilde en 600 Alen nordvest for Stenen, og der var også...
En Trold boede ude i Kloster Hede og havde hans Kjæreste i Ty. Nu var han så kjed af at vade gjennem det Vand, hver Gang han skulde over at besøge hende, og så tog han og fyldte en Vante med Jord ude i Heden. Da han kom næsten til Fjorden, sprak Vanten, og der blev 5 Høje, som kaldes Trabjærg Høje. Den femte ligger lidt ved Siden af de andre. Frederik...
